Udland

Kina melder klart ud om "genforening" med Taiwan

Kinas kommunistparti har netop offentliggjort sin vision for Taiwan, der opfattes som en løsrevet kinesisk provins.

Efter en uge med omfattende kinesiske militærøvelser omkring Taiwan har den kinesiske regering netop udgivet en såkaldt hvidbog om sine planer for "genforening" mellem Taiwan og Kina.

Heri står det klart, at en fredelig genforening er det første valg. Men hvis Kinas suverænitet er truet, vil landet ikke tøve med en militær invasion.

- National genforening er den eneste måde at undgå risikoen for, at Taiwan bliver invaderet eller besat igen af fremmede lande, at forhindre forsøg fra eksterne kræfter på at inddæmme Kina og at beskytte suverænitet, sikkerhed og udviklingsinteresser for vores land, lyder det blandt andet i hvidbogen.

"Et land, to systemer"

Det står også klart, at Kina ser Taiwan under samme paraply som den tidligere britiske koloni Hongkong, der er underlagt "et land, to systemer".

Den betegnelse er dog ingen garanti for, at Taiwans demokrati ville kunne fortsætte. De senere år er konceptet blevet mere og mere udvandet i Hongkong, og de fleste frihedsrettigheder er væk.

De storpolitiske spændinger mellem USA og Kina er steget markant, siden den højtstående amerikanske politiker Nancy Pelosi for nylig besøgte Taiwan i sin egenskab af formand for Repræsentanternes Hus.

Derfor vakte Pelosis besøg vrede i Kina

Kina anser Taiwan som en kinesisk provins, mens øen selv afviser det kinesiske suverænitetskrav. 

Og når Kina bliver provokeret af et besøg fra en amerikansk toppolitiker, er det, fordi de mener, at det underminerer Kinas suverænitet og territoriale integritet.

Kina har de seneste år øget militæraktiviteten omkring Taiwan for at forsøge at presse den demokratisk valgte regering i Taiwan til at acceptere kinesisk overherredømme.

Derfor accepterer kineserne heller ikke nogen form for anerkendