Udland

Inflationen strammer grebet om Europa – og tre lande er særligt hårdt ramt

af

I det hårdest ramte land har inflationen nu krydset 25 procent. Det er virkeligt voldsomt, siger økonom.

Danskerne mærker i øjeblikket konsekvenserne af de stigende forbruger- og energipriser.

Det er blevet dyrere at fylde indkøbskurven, at tanke bilen samt at bruge strøm og varme i hjemmet.

Men vi er langtfra dem, som er hårdest ramt.

For selvom Danmark ifølge Eurostat i øjeblikket ligger med en inflation på 9,6 procent, er tallet allerede tocifret i en lang række europæiske lande.

I de tre baltiske lande er inflationen på over 20 procent, og værst står det til i Estland, hvor befolkningen i august oplevede en inflation på over 25 procent.

- Det er virkeligt voldsomt. De baltiske forbrugere er sat under et ufatteligt stort pres, og de kan se varer stige i pris fra den ene uge til den anden. Det er et niveau, vi slet ikke er vant til at se, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), til TV 2.

Virksomheder i knæ

Der er flere forklaringer på, hvorfor netop Baltikum er så hårdt ramt.

Noget har at gøre med landenes normale velstandsniveau, mens andet har at gøre med geografi og handelspartnere.

- De hårdest ramte lande har en større samhandel med russerne og får traditionelt flere ting fra Rusland. Så de skal ud og finde nye leverandører og købe andre steder, forklarer Allan Sørensen.

Det har blandt andet ramt det estiske bryggeri Saku, der efter Ruslands krig i Ukraine indstillede samarbejdet med sin normale flaskeleverandør i Rusland. Siden da er engrospriserne på glasflasker steget med 20 til 80 procent, fortæller et bestyrelsesmedlem til The New York Times.

Derudover er landene ligesom resten af Europa hårdt ramt af stigende energiomkostninger, som påvirker priserne.

Hvor stor er inflationen i Danmark?

Det danske inflationstal for juli er opgjort til både 8,7 og 9,6 procent, alt efter om man spørger Danmarks Statistik eller det fælleseuropæiske Eurostat.

Kort fortalt er forklaringen, at vi i Danmark typisk benytter os af en lidt anden opgørelsesmetode – det danske forbrugerprisindeks (FPI) – end Eurostat, der bruger det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks HICP.

Siden 2001 har den eneste forskel på FPI og HICP, ifølge Danmarks Statistik, været, at ejerboliger indgår som et element i forbrugerprisindekset (FPI), men at det ikke er en del af HICP-tallet.

Til det estiske medie Pealinn fortæller flere forretningsdrivende i hovedstaden Tallinn, at de er tæt på at måtte dreje nøglen om.

Raoul-Vello Leitham, der er leder for handelsforeningen i Tallinns gamle bydel, driver selv en café og en souvenirbutik. Han fortæller, at han for første gang nogensinde har modtaget en firecifret elregning for indendørs belysning.

- Jeg har ikke lyset tændt i øjeblikket. Hvis jeg forsøgte at få en bager eller konditor til kun at bruge deres ovne om natten eller i weekender, hvor strømmen er billigere, ville jeg snart ikke have flere medlemmer, siger han.

Hjælp på vej til vinteren

Udviklingen har vakt bekymring i befolkningen, ikke mindst med den forestående vinter, hvor udgifterne til opvarmning kan eksplodere.

Estlands minister for økonomi og infrastruktur, Riina Sikkut, fremlagde torsdag et udkast til en støtteordning, der skal komme de hårdt ramte estere til undsætning.

- Energipriserne er forblevet høje både i Estland og andre steder i Europa, og der forventes desværre ingen hurtig lempelse. Derfor vil staten støtte forbrugerne med henblik på at sikre borgernes følelse af ​​tryghed og deres evne til at klare sig under disse vanskelige forhold, siger hun i en pressemeddelelse ifølge Baltic Times.

Ifølge udkastet vil staten kompensere husstande for deres energiforbrug i perioden mellem 1. oktober 2022 og 31. marts 2023.

Kompensationen vil automatisk blive fratrukket på regningerne, uden at esterne selv skal ansøge om hjælp.

Det vil ifølge regeringen sikre, at de gennemsnitlige forbrugsudgifter til gas vil blive reduceret med omkring 50 procent, mens besparelserne på elektricitet og fjernvarme vil være henholdsvis 21 og 14 procent.

Nedsmeltning i Tyrkiet

De baltiske lande er ikke blandt de vigtigste markeder for Danmark og har derfor mindre betydning for udviklingen herhjemme.

Til gengæld forsætter inflationen også med at stige hos vores vigtigste handelspartner, Tyskland.

Det er, til trods for at den tyske regering har lavet flere tiltag for at beskytte forbrugerne fra de stigende energipriser.

Mens inflationen har ramt hårdt i Europa, skal vi ikke kigge langt væk for at finde et land, hvor situationen er endnu mere alvorlig. I Tyrkiet ventes inflationen i august at overstige 81 procent, skrev nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Inflationen i Tyrkiet har været hastigt stigende siden sidste efterår, hvor den tyrkiske liras værdi styrtdykkede som følge af centralbankens rentenedsættelser.

Det normale modtræk er at hæve renterne. Højere renter kan dæmpe den økonomiske aktivitet og holde priserne i ro.