Udland

NASA afblæser testflyvning med måneraket

Månemissioner kan på længere sigt blive et springbræt til Mars.

Artiklen er blevet opdateret, efter NASA har udskudt mandagens testflyvning.

Mandagens forsøg på at affyre en raket med kurs mod Månen er blevet afblæst på grund af tekniske problemer. Ifølge nyhedsbureauet AP vil opsendelsen tidligst finde sted fredag.

Den planlagte testflyvning ses som et stort skridt mod, at Månen igen kan blive betrådt af mennesker. Det er ikke sket siden NASA's Apollo 17-mission i 1972.

Den amerikanske rumfartsadministration står også bag testflyvningen Artemis 1.

Missionen bliver ubemandet, men ifølge astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space er det den første test op til en potentiel bemandet månemission.

- Man har forskellige dukker og måleudstyr i rumkapslen, der skal teste forholdene under rejsen, og hvis det går godt, vil man udføre Artemis 2, der er samme mission, men med astronauter, siger han til TV 2.

Mennesker kan lande på Månen på ny

Astrofysikeren siger videre, at hvis det også går godt, er det meningen, at Artemis 3 skal lande på Månen med mennesker.

Opsendelserne af de forskellige testflyvninger vil ske med omkring to års mellemrum. Derfor er der også stadig flere år til, at mennesker igen vil lande på Månen.

Årsagen til, at der ikke har været mennesker på Månen i et halvt århundrede, skal ifølge Michael Linden-Vørnle findes i formålene med landingerne, der er vidt forskellige fra dengang og til nu.

Mens Apollo-missionen for 50 år siden var politisk motiveret, handler det i dag langt mere om forskning og om at udnytte Månens potentiale.

- Apollo kom i virkeligheden 50 år for tidligt og var drevet af konkurrence mellem USA og Sovjetunionen. Teknologien i dag er langt bedre end dengang, og man ser ind i at genanvende rumkapslerne. Så på den måde er tiden mere moden nu, siger Michael Linden-Vørnle.

Fakta: 12 mennesker har været på Månen

  • Neil Armstrong og Edwin ”Buzz” Aldrin var de første ud af i alt 12 mennesker til at gå på Månen. Fire amerikanere, der har gået på Månen, lever stadig i dag. Det er Aldrin (fra missionen Apollo 11), David Scott (Apollo 15), Charles Duke (Apollo 16), and Harrison Schmitt (Apollo 17).
  • I alt har 24 amerikanske astronauter taget turen fra Jorden til Månen mellem 1968 og 1972. Tre astronauter har taget turen to gange. Det drejer sig om James Lovell, John Young og Gene Cernan.
  • USA er det eneste land, der har haft succes med at lande med mennesker på Månen.

Kilde: NASA.

Et springbræt til Mars

Artemis 1-missionen leder således op til, at man kan studere Månen og få vigtige informationer om solsystemet. Månen kan også bruges som platform til raketopsendelse.

På grund af den svagere tyngdekraft kan den samme raket løfte seks gange så meget vægt på Månen, som den kan på Jorden. Det er smart, hvis man for eksempel vil sende raketter til Mars, siger astrofysikeren.

Derudover er Månens ressourcer også interessante for mennesker.

- Vi har fundet tegn på, at der er vand, og det er en vigtig ressource, hvis der skal bygges en base på Månen, for så kan vi have vand og ilt, siger Michael Linden-Vørnle.

Månen kan også blive et sted, der kan bruges til minedrift og udvinding af mineraler såsom silicium, magnesium og aluminium.

Tilbageflyvningen bliver kritisk

I første omgang handler det dog om testflyvningen af Artemis 1. Testflyvningen skulle oprindeligt have fundet sted mandag eftermiddag i løbet af et totimers vindue, der åbnede klokken 14.33 dansk tid, men er altså udskudt til en anden dag.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var årsagen til udskydelsen temperaturproblemer med en af fire raketmotorer. Der er ikke fastlagt en ny dato, men andre mulige affyringsdatoer er 2. og 5. september.

Når rumskibet er blevet sendt op, skal det kredse om Månen, inden det returnerer til Jorden efter 42 dage.

Ifølge Michael Linden-Vørnle kommer det kritiske punkt, når rumkapslen skal tilbage til Jorden, og om den overlever tilbageflyvningen gennem atmosfæren.

Den bemandede månemission vil tidligst finde sted i 2026.