Rusland invaderer Ukraine

Deres by bliver bombet dagligt, men frygten for et nyt Tjernobyl gør dem forsvarsløse

Mens beboerne i Nikopol risikerer at blive ramt af russiske angreb, skal de også forholde sig til risikoen for en atomkatastrofe.

Beboerne i den ukrainske by Nikopol oplever daglige raketangreb på deres by.

Bygninger på tværs af byen bliver lagt i ruiner, mens venner og familiemedlemmer bliver dræbt.

- Vi levede et roligt liv og gjorde ikke nogen fortræd. Og så angreb de os. De slår vores børn og bedsteforældre ihjel, siger Pavel Sjisjkina til TV 2.

Hans egen far døde, da en raket midt om natten slog ned i det værelse, hvor faren lå og sov.

I dag er der kun et stort krater og murbrokkerne tilbage, hvor værelset engang lå.

Men selvom de russiske styrker, der står bag raketangrebene, kun befinder sig få kilometer væk, på den anden side af floden Dnepr, er der ikke meget, ukrainerne kan gøre for at stoppe beskydningen.

På den modsatte flodbred ligger nemlig Europas største atomkraftværk, og ifølge ukrainerne er det herfra, at det russiske militær angriber.

- Ukraines væbnede styrker kan ikke besvare angrebene, fordi de befinder sig på et atomanlæg, siger Jevhen Jevtusjenko, chef for den militære efterretningstjeneste i Nikopol, til TV 2.

Frygt for atomkatastrofe

Det store Zaporizjzja-atomkraftværk i byen Energodar i det sydøstlige Ukraine har siden marts været under russisk kontrol.

Ukraine beskylder Rusland for at have gjort værket til base for hundredvis af russiske soldater og for at opbevare våben der.

De to lande har gentagne gange beskyldt hinanden for angreb nær kraftværket og dermed at skabe risiko for en atomkatastrofe. Men begge parter afviser beskyldningerne mod dem selv.

Lyn-analyse

Ukrainerne siger, at det ikke er dem, der har beskudt atomkraftværket. De siger, at det er russerne selv for at forsøge at stille ukrainerne i et dårligt lys. Omvendt siger russerne, at det ikke er dem. Så beskyldningerne flyver frem og tilbage. Vi kan som journalister ikke komme til at verificere det, fordi vi ikke har adgang til kraftværket, så det er svært at finde ud af, hvad der egentlig er op og ned. Men faktum er – og det er også derfor FN er bekymret – at når der foregår kampe så tæt på et atomkraftværk, så udgør det altså en trussel.

FN's atomenergiagentur (IAEA) ønsker adgang til at inspicere atomkraftværket, hvilket Rusland ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax har lovet vil ske "i nærmeste fremtid":

Fra ukrainsk og Vestens side har det været krav om, at russerne skal forlade atomkraftværket og skabe en demilitariseret zone i området.

- Kun total gennemsigtighed og kontrol med situationen på og omkring anlægget kan sikre gradvis tilbagevenden til normal atomsikkerhed. Den russiske hær skal trække sig væk fra atomkraftværkets område og tage sit militære udstyr med, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Men det nægter russerne.

- Forslagene om en demilitariseret zone omkring Zaporizjzja-atomkraftværket er uacceptable. Det vil gøre kraftværket endnu mere sårbart, sagde Ivan Netjaev fra Ruslands udenrigsministerium torsdag ifølge Interfax.

Lyn-analyse

Det bliver meget svært at få russerne til at forlade stedet frivilligt, fordi de har en interesse i at beholde det her atomkraftværk. De vil meget gerne bruge den energi, der kommer ud fra værket og bruge den på blandt andet Krim-halvøen, som Rusland jo har kontrollen over. De annekterede halvøen i 2014, og de har brug for den her energi, så derfor vil de gerne beholde atomkraftværket på deres hænder.

Indbyggere håber ikke på modangreb

I Nikopol følger de nervøst udviklingen.

For selvom situationen med daglige raketangreb er slem, er tanken om en atomkatastrofe få kilometer derfra værre.

Ulykken på Tjernobyl-atomkraftværket i 1986 i det nordige Ukraine skræmmer stadig her mange år efter.

- Zaporizjzja-anlægget er meget større end atomkraftværket i Tjernobyl. Hvis en reaktor eksploderer, vil det tilintetgøre Europa, lyder bekymringen fra fader Illarion, der er præst i Nikopol.

- Jeg håber ikke, at det sker. Der er trods alt mennesker derovre, og jeg håber, at vi fra vores side heller ikke vil angribe, siger han til TV 2.

I tilfælde af en ulykke på kraftværket kan radioaktivt materiale ifølge Ruslands forsvarsministerium sprede sig til både Tyskland, Polen og Slovakiet.

Tidligere på måneden advarede generaldirektøren IAEA, Rafael Grossi, ligeledes om, at "der en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds".

Seniorforsker emeritus ved Risø DTU Erik Nonbøl har dog tidligere over for TV 2 vurderet, at situationen ikke er helt så akut.

- Reaktorerne er af rimeligt moderne russisk design, så de burde kunne modstå mange typer uheld. Vi snakker ikke om Tjernobyl-reaktorer. De her er mere moderne og af en helt anden type, forklarede han.

Ingen tilflugtssteder

Men ukrainerne er begyndt at forberede sig på det værste.

I byen Zaporizjzja – omkring 50 kilometer fra atomkraftværket – har man netop gennemført redningsøvelser i tilfælde af en atomkatastrofe.

- I praksis ved vi nu, at alle scenarier omkring kraftværket er mulige. Derfor vil vi sikre, at styrker og midler er klar til at reagere på situationen, siger Ukraines indenrigsminister, Denys Monastyrskyj.

Bekymringen ved at besvare de russiske angreb betyder, at raketangrebene over Nikopol fortsætter. Før krigen i Ukraine havde byen over 100.000 indbyggere.

De, der stadig er her, ved, at de risikerer at dø.

Heriblandt Ljudmila Sjisjkina, som overlevede det angreb, der kostede hendes mand livet. Men det er ikke sikkert, at det går sådan næste gang, siger hun til TV 2.

- Vi dør nok også. Vi har ingen tilflugtssteder fra de mange angreb.