Venner eller fjender? Når det kommer til Indien, Kina og Rusland, er det ikke så enkelt endda
De kommende militærøvelser mellem Rusland, Kina og Indien skal ikke nødvendigvis ses som en direkte trussel mod den vestlige verden.
Torsdag starter en ugelang russisk militærøvelse i samarbejde med lande som Kina og Indien.
Det kan i den vestlige verden tolkes som et tegn på, at landene er parate til at indgå i en officiel militæralliance.
Men i virkeligheden er det ifølge TV 2s Asien-korrespondent Christina Boutrup slet ikke så simpelt.
Militærøvelse på tværs af lande
Sammenlagt vil over 50.000 tropper fra 1. til 7. september deltage i militærøvelsen Vostok 2022.
Rusland står for øvelsen, og en lang række af de omkringliggende lande deltager. Herunder store økonomier som Kina og Indien.
Indien har ikke selv været ude og officielt erklære sin deltagelse, men både Kina og Rusland nævner dem i deres officielle udmeldinger.
Siden 2008 har Rusland haft tradition for årlige militærøvelser, herunder Vostok, der kører på rotation hvert fjerde år.
Vostok betyder oversat "øst" og er strategiske øvelser, som Rusland afholder i sine militære områder.
Mere end 5000 våben og militært udstyr vil være en del af den ugelange øvelse. Der er blandt andet tale om 140 fly og 60 kampskibe.
Formålet med Vostok er at øve både defensive og offensive militæroperationer ifølge Ruslands forsvarsministerium.
I år vil det ske under generalstabschef Valerij Gerasimovs kommando.
Et signal til omverdenen
Øvelsen sender ifølge TV 2s Asien-korrespondent Christina Boutrup et klart signal til den vestlige verden.
- Omverdenen kan opfatte øvelsen som et signal om, at landene har et stærkt bånd og kan finde på at agere sammen militært i en alliance.
Kina har dog klart meldt ud, at militærøvelsen sker helt uafhængigt af det, der ellers lige nu sker omkring Ukraine og Taiwan.
Ifølge Christina Boutrup kommer Kina med den udmelding, netop fordi de godt er klar over, hvordan det ser ud i Vestens øjne. De prøver derfor at skille tingene ad.
Fra konflikt til venskabserklæring
Kina har historisk set kun haft få allierede. Det seneste år har de dog langsomt nærmet sig Rusland.
Forholdet mellem de to lande har ellers ikke altid været problemfrit. Ifølge Christina Boutrup er det på ingen måde en selvfølge, at landene kan enes med hinanden.
Tværtimod er forholdet ret kompliceret.
I de gamle sovjetiske provinser, der i dag er blevet til selvstændige lande, har Kina fået stor politisk og økonomisk indflydelse. Kina bidrager med både store investeringer og massive mængder penge.
Christina Boutrup kalder det for en "kæmpe torn i øjet for Rusland", der på sidelinjen ser Kinas voksende indflydelse.
Når det er sagt, samarbejder landene i flere internationale fora, blandt andet Shanghai Security Cooperation, der er et samarbejde mellem flere centralasiatiske lande.
Samtidig har Kina og Rusland i år indgået en venskabserklæring.
Det skete ugen inden Ruslands invasion af Ukraine i februar, hvor Kinas leder, Xi Jinping, og Ruslands leder, Vladimir Putin, gav hånd på et såkaldt "grænseløst venskab".
Det er derfor alligevel ikke usædvanligt, at de to lande i dag kan samarbejde om militærøvelserne.
To nye stormagter
Men hvad sker der så, når man kaster Indien ind i ligningen?
Indien kaldes i dag verdens største demokrati, og det er første gang, at de – formodentligt – deltager i militærøvelserne.
Ifølge Christina Boutrup har Indien et noget anstrengt forhold til Kina, der har fået voksende indflydelse i Asien.
- Indien og Kina er begge stormagter, men Kina er klart den største og stærkeste.
For to år siden var der også en grænsestrid landene imellem.
Konflikten udspillede sig på grænsen mellem Kina og Indien oppe i Himalayabjergene.
Der blev ikke brugt deciderede våben, men derimod køller og sten. Ifølge indiske myndigheder blev 20 indere dræbt. Kina offentliggjorde ikke officielle dødstal.
Men hvilken interesse har Indien så i at deltage i en militærøvelse med Kina, som man historisk har konflikter med? Og Rusland, der – modsat det indiske demokrati – betegnes som et autokrati?
Ifølge Christina Boutrup handler det om, at Indien i mange år har været afhængige af at kunne købe våben af Rusland.
At Indien ikke selv officielt har meddelt, at landet deltager i Vostok 2022, kan i Christina Boutrups øjne skyldes, at landet i dag er på god fod med USA og Europa, og derfor ønsker det ikke vestlige uvenner ved at tage aktivt stilling.
- Det viser på mange måder, at Indien ikke rigtig ved, hvilket ben de skal stå på.
Når Indien og Kina trods konflikter i dag vælger at samarbejde, kan det være, fordi landene også på mange måder er ens, lyder Christina Boutrups vurdering.
Indien og Kina er begge to af verdens folkerigeste lande. Kina med et befolkningstal på omkring 1,4 milliarder mennesker, mens Indiens lyder på 1,3 milliarder.
- Som to af verdens største udviklingsøkonomier har de nogle af de samme udfordringer, herunder klimaproblemer. Det gør også, at de pludselig får fælles interesser, siger TV 2-korrespondenten.
Det vestlige blik
Christina Boutrup forklarer, at Kina i dag prøver at balancere forholdet mellem verdens lande.
De vælger ikke at købe de varer fra Rusland, som Vesten har sanktioneret. Men samtidig har de skruet op for importen af både russisk olie og gas, fordi de har fået en god aftale.
Spørger man Asien-korrespondenten, hvem kineserne egentlig tilslutter sig, lyder svaret:
- Kina er der, hvor det giver bedst mening for dem selv at være.
Både Indien og Kinas officielle standpunkt til krigen i Ukraine er da også neutralt.
Kina er dog klar over, at det kritiske vestlige blik hurtigt rettes mod landet.
- Hvis man siger, at man er neutral i Ukraine-krigen, bliver man jo beskyldt for at holde med Rusland, og Kina hælder helt klart også til den russiske side, siger TV 2s Asien-korrespondent.
Christina Boutrup henviser til, at man i den vestlige verden har en tendens til at inddele lande i demokratier og autokratier. Det gælder særligt for USA og præsident Joe Biden.
- Enten er man med os eller imod os. Man er modstander eller tilhænger af krigen i Ukraine. Alt er sort og hvidt.
Lande som Kina og Rusland er derfor på mange måder blevet kastet i armene på hinanden, lyder det.
- De føler begge, at USA vil dem det ondt og skaber ufred.
En multipolær verden
Når Rusland, Kina og Indien går sammen i militærøvelserne, er der ifølge Christina Boutrup ikke tale om en decideret alliance.
Men det betyder alligevel, at landene – trods problemer og ømme punkter – godt kan finde ud af at gå sammen.
TV 2s Asien-korrespondent mener, at det er en meget pragmatisk tilgang.
- I Kina vil man sige, at det er yin og yang. To modsætninger kan sagtens forenes. Modsætninger er i høj grad afhængige af hinanden.
Fra at have været vant til USA som den eneste supermagt i årtier går vi ifølge Christina Boutrup i retning af en mere multipolær verden.
- Mange andre end USA ønsker sig nok en mere multipolær verdensorden, hvor der også er plads til en indisk tiger, en russisk bjørn og en kinesisk drage, konkluderer Christina Boutrup.