Rusland invaderer Ukraine

Borger i Kherson med frygtelige beretninger om russerne

En lokal fra den besatte by Kherson fortæller, hvordan bekendte er blevet standset i bussen af russerne, kørt væk og ikke kommet tilbage.

I præcis et halvt år har Kherson været under russisk kontrol, og siden 3. marts har alt i byen Kherson i regionen af samme navn været forandret for de lokale.

En af borgerne er Yulia S. Hun ønsker ikke at stille sig frem med fuldt navn, fordi hun mener, at det er for farligt.

TV 2 kender hendes fulde navn og identitet, men har ikke haft mulighed for at få bekræftet de specifikke oplevelser, som hun beskriver.

Yulia fortæller til TV 2, hvordan livet har ændret sig til et mareridt under den russiske besættelse. Tortur, mishandling og tæsk er blevet en del af hverdagen for mange borgere i byen.

TV 2 taler med Yulia på dagen, hvor Ukraine har indledt et modangreb i den sydlige del af landet. Et modangreb, som Rusland også har bekræftet.

Imens kan eksplosioner høres i byen, og elektriciteten er allerede røget to gange sammen med telefonforbindelsen og vandforsyningen.

Alligevel beskriver Yulia det som mere fredeligt i området, end tilfældet har været førhen.

Svært at forlade Kherson

Yulia er oprindeligt fra Kherson, men har boet og arbejdet i hovedstaden Kyiv de seneste par år. Lige før krigen tog hun til Kherson for at besøge sine forældre. Hun endte med at sidde fast her i mange måneder.

Kampen om Kherson gik meget hurtigt, og regionen var en af de første til at komme under russisk kontrol. Det skete blot en uge efter, at invasionen blev indledt.

I begyndelsen kunne Yulias familie ikke forlade Kherson, fordi Yulias bedstemor var syg. Senere kunne de ikke forlade byen, fordi det blev for kompliceret og risikabelt.

- Når du forlader Kherson-regionen gennem Krim-halvøen, skal du igennem en meget udmattende udvælgelsesproces, der kan tage flere timer. Folk bliver tjekket grundigt og bedt om at tage deres tøj af. De andre veje ud er meget farlige, for der ligger miner på vejene, fortæller Yulia til TV 2.

"Stilfærdig terrorisme"

Yulia siger videre, at hun kender folk, der er blevet sprængt i luften i forsøget på at forlade Kherson.

Som mange andre ukrainere kalder hun russerne for "uhyrer".

Yulias liv har ændret sig til et mareridt, siden Rusland overtog Kherson. Hun beskriver det, der sker som "stilfærdig terrorisme". Hverken ukrainske eller russiske love hersker i området. I stedet er folk tvunget til at leve under de regler, som det russiske militær dikterer, siger Yulia.

Efterhånden har Yulia vænnet sig til, at lokalbefolkningen er afskåret fra omverdenen.

- Vi har ikke set tv i mange måneder, fordi vi ikke vil se russisk tv. Du kan blive skør af det, siger Yulia.

Telefon- og internetforbindelserne er også russiske, og der er derfor ikke adgang til ukrainske eller vestlige hjemmesider. Den lokale møntfod er russiske rubler nu, men den ukrainske valuta er også godkendt nogle steder, dog ikke over alt.

- Der var en proukrainsk butik i nærheden. I starten nægtede de betaling med rubler. Men uhyrerne kom og sagde, at hvis de skulle opføre sig på den måde, så ville alle varer blive konfiskeret, og butikken ville lukke, fortæller Yulia.

Men det værste er ifølge Yulia, at russiske soldater er over det hele. Alle kan blive ført bort til et ukendt sted på ethvert tidspunkt. Om de vil vende tilbage, er umuligt at forudsige, siger hun.

- De (russiske soldater, red.) kan stoppe alle, som virker mistænkelige. De tjekker jævnligt busserne. Hvis de ikke kan lide en person, tager de personen ud, tjekker vedkommendes telefon og beordrer dem til at tage tøjet af. De tjekker for tatoveringer og tegn på våben, siger Yulia.

Det er vores hverdag nu. Folk bliver jævnligt bortført, tortureret og tæsket, derefter spulet ned og smidt på gaden. Det sker i bedste fald

Yulia S., borger i Kherson

Og helt galt er det, hvis nogen kunne finde på at vise deres solidaritet med Ukraine eller modvilje mod Rusland, fortæller hun videre. Men folk kan også blive ført bort uden nogen åbenlys grund.

- For nylig forsvandt vores præst ud af det blå. Han blev bedt om at stige ud af bussen for at vise id, hvorefter han blev ført væk, og siden har ingen set ham, siger Yulia.

Tortureret og tæsket

Ifølge hende tjekkede soldater engang hendes vens 12-årige søn. De bad ham om at vise sin telefon, og han fortalte, at den lå derhjemme. Drengen blev taget af bussen, forhørt og tvunget til at tage tøjet af på gaden.

En af Yulias bekendte, der ifølge hende er en succesfuld forretningsmand, er også blevet "offer for besætterne". Han havde været oppe at skændes med en nabo.

Efter det havde naboen klaget til russerne over ham. De kom efter ham med det samme, tog alt han ejede af værdi og førte ham bort.

