Her er tre ting, vi ved, og fem ting vi mangler svar på efter offentliggørelse af Trump-dokument
Hvorfor var det lige netop de dokumenter, Trump tog med sig hjem? Og hvad skulle han egentlig bruge dem til?
Fredag valgte det amerikanske justitsministerium at offentliggøre den erklæring, der lå til grund for ransagningen af tidligere præsident Donald Trumps hjem Mar-a-Lago 8. august.
Eller rettere – dele af erklæringen. For langt størstedelen af det 32 sider lange dokument var tykt overstreget og skjult for offentligheden.
Så hvad ved vi egentlig om den højst usædvanlige og historiske ransagning af en tidligere præsidents hjem? Og hvad mangler vi at få svar på?
1. Mindst 184 dokumenter er blevet fjernet
Det var ikke småting, det amerikanske forbundspoliti, FBI, fandt, da de i begyndelsen af august gennemsøgte Donald Trumps golfresort i Palm Beach i Florida.
I alt sikrede FBI 11 sæt hemmelige dokumenter i hjemmet.
Men grunden til, at ransagningen fandt sted, er, at FBI allerede i januar kunne sikre 15 kasser med dokumenter fra Trumps præsidenttid, og af dem var ifølge erklæringen "184 unikke, klassificerede dokumenter, inklusive 67 dokumenter markeret som fortrolige, 92 dokumenter markeret som hemmelige og 25 dokumenter markeret som tophemmelige".
I erklæringen fremgår det desuden, at flere af dokumenterne havde særlige markeringer på sig. For eksempel var flere dokumenter markeret med mærkningen "HCS", der ifølge The New York Times dækker over efterretninger med betydning for befolkningens sikkerhed.
Lyn-analyse
De fleste kan se, at det Trump har gjort, ikke er lovligt. Spørgsmålet er så: Hvor slemt var det? Det står tydeligt, at dokumenterne ikke er blevet håndteret korrekt, men det hele står og falder med, hvilke dokumenter det var. Er det for eksempel dokumenter, der – som det antydes – kan have sat menneskeliv på spil?
En anden af mærkningerne på dokumenterne var "NOFORN", som betyder, at indholdet af dokumentet ikke må deles med andre nationer. En tredje, "SI", betyder, at dokumentet har til formål at beskytte efterretninger baseret på overvågning af kommunikation fra andre lande.
Flere af dokumenterne havde desuden "hvad, der forekommer at være den tidligere præsidents håndskrevne noter" på.
2. Dokumenterne blev ikke håndteret korrekt
De hundredevis af dokumenter stammer alle fra Donald Trumps tid som USA's præsident i årene 2017-2021.
At de siden Trumps overdragelse af nøglerne til Det Hvide Hus i januar 2021 har været opbevaret i Mar-a-Lago giver dog ikke meget mening.
Siden Watergate-skandalen i 1974 er den slags dokumenter nemlig overgået fra at være en afgået præsidents private ejendom til at høre til Nationalarkivet.
Noget, der ikke er blevet stillet spørgsmål til blandt afgående præsidenter over de seneste fire årtier. Før nu.
Det vides ikke præcis, hvad der står i de dokumenter, som er fjernet fra Trumps private hjem. Men tidligere er det blandt andet kommet frem, at politiet skulle have ledt efter dokumenter vedrørende atomvåben, da de foretog den seneste ransagning af Mar-a-Lago.
Lyn-analyse
Vi kender ikke det præcise indhold af dokumenterne. Men det kan være et spørgsmål om forfængelighed for Trump – er det for eksempel dokumenter, der får ham til at se bedre ud for fremtiden? Det groteske eksempel er, at Trump i et eller andet omfang ligger inde med viden, han kan sælge ud af. Men den køber jeg ikke. Det her handler om at bevare noget, der kan få betydning. Alligevel kan selv den vildeste "heksejagt" mod ham aldrig forsvare at tage hemmelige dokumenter med sig hjem.
Ifølge The Washington Post har bekymringen desuden været, at de klassificerede dokumenter – som indebærer alt fra billeder til avisudklip og Trumps tidligere korrespondancer som præsident – blev blandet med andre dokumenter og generelt ikke korrekt håndteret eller opbevaret:
"Opbevaringsrummet, den tidligere præsidents beboelsessuite, Pine Hall (en foyer, red.), 45 Office (Trumps kontor, red.) og andre steder på lokaliteten er ikke på nuværende tidspunkt autoriseret til opbevaring af klassificeret materiale", står det i dokumentet bag ransagningen.
3. Tovtrækkeriet om dokumenterne har været langt
Det har ikke været let for myndighederne at få Trump til at udlevere dokumenterne.
Det fremgår af erklæringen, hvori der står, at Nationalarkivet i hele andet halvår af 2021 forsøgte at få flere dokumenter udleveret fra Mar-a-Lago.
Ifølge The Washington Post blev Trump, allerede inden han forlod Det Hvide Hus, advaret mod at tage officielle dokumenter med sig.
I et brev fra Trumps advokat, Evan Corcoran, som er offentliggjort sammen med erklæringen, lyder det, at "Trump let og frivilligt gik med til" at overføre dokumenterne til Nationalarkivet.
Men der er meget, vi ikke aner endnu...
Fordi så store dele af den offentliggjorte erklæring er overstreget, er der meget, vi ikke ved endnu om den spektakulære dokumentsag fra Mar-a-Lago.
Vi ved for eksempel ikke, hvorfor Donald Trump var så forhippet på at tage de hundredevis af klassificerede dokumenter med hjem.
Lyn-analyse
Vi ved ikke, om dokumenterne er systematisk udvalgte, eller om Trump bare har stukket hånden ned i en skuffe og hevet dem op. Men uanset hvad har jeg meget, meget svært ved at forestille mig, at det her ikke får juridiske konsekvenser for Trump, for sagen er jo klokkeklar. Politisk forholder det sig nok modsat, for selv hvis Trump i yderste konsekvens havnede i fængsel, skulle han nok lykkes med at vinde et republikansk primærvalg fra sin celle.
Vi ved heller ikke, hvorfor det lige netop skulle være de dokumenter. Og hvad skulle den tidligere præsident egentlig bruge dokumenterne til?
Her er de fem ting, der står tilbage:
- Hvorfor valgte Donald Trump at tage dokumenterne med?
- Hvorfor skulle det lige være de dokumenter, der blev sikret fra Mar-a-Lago?
- Er sagen slut nu? Eller bliver den mere alvorlig?
- Hvad er mistanken, når det gælder, hvad Trump skulle bruge dokumenterne til?
- Hvad bliver de juridiske og politiske konsekvenser af sagen?
Donald Trump selv mener at have "afklassificeret" alle de pågældende dokumenter, før han tog dem med sig hjem til sit golfresort. Hvorvidt den forklaring holder rent juridisk, står endnu ikke helt klart.