Her er det mest sandsynlige scenarie for de næste ugers krig
Ukraine forbereder sandsynligvis lige nu grundigt, hvordan en offensiv kan gribes an. Spørgsmålet er, hvor og hvornår den kommer.
Siden starten af august har det været en udbredt opfattelse blandt iagttagere, at Ukraine var i færd med at forberede en offensiv i den sydlige del af landet.
Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, var selv ude og sige, at storbyen Kherson ville være tilbageerobret inden udgangen af august. Alligevel har fronterne i både det sydlige Ukraine og i Donbas stort set været stillestående i tre uger.
Til trods for de stillestående fronter giver navnlig de ukrainske angreb dybt bag frontlinjen og beskydningen af broerne over Dnipro-floden et fingerpeg om, hvordan krigen vil udvikle sig.
Men hvad betyder de opsigtsvækkende angreb for krigen? Og kommer der overhovedet en offensiv ved Kherson?
Angreb er forbundet med høj risiko
I løbet af juli var der dynamik på den sydlige frontlinje. De ukrainske tropper vandt stille og roligt frem, og introduktionen af det avancerede raketsystem HIMARS i starten af juli betød, at Rusland havde sværere ved at forsyne sine tropper.
Presset i Kherson-provinsen fik Rusland til at overføre et stort antal styrker dertil fra fronten i Donbas. Da størrelserne på de russiske kampenheder varierer mere og mere, som krigen skrider frem, er det vanskeligt at få pålidelige tal. De mest kvalificerede vurderinger ligger på omkring 20.000 soldater i den del af Kherson-provinsen, der ligger nord for Dnepr-floden. Det er en stor koncentration af tropper.
Det er tydeligt, at Rusland vil forsøge at holde fast i Kherson-by, og sandsynligvis håber de at gennemføre en folkeafstemning for at indlemme Kherson i Rusland. De russiske forstærkninger betyder, at et ukrainsk angreb ville være forbundet med høj risiko for store tab. Det har givetvis påvirket de ukrainske beslutninger om, hvordan en offensiv kan gribes an.
Kamppladsen forberedes langt fra frontlinjen
Det, ukrainerne udfører nu, er sandsynligvis en grundig forberedelse af kamppladsen. Siden Ukraine fik HIMARS-systemet, har Rusland ikke har været i stand til at tilpasse sine forsyningslinjer, og dermed har de mistet initiativet i krigen.
De sidste to uger formodes Ukraine at have været i stand til at udrette spektakulære og meget effektive angreb dybt inde i de russisk kontrollerede områder – langt dybere end de omtrent 80 kilometer, som den hidtil erkendte rakettype til HIMARS kan række.
Det startede med et antal angreb på ammunitionsdepoter, der lå ved jernbanenettet lige nord for Krim, og som både forsyner fronten ved Kherson mod vest og Melitopol mod øst. Det var 100-150 kilometer fra frontlinjen. Den 9. august kom signaturangrebet på den russiske luftbase ved Saky på Krim, hvor 10-15 russiske jagerfly blev sat ud af spillet. Fra Saky er der godt 200 kilometer til frontlinjen.
Siden da har der været en række angreb både på Krim og på de forsynings- og jernbaneknudepunkter, der ligger lige nord for halvøen.
Hvordan de er udført, står ikke klart. Alt tyder på, der både har været anvendt specialstyrker, lokale modstandsceller og droner. Senest blev en drone skudt ned lørdag og ramte hovedkvarteret for den russiske Sortehavsflåde i Sevastopol.
Der har efter al sandsynlighed også været anvendt missiler. Enten har USA forsynet Ukraine med de såkaldte ATACMS-missiler, der kan affyres fra HIMARS-platformen, eller også har Ukraine fået hjælp til at udstyre en hjemmeudviklet missiltype med GPS-teknologi.
Kamppladsen forberedes også tættere på frontlinjen
Tættere på frontlinjen har HIMARS og de tilsvarende britiske, norske og tyske raketsystemer fortsat stor effekt. Ammunitionsdepoter bliver ramt, og derudover er det lykkedes ukrainerne at tage en række fremskudte militære hovedkvarterer både i Donbas, Kherson og ved Melitopol ud af spillet.
Ved Kherson er det tydeligt, at den ukrainske generalstab har prioriteret at sætte broerne over Dnepr-floden ud af spillet. Det har dels det formål, at det gør det langt sværere at forsyne de russiske tropper vest for floden, og dels vil det gøre en eventuel tilbagetrækning langt sværere.
Hvor og hvornår kommer den ukrainske offensiv så?
Det kedelige svar er, at det er umuligt at sige. Som sagt ser det ud til, at den ukrainske generalstab går forsigtigt frem og vil undgå at sætte en offensiv ind, hvor den risikerer at lide store tab. Det er ikke sandsynligt, at forsvarsminister Reznikovs forudsigelse om, at Kherson vil være på ukrainske hænder inden udgangen af august, kommer til at holde stik.
Hvis Kherson bliver mål for angreb inden for de næste par uger, vil det være, fordi det er lykkedes for ukrainerne at gøre forsyningssituationen så umulig for russerne, at det er en mør styrke, de møder. Det er også muligt, ukrainerne vælger at sætte deres hovedoffensiv ind et andet sted. Det kunne for eksempel være øst for Dnepr-floden ned mod Melitopol eller mod den strategisk vigtige by Izium lige nord for Donbas.
Det mest sandsynlige scenarie
Indtil videre går den russiske evne til at lave voldsomme artilleriangreb ned. De kan fortsat få forsyninger frem til fronten, men i langt mindre omfang end tidligere. Forsyningslinjerne er hårdt ramt langs hele frontlinjen.
Det mest sandsynlige scenarie for de næste par uger er, at vi vil se den grundige, ukrainske forberedelse af kamppladsen fortsætte – også med flere spektakulære ukrainske angreb langt bag frontlinjen. Vi vil også fortsat se ukrainerne lægge røgslør ud for at skabe mest mulig usikkerhed hos russerne om deres hensigter.
Siden juli er ukrainerne lykkedes med at tage krigen væk fra den nedslidende frontlinje, hvor Rusland stod stærkest. Når Ukraine for alvor genoptager frontlinjekrigen, vil de være sikre på, at det forhold er ændret. Det er ikke sandsynligt, at Rusland kan tilpasse sig de kapaciteter, som ukrainerne nu råder over.
Momentum vil derfor fortsat være på ukrainsk side, og de vil vælge tid og sted.