Nye problemer med NASA-raket
Efter tre forgæves forsøg på at stoppe et brændstoflæk fra raketten blev affyringen udskudt.
Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har endnu en gang måttet udskyde affyringen af en raket fra Cape Canavaral i Florida.
Raketten er en del af Artemis 1-missionen, en ubemandet mission til månen.
NASA blev tunget til at udsætte affyringen, der skulle være sket mellem klokken 20.17 og 22.17 dansk tid, efter tre gange forgæves at have forsøgt at stoppe et brændstoflæk fra raketten, fremgår det af NASA's hjemmeside.
Reuters oplyste lørdag eftermiddag, at NASA's videnskabelige hold ved raketten anbefalede, at affyringen droppes lørdag.
Kort efter kom beskeden så fra NASA-ledelsen om, at affyringen var udsat.
Affyringen blev også udsat mandag på grund af tekniske problemer.
Udskudt mandag
Mandag blev affyringen af raketten blandt andet udskudt, fordi NASA-folkene kom for sent i gang med at nedkøle rakettens motorer. Det fortalte Mariann Albjerg, der har arbejdet mere end 30 år i NASA fra 1979 til 2010.
- Man kom for sent i gang med at nedkøle motorerne, og derfor går man tidligere i gang med det denne her gang, sagde hun fredag til TV 2.
Denne gang var det altså et brændstoflæk, der forhindrede affyringen.
- Der er mange ting, der kan gå galt med så stor en raket. Der er ikke affyret så store raketter siden Apollo-missionerne i 1971 og 1972, lød det også fra Mariann Albjerg fredag.
Sidste mulighed for affyring i denne omgang er mandag 5. september.
- Det hænger blandt andet sammen med, at Jorden og Månen skal stå på en bestemt måde i forhold til hinanden. Og det gør de først igen om to-tre uger, siger Mariann Albjerg.
Hvis ikke affyringen lykkes lørdag eller mandag, er næste mulighed altså i slutningen af september - men ifølge videnskab.dk er det i så fald mere sandsynligt, at affyringen så vil ske en gang i oktober.
Potentielt bemandet månemission
Artemis 1-missionen bliver ubemandet, men ifølge astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space er det den første test op til en potentielt bemandet månemission.
- Man har forskellige dukker og måleudstyr i rumkapslen, der skal teste forholdene under rejsen, og hvis det går godt, vil man derefter udføre Artemis 2, der er samme mission, men med en landing, har han tidligere sagt til TV 2 om missionen.
Ifølge Michael Linden-Vørnle er det meningen, at Artemis 3 skal lande på Månen med mennesker, hvis de to forudgående missioner går godt.
Formålene med Artemis-missionerne er dels videnskabelige. Man kan ifølge Michael Linden-Vørnle studere månen og få vigtige informationer om solsystemet.
Men månen kan måske også bruges til praktiske formål, påpeger han.
Tyngdekraften på månen gør, at den måske kan være velegnet til at affyre raketter med kurs længere ud i rummet, mod Mars for eksempel. Og månens naturlige ressourcer kan også være interessante.
- Vi har fundet tegn på, at der er vand, og det er en vigtig ressource, hvis der skal bygges en base på Månen, for så skal vi have vand og ilt, siger Michael Linden-Vørnle.