Rusland invaderer Ukraine

Et land i ruiner og tusindvis af døde efter et halvt år med krig i Ukraine

Krigen i Ukraine har haft store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Få et overblik over nogle af dem her.

Onsdag er det præcis seks måneder siden, at Rusland begyndte invasionen af Ukraine.

Siden er store dele af landet lagt i ruiner, mens kampene stadig bølger frem og tilbage i det østlige og sydlige Ukraine.

Her får du et overblik over nogle af krigens afgørende tal og begivenheder.

Så mange soldater er døde

Ifølge Ukraines hærchef, Valerij Zaluzjnyj, er omkring 9000 ukrainske soldater døde i krigen. Det er svært at verificere tallene, da der hverken findes officielle russiske eller ukrainske opgørelser over tabstal.

De ukrainske myndigheder hævder, at 45.000 russiske soldater har mistet livet i løbet af de seneste 6 måneders krig. Rusland anerkender ikke de ukrainske tal, men har kun to gange selv opgjort et tabstal. Det seneste var 25. marts, hvor der blev meldt om 1351 faldne. Udover de faldne soldater har tusindvis af civile mistet livet i krigen.

Hvor meget koster genopbygningen af Ukraine?

Krigens hærgen har lagt store dele af Ukraine i ruiner. Boligkomplekser, fabrikker og infrastruktur for milliarder er blevet smadret af missiler og raketangreb.

I starten af juli estimerede Ukraines premierminister, Denis Shmyhal, at det ville koste i omegnen af 750 milliarder dollars (cirka 5590 milliarder kroner) at genopbygge Ukraine.

Støtten til Ukraine

En lang række lande har støttet Ukraine militært, humanitært og økonomisk. Tidligere på måneden udtalte den danske forsvarsminister, Morten Bødskov (S), at Danmark har støttet Ukraine med mere end tre milliarder kroner.

En opgørelse fra Institute for the world economy viser, at Ukraine indtil videre har modtaget omkring 84 milliarder euro (624 milliarder kroner) i økonomisk støtte. Den klart største donor er USA, der alene har støttet landet med cirka 44 milliarder euro (327 milliarder kroner).

En ny dagsorden

Den nye sikkerhedspolitiske dagsorden i Europa har fået en lang række vestlige lande til at rykke tættere sammen for at modstå presset fra Rusland.

Finland og Sverige har formelt søgt om medlemskab i den vestlige forsvarsalliance NATO, og Danmark stemte 1. juni klart ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdene fra 1993.

Vestens sanktioner

Samtidig med den militære forbrødring har vesten indført en lang række stramme sanktioner mod Rusland. Siden invasionen begyndte i februar, har flere end 1000 virksomheder frivilligt mindsket eller stoppet deres forretninger i Rusland. Indtægtstabet fra disse virksomheder og deres investeringer i landet anslås til at være mere end 600 milliarder dollars.

De vestlige sanktioner, der både har ramt russisk erhvervsliv og privatpersoner i magteliten, har blandt andet til formål at skade Rusland økonomisk, så landet har sværere ved at finansiere krigen i Ukraine. Ruslands økonomi ser dog ud til at klare sig bedre end ventet, og det skyldes især de stigende globale energipriser på for eksempel gas og olie.

Et halvt år med krig i Ukraine

  1. 2022

    1. Rusland invaderer Ukraine

      I de tidlige morgentimer indleder Rusland krigen med missilangreb og kampvogne, der ruller ind over den ukrainske grænse.

      Ifølge amerikanske efterretninger er det Ruslands plan at indsætte en marionetregering.

      Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at Rusland har indledt en specialmilitæroperation for at "demilitarisere og afnazificere" Ukraine.

    2. Ukraine skubber russerne tilbage

      Fra begyndelsen møder Rusland mere modstand end forventet. Russerne når aldrig tættere på hovedstaden, Kyiv, end 15 kilometer.

      De russiske styrker rykker dog frem i syd og øst, og særligt kampene ved havnebyen Mariupol er intense.

    3. Rusland flytter militært fokus

      Ruslands forsvarsministerium oplyser, at landets styrker nu vil fokusere militært på Donbas-området i øst.

    4. Ukraine slår Rusland tilbage i Kharkiv

      I maj indleder de ukrainske styrker en modoffensiv i Ukraines næststørste by, Kharkiv, og får skubbet russerne væk fra byen.

      Byen er fortsat udsat for hårde angreb fra russisk side, men er stadig på ukrainske hænder.

    5. Russerne erobrer Mariupol

      I slutningen af maj oplyser regeringen i Kreml, at byen Mariupol er under fuld russisk kontrol. Det sker, efter at ukrainske soldater har forladt byens sidste bastion – stålværket Azovstal.

    6. Russisk kontrol med Luhansk

      I juli proklamerer præsident Putin, at Rusland har vundet kontrollen over Luhansk-regionen, der sammen med Donetsk-regionen udgør Donbas-området. 

    7. Ukraine rykker frem i syd

      Ukraine meddeler, at landets styrker vil indlede en modoffensiv i den sydlige del af landet.

      De har siden formået at ramme en række strategiske mål på både den besatte Krim-halvø og andre steder i syd.

    8. Russisk dødvande

      De seneste uger har der været hårde kampe om blandt andet byen Bakhmut i Donetsk-regionen, men Rusland har ikke formået at indtage nævneværdige landområder.