Han var væk i lang tid. Heldigvis havde han en kontakt ved politiet på Krim. Efter et opkald blev han løsladt, men var knap nok i live. Ifølge manden selv var han blevet tæsket, tortureret, hans fingre var blevet brændt med en skærebrænder, og han var blevet hængt i fødderne med hovedet ned.

Og dette er langtfra et enestående tilfælde, siger Yulia.

- Det er vores hverdag nu. Folk bliver jævnligt bortført, tortureret og tæsket, derefter spulet ned og smidt på gaden. Det sker i bedste fald, siger hun.

Ifølge Yulia er det mest skræmmende, at lokale drenge mellem 10 og 15 år også er begyndt at forsvinde meget ofte i området.

- Omkring 50 drenge i distriktet Olesjkivka i Kherson-regionen forsvandt i løbet af besættelsen. Ingen ved, hvor de er henne, eller hvad der er sket med dem, siger Yulia.

Den ukrainske præsidents repræsentant på Krim, Tamila Tasheva, har sagt, at russerne tilbageholdt omkring 500 folk og torturerede dem. Menneskerettighedsgruppen HRW har også beskrevet mishandlingen af ukrainske borgere.

- Du ved ikke, hvornår de vil komme efter dig, citerer HRW en ukrainer for at sige.

Overlevende under Kherson-besættelse Alexander Guz og Oleg Baturin har også over for BBC beskrevet, hvordan ukrainere bliver bortført og tortureret.

Russisk pas for økonomisk hjælp

Under pres er nogle borgere i Kherson begyndt at få russiske pas, der bliver distribueret der. Desuden er der visse belønninger for dette.

For eksempel får pensionister en økonomisk hjælp på 10.000 rubler, hvilket svarer til omkring 1200 danske kroner. Først får de pengene uden nogen betingelser, men tredje gang vil de blive bedt om at få russisk pas. Det samme gælder enhver humanitær hjælp.

- Russerne udnytter, at mange folk går igennem en hård situation. I foråret sultede folk. Butikkerne var tomme, og vi stod i kø fra klokken 03 om morgenen for at købe et kilo mel eller sukker, siger Yulia.

Vi er allerede trætte af at leve i frygt under det daglige pres. Vi venter bare på, at den ukrainske hær kommer og redder os

Yulia S., borger i Kherson

De mest initiativrige i Kherson begyndte at fragte varer ind i byen, og de blev solgt fra bilerne. Alt var blandet – kød, mælk, medicin, cigaretter. Selvom den tid nu ligger bag indbyggerne, og butikkerne flyder med varer fra Rusland, så er priserne ekstremt høje, og det er svært for ukrainere at klare sig.

Ifølge Yulia modtager forældre 4000 rubler i økonomisk støtte for at sende deres børn i russiske skoler. Beløbet svarer til knap 500 kroner.

- Forældre til dem, der nægter at tage deres børn i skole, bliver truet med, at de kan miste deres ejendom, og hvis de bliver ved, vil børnene blive taget fra deres forældre, siger hun.

På trods af det mødte meget få børn op i skole 1. september, der er skolestart i Rusland. Mange skoler i Kherson har måttet lukke.

Ægteskaber mellem ukrainere og russiske soldater

Ifølge Yulia er nogle af de lokale kvinder begyndt at date de russiske soldater. Mange af dem er endda blevet gift i mellemtiden.

- Jeg læste, at der var mange voldtægter i Butja. Men det er ikke det samme i Kherson. Mange af vores kvinder er ude efter penge, indflydelse og beskyttelse og ender i forhold med uhyrerne, siger Yulia.

Hun tilføjer, at det er et stort fænomen.

- En af mine bekendte, som blev betragtet lidt som en taber, der stod i gæld op til over begge ører, blev gift med en russisk soldat for fire måneder siden, siger Yulia.

Derefter ændrede kvinden sig fuldstændig. Hun gik i skønhedssaloner og skiftede ofte bil, fortæller hun videre.

- Hun ser ned på os nu. Hun havde et luksuriøst bryllup i Gopri-sanatoriet, hvor russerne har bygget base. De holdt deres ceremoni der, og de torturerer også folk der.

Og på trods af presset (eller måske på grund af det) er guerillabevægelsen i Kherson-regionen en af de stærkeste i Ukraine. Ammunitionslagre bliver jævnligt sprængt her, og ukrainske embedsmænd og politikere, der samarbejder med russerne, bliver dræbt.

Venter på redning

Den dag, TV 2 taler med Yulia, blev Alexei Kovalev begravet. Han var en ukrainsk politiker, der var hoppet over på russisk side. Han blev fundet dræbt i sit eget hjem med sit eget våben.

Yulia siger, at foldere om guerillabevægelsen og ukrainske symboler ofte bliver set på pæle og vægge i huse.

Tilsyneladende har russerne fornemmet den generelle stemning i regionen og aflyst folkeafstemningen om indtrædelse i Rusland, der var planlagt til september.

Selvom mange nu har mistet deres håb, venter de fleste ukrainere stadig på at blive befriet. Også på trods af de eksplosioner, der oftere og oftere høres her i de seneste dage.

- Vi er allerede trætte af at leve i frygt under det daglige pres. Vi venter bare på, at den ukrainske hær kommer og redder os, siger Yulia.