Rusland invaderer Ukraine

På rejse gennem et russisk kontrolleret område i Ukraine

Rusland har inviteret TV 2 til oprørsrepublikken Donetsk. Her har krigen sat sine tydelige spor. Men russerne vil hellere vise helt andre steder frem.

På vej ind mod Mariupol bliver der stille i bussen.

Det, der engang var forstæder til en større by med en halv million indbyggere, er nu endeløse rækker af gråsorte ruiner. Og næsten øde gader.

I centrum af byen er ødelæggelserne totale. Ikke et eneste hus ser ud til at være sluppet helskindet gennem russernes bombardementer i krigens første måneder.

Omkring to tredjedele af byens indbyggere er flygtet eller dræbt.

Der er næsten ingen trafik. Kun få fodgængere. De fleste er ældre mennesker med en indkøbspose.

Jeg er klar til at stå ud af bussen og lave en reportage med min fotograf til TV 2 NYHEDERNE.

Men vi er på pressetur inviteret af det russiske forsvarsministerium og med russiske elitesoldater ombord.

Her er det ikke mig, der bestemmer ruten.

Gavmilde donationer fra Moskva

Bussen fortsætter forbi et udbrændt indkøbscenter. Bagved ser vi noget, der ligner et fatamorgana i en ørken af ruiner. Et skinnende nybygget kvarter af kridhvide boligblokke.

- Vi har bygget det her på tre måneder, og pengene kommer fra det russiske forsvarsministerium, siger en af vores russiske guider på turen.

Han vil ikke stå frem med navn. Han er ikke autoriseret til at udtale sig, som han siger. Men han fortæller gerne om de gavmilde donationer fra Moskva.

- Vi er i fuld gang med at genopbygge byen. Her skal der bo 3300 mennesker, og det er kun starten. Snart vil vi have lejligheder til alle, der tidligere boede derovre på den anden side af vejen.

Han peger over på den anden side af en bred boulevard. Der står resterne af en lang række sønderskudte boligblokke. Ikke én lejlighed er uskadt, og husene står til nedrivning.

En by, hvor langtrækkende raketter kan nå frem når som helst

Inden Mariupol er vi kørt tværs gennem den selvudråbte Folkerepublikken Donetsk – et russiskdomineret område i Donbas-regionen, som allerede i 2014 erklærede selvstændighed og løsrivelse fra Ukraine.

Stort set ingen lande betragter Donetsk som andet end en region i Ukraine. Men det gælder ikke Rusland, der i forvejen støttede Donetsk.

Og i februar kom så invasionen, hvor russerne sammen med oprørshæren indledte en offensiv for at erobre hele Donbas.

Hovedbyen hedder også Donetsk og var engang kendt som en vigtig industriby. Nu er det en by, hvor langtrækkende raketter fra ukrainske styrker når som helst kan slå ned.

Og på denne tur vil russerne gerne vise os resultatet.

Vi besøger et udbombet indkøbscenter og får oplyst, at ukrainske raketter ramte for en uge siden. Nu er det forvandlet til en stor uformelig bunke af forvredet stål, knust glas og smeltet plastik.

Ring af veludrustede specialstyrker

Vi kommer også forbi Hotel Park Inn, som på samme måde skulle være ramt af ukrainsk beskydning. Tidligere var det et af byens foretrukne blandt forretningsfolk.

Nu er det stort set tomt. Indgangspartiet er smadret. Det flyder med glasskår, og på gaden står resterne af en smadret bil.

Her får vi heller ikke mulighed for at tale med tilfældige folk på gaden.

Der er lagt en ring omkring os af veludrustede specialstyrker. Vi kan ikke gå frit. Det handler om vores sikkerhed, lyder forklaringen.

Måske er det sandt. Det er i hvert fald indlysende, at russerne vil gøre meget for, at vi kommer helskindet hjem fra presseturen, så det kan se ud, som om de har styr på sikkerheden i de besatte områder.

Foran hotellet bliver vi mødt af oprørslederen for den selvudråbte folkerepublik, Denis Pushilin. Han kommer med sin eskorte af sikkerhedsvagter og holder et interimistisk pressemøde, hvor han protesterer mod ukrainske angreb på civile mål.

Jeg spørger, hvordan han ser på Danmarks støtte til ukrainsk militær.

- Jeg er overrasket over de vestlige landes reaktion. Snart ender det med en energikrise, hvor I til vinter ender med at fryse og miste jeres arbejde. Europæiske skatteydere burde stille flere kritiske spørgsmål om, hvad deres penge bliver brugt til, siger Denis Pushilin.

Ikke begejstret for spørgsmålet

Vi møder også en talsmand for separatiststyrkerne i Donetsk.

Uduard Vausim holder en tale om de russiske soldaters succes på slagmarken. Han medgiver, at de møder modstand på grund af Vestens våbenstøtte.

Men han mener stadig, at de rykker frem.

Selvom vi ikke har fri bevægelsesfrihed, er vi journalister fri til at stille de spørgsmål, vi har lyst til. Men det er tydeligt, at han ikke er begejstret for mit spørgsmål om, hvorfor det i min del af verden ser ud, som om russerne er presset tilbage på slagmarken.

- Har du ikke hørt efter, hvad jeg sagde, Vi har erobret 20.000 kvadratkilometer. Er det ikke en succes? Vi har befriet 271 landsbyer, er det ikke en succes? Det kan godt være, at det ikke går helt så hurtigt, som vi gerne ville. Det skyldes de langtrækkende raketsystemer, som USA og andre lande donerer til Ukraine. Men russere er stædige mennesker. Når vi har sagt, at vi vil noget, så gør vi det, siger han.

En tilfældig bygningsarbejder i tale

Turbussen fortsætter fra den ene officielle kilde til den anden.

Russerne har lagt et tætpakket program, og noget af det, de helst vil fortælle os, er, at de ikke er besættere, men befriere.

Det er den russisksindede befolkning i det syd- og østlige Ukraine, der selv har bedt dem komme.

Vi gør holdt på en travl byggeplads, hvor Rusland skulle have doneret penge til at genopbygge et hospital.

Hospitalsdirektøren takker for gaven og tror på, at de russiske styrker vil sikre, at det ikke igen bliver ødelagt af granater fra den anden side.

Vi får også en tilfældig bygningsarbejder i tale. Et interview, der ikke er planlagt af vores guider, og som kræver lidt overtalelse, selvom det set med russiske øjne ikke er kontroversielt.

- Jeg er meget godt tilfreds med, at det her nu er russisk område. Jeg får en bedre løn, end dengang det var Ukraine. De har behandlet mig for en skade, jeg fik i benet fra et granatnedslag. Jeg har også fået repareret mit hus, siger han.

Opfatter du de russiske soldater som befriere eller besættere?

- Det er et svært spørgsmål. Men russisk er mit modersmål, og for mig har det ikke den store betydning, om man flager med det ene eller andet flag, siger han.

Svært at komme sandheden nærmere

De russiske journalister på bussen virker overbeviste om, at russerne er velkomne. Både i Folkerepublikken Donetsk og i de øvrige besatte områder i Syd- og Østukraine.

Og det er den historie, de sender hjem til deres medier.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl. Det her er en befrielse af de mange etniske russere, som gennem årene har følt sig diskrimineret af et nationalistisk ukrainsk flertal. Derfor bliver russerne hilst velkommen af langt de fleste lokale. Folk føler sig russiske her i modsætning til det vestlige Ukraine, siger Nikita Tretiakov, der skriver for et russisk nyhedsbureau.

Det er svært at komme sandheden nærmere, når vi bevæger os rundt med russiske specialstyrker og en flok embedsmænd fra forsvarsministeriet. Måske er mange vrede over den russiske invasion, men tør ikke at give udtryk for det.

Omvendt er mange mennesker i Donbas tæt knyttet til Rusland.

Mange er etniske russere, har familie på den anden side af grænsen, og gennem tiden har der i disse områder af landet været en del utilfredshed med den vestligt orienterede regering i Kyiv.

Mistro til vestlige journalister

Vores russiske værter lægger ikke skjul på, at det er den historie, de gerne vil have frem.

- Vi håber med den her pressetur at få en anden historie frem om, hvad der foregår i Ukraine, siger en af russerne på bussen.

Han vil heller ikke stå frem med navn.

- Vi vil ikke kontrollere jer. I er frie til at skrive, hvad I vil. Vores ønske er bare, at I fortæller tingene, som de er, og ikke fordrejer det, som så mange journalister gør, siger han.

En anden fortæller, at der er stor mistro til os vestlige journalister, fordi opfattelsen er, at vi kun kan fortælle om den ukrainske version af krigen, og at vi vil blive straffet eller fyret, hvis vi fortæller den russiske version.

På den måde er stort set alt, hvad vi ser og hører i løbet af presseturen, den stik modsatte fortælling af, hvad man typisk hører på den anden side af frontlinjen.

Ser man på et kort, ligger Folkerepublikken Donetsk stadig i Ukraine, men efter otte års krig og især siden invasionen i februar er der en verden til forskel.