Frygter, at millioner af briter ikke har råd til mad og varme denne vinter

Nok er nok.

Med det budskab på bannere og i slagord forventes tusinder af mennesker at demonstrere over hele Storbritannien i 50 demonstrationer de kommende uger med start i hovedstaden London på onsdag.

Over 100.000 har allerede meldt sig under fanerne hos kampagnen Enough is Enough, og de nægter at betale deres regninger for el og gas 1. oktober, hvis ikke energiselskaberne – eller regeringen – kommer dem i møde.

Mange af dem nægter det, fordi de simpelthen ikke kan vride flere pund ud af deres sammensunkne pengepunge.

En af dem er læreren Andy Lewis fra Sunderland, som oplever, at lærere og kontorpersonale er nødt til at ringe og melde sig syge, fordi de ikke har råd til transporten den dag. Det samme oplever mange andre lærere i hans vennekreds.

- Min hustrus veninde er skoleleder. I sidste uge var der syv medarbejdere, der blev hjemme på grund af omkostningerne, sagde han til The Guardian under de første små demonstrationer for knap to måneder siden.

Over halvdelen af britiske husstande er truet

De seneste måneder er den økonomiske krise for millioner af briter bare blevet værre og værre.

Storbritannien står over for det største fald i levestandard siden 1950’erne med voldsomt stigende inflation og faldende vækst.

Og mens priserne på mad, strøm og brændstof stiger kraftigt, følger lønningerne slet ikke med, og mange briter er presset til det yderste.

Nye tal fra York Universitet viser, at over halvdelen af alle hjem i Storbritannien vil blive presset ud i energifattigdom i 2023.

Statens loft for, hvor meget selskaberne må tage for en hustands forbrug af gas og elektricitet, ventes at stige til 4200 pund (knap 37.000 danske kroner, red.) om året i januar 2023.

Det er mere end tre gange så meget som året før, og brændstoffet bag bevægelser som Enough is Enough og Don't Pay UK.

De er blevet et samlingspunkt for den voksende utilfredshed blandt befolkningen over, at hverken den britiske regering eller energiselskaberne gør nok for at hjælpe de mange millioner, der kan ende i decideret fattigdom og uden penge nok til mad og varme i løbet af vinteren.

Millioner af briter i "nød og fare"

Martin Lewis var i mange år kendt som pengeeksperten på morgen-tv, der gav gode råd til at spare penge på alt fra rejser til forsikringer.

I foråret var han manden, der var "stort set løbet tør for værktøjer" til at hjælpe briterne med at betale deres regninger, da "det er ikke noget, pengeforvaltning kan fikse – vi har brug for politisk indgriben".

Og nu er han manden, der med hovedet mellem hænderne raser over Storbritanniens "zombie"-regering og advarer om, at de stigende priser på strøm og varme kan "efterlade millioner i nød og fare denne vinter".

- Det er forfærdeligt, hvad der venter os. Det er en absolut katastrofe, og millioner af hjem kommer simpelthen ikke til at have råd, sagde han forleden i ITV's morgenprogram 'Good morning Britain'.

Regeringen lammet af formandskamp

Premierminister Boris Johnson har erkendt, at regeringens planer om en engangscheck på 400 pund (3500 danske kroner, red.) per husstand er for pauvre.

Men han afviser at tage nogen som helst store beslutninger, mens han er ved at pakke flyttekasser i Downing Street 10, som han forlader om tre uger 5. september.

I stedet overlader han det til sin efterfølger at komme op med forslag, der kan afbøde de voldsomme regninger, der ventes at dumpe ned i briternes postkasser i løbet af efteråret og vinteren.

Som en start har Liz Truss lovet at lette skatten og droppe de grønne afgifter, mens hendes modstander, Rishi Sunak, erkender behovet for direkte støtte til de mest nødlidende, uden dog at komme med detaljer.

Men de sparsomme planer fra de potentielle premierministre er som tynde plastre til briternes styrtblødende privatøkonomier.

- Vi er midt i en national krise på højde med coronapandemien. Hvis det bare drejer sig om skattelettelser og grønne afgifter, efterlader vi millioner af briter i nød og fare, og det må bare ikke ske i vores land, sagde Martin Lewis hovedrystende i 'Good morning Britain'.

Labour har foreslået at fryse energipriserne, så statens loft for energipriser forbliver på de gældende knap 2000 pund (knap 18.000 danske kroner) om året henover vinteren. Et forslag, der allerede er blevet skudt ned af flere konservative.

Flere fødevarebanker end Mcdonalds'er

Mens regeringen nøler, tager mange sagen i egen hånd.

Flere arbejdspladser hjælper deres medarbejdere økonomisk. Det gælder for eksempel mange hospitaler over hele Storbritannien, efter at læger og sygeplejersker sommeren over var begyndt at sælge deres fridage og ferie til arbejdsgiverne for i stedet at arbejde og tjene penge.

Nogle hospitaler giver deres ansatte en økonomisk hånd med at betale for transport, fødevarer og endda børnenes skoleuniformer, mens andre hospitaler har oprettet fødevarebanker til deres medarbejdere og pengepuljer, de kan søge.

Der er nu flere fødevarebanker end Mcdonalds'er i Storbritannien, og mens de er ved at løbe tør for madvarer at dele ud af, fordi donationerne skrumper, har de i månedsvis råbt op om de hjerteskærende situationer, de oplever i hverdagen:

Om børn, der får madforgiftning, fordi familien er nødt til at slukke for køleskabet om natten for at spare strøm. Om voksne og teenagere, der besvimer i køen, fordi de springer måltider over. Og om familier, der knap nok kan lave mad, af de fødevarer de modtager gratis i fødevarebankerne.

- Det er utroligt bekymrende. Vi hører om nogle fødevarebankbrugere, der takker nej til produkter som kartofler og andre rodfrugter, fordi de ikke har råd til at koge dem, sagde Richard Walker, chef for supermarkedskæden Iceland, allerede i foråret, da flere begyndte at råbe regeringen op.

"Varmebanker" og en madbloggers nødretter

Det samme oplever den kendte madblogger Jack Monroe, der startede sin karriere med at lave opskrifter til familier med få penge, da hun selv var enlig mor til to børn og på understøttelse.

Derfor er hun nu i gang med at omregne mange af sine opskrifter, så de kan laves på ét blus og tager maksimalt et kvarter for netop at spare på strømmen.

Og mens fødevarebankerne er i krise, får de snart selskab af varmebanker.

Allerede i maj blev premierminister Boris Johnson i et sjældent tv-interview konfronteret med, at de fattigste pensionister ikke havde penge nok til varmeregningen, og at nogle af dem sad i byens busser dagen lang, mens de slukkede for varmen derhjemme imens.

Boris Johnsons svarede straks, at det jo var ham, der havde indført de gratis rejsekort til pensionister som London-borgmester. Et svar, der skabte stor forargelse. Selv den 77-årige Elsie, programmets ansigt på problemet, var skuffet over premierministeren.

Det var for resten ikke sandt, hvad Boris Johnson sagde. Men pensionisters behov for at slukke for varmen var ægte nok, og problemet er kun vokset siden da og har spredt sig til mange flere befolkningsgrupper.

Derfor har Bristol nu som den første by i Storbritannien annonceret, at man i løbet af september og oktober vil etablere "varmebanker" som en pendant til fødevarebankerne – et netværk af steder, hvor byens borgere kan opholde sig i dagtimerne vinteren over, når de ikke har penge nok til at tænde for varmen derhjemme.

- Det er arbejderne, der betaler

Mens kampen om at blive Storbritanniens nye premierminister raser, ser briterne frem mod mørkere og koldere måneder med bekymrede panderynker. Og uroen vokser.

Flere end 100.000 tager nu del i Don't Pay UK-kampagnen og truer med at annullere deres automatiske overførsler for gas og elektricitet fra 1. oktober i protest mod de voldsomme energipriser. Planen bliver sat i gang, så snart en million har skrevet under.

Samtidig har flere end 300.000 på få dage meldt siger under fanerne hos Enough is Enough, som støttes af flere fagforeninger.

- Der kommer altid en ny krise, og det er altid arbejderne, der betaler prisen, siger Dave Ward, der er generalsekretær for kommunikationsarbejdernes fagforening CWU, til The Guardian.

Deres krav er nu, at energiselskaberne sløjfer den prisstigning, der venter om knap to uger. Samtidig vil de have regeringen til at give fattige børn skolemad igen og lade dette års lønstigninger efter pandemien matche inflationen.

- Det arbejdende folk kan se, hvordan en elite presser dem til at arbejde hårdere og længere for færre penge. Nu tjener den samme elite på en krise, der driver millioner ud i fattigdom med skyhøje regninger. Det kan ikke blive ved. Det er på tide at sige, at nok er nok.