Udland

Gaskrise får tyskerne til at hamstre kul til vinteren, og det er dårligt nyt for klimabalancen

Tyskland havde ellers besluttet at udfase kul inden 2030. Men så kom krigen.

I Tyskland har de stigende gaspriser og den generelle energikrise nu fået efterspørgslen på kul til at stige med 50 procent siden sidste år.

Det er især brunkulsbriketter, som tyskerne nu tyer til som erstatning for gassen, når de forbereder sig på at skulle holde varmen i de kommende måneder, og flere steder i landet er der nu op til to måneders ventetid på levering af de brune briketter.

Man frygter, vinteren kan blive hård for manges vedkommende

Uffe Dreesen, TV 2s korrespondent i Tyskland

Midt i en krisetid har prisen vist sig at være afgørende, for selvom kul er det klimabelastende valg, er det noget billigere at anskaffe.

Regering har tilskyndet det

For Peter Bosse – eller "Kulpeter", som han kaldes – som er kulleverandør i hele det centrale Tyskland har der været gang i forretningen på det seneste.

Faktisk er det "vanvid", fortæller han til TV 2.

Derfor opfordrer han også sine kunder til at "skynde sig at hamstre", hvis de vil nå at have kullageret fyldt op inden vintermånederne.

Men det er ikke kun private forbrugere i Tyskland, som nu har vendt sig mod brunkullene i desperation.

Også landets myndigheder peger nu i retning mod at fyre med kul som erstatning for den gas, der indtil krigen kom i en lind strøm fra russerne.

Faktisk har den tyske regering selv været med til at tilskynde efterspørgslen.

Den tyske regering har blandt andet givet grønt lys til en række genåbninger af kulkraftværker i lyset af krigens effekt på det globale energimarked. Et "smertefuldt, men nødvendigt træk", lød det.

Før krigen havde Tyskland ellers besluttet at udfase kul inden 2030.

Det lød desuden fra tyske myndigheder onsdag i denne uge, at transporten af materiale til energiproduktion har førsteprioritet på store dele af Tysklands tognet, hvis vandstanden i Rhinen falder yderligere.

Ifølge Uffe Dreesen, TV 2s korrespondent i Tyskland, er det et tegn på, at Tyskland er afklaret med, at energikrisen kan komme med en pris.

- Så man har i stor stil besluttet sig for at trække mere på kul i den nuværende situation, også selvom det altså kommer til at gå ud over klimabalancen, siger han.

10-20 millioner tons CO₂ mere

Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, gik blandt andet til valg på kampen for en grønnere fremtid.

Siden har den tyske regering med Scholz i spidsen erklæret, at den vil være klimaneutral i 2045.

Men med de nye tiltag, der skal sikre tyskerne varmen i en vinter præget af energikrise, tyder det allerede nu på, at landet kommer til at udlede mellem 10 og 20 millioner tons CO₂ mere i 2022 end planlagt.

Det fortæller Uffe Dreesen.

- Og det er selvfølgelig dårligt nyt for klimabalancen. Men i den nuværende situation er det en form for nødværge, mener man. I det nye år vil man derfor gøre status på, hvor slemt det egentlig står til.

Kul som energikilde

Kul bruges blandt andet til at producere strøm og varme. Faktisk er kullet det mest anvendte brændsel i verden, navnlig fordi det er billigt at anskaffe. Men kul forurener og udleder store mængder CO₂, når det bliver brændt af. 

Derfor anses kul efterhånden også som en forældet form for energikilde.

Kilder: Faktalink, NRGi.

Spørger man Poul Alberg Østergaard, civilingeniør og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er der ingen grund til bekymring over tendensen fra Tyskland nu og her.

Alligevel kan det blive et problem for klimaet på længere sigt, at opbakningen til kulenergien også kommer fra de tyske politikere:

- Hvis man begynder at se det som et politisk signal, at man nedprioriterer klimaet i forhold til forsyningssikkerhed, så begynder det selvfølgelig at blive et problem, siger han til TV 2.

Poul Alberg Østergaard understreger, at "han godt kan forstå", hvorfor Tyskland er tvunget til at håndtere energikrisen, som de gør.

Frygter hård vinter

I mere end 50 år har tyskerne været modtagere af gas fra Rusland, og før krigen i Ukraine brød ud, var i omegnen af 55 procent af den gas, Tyskland brugte, fra Rusland.

- Det er en meget, meget stor del af deres energiforsyning, som de nu skal se sig om efter nye kilder til. Derfor har man taget en række forholdsregler til vinteren, som, man frygter, kan blive hård for manges vedkommende, fordi der simpelthen kan risikere at være så lidt gas, at det kan mærkes ude i hjemmene, siger Uffe Dreesen.

Tyskland har foruden at vende sig mod kulproduktion også indført begrænsninger på opvarmning af offentlige bygninger denne vinter.

Fra 1. september 2022 skal alle offentlige bygninger i landet nemlig sænke temperaturen til 19 grader, og de må slet ikke opvarme indgangspartier, foyerer og gangarealer. Sparekravet gælder dog ikke hospitaler og andre institutioner.

Inden krigens udbrud stod Rusland desuden for omkring 40 procent af de samlede EU-landes gasforbrug. Siden er den russiske gas blevet en slags våben i krigen, og det har tvunget EU-lande, herunder også Danmark, til at finde nye energiløsninger uden om Rusland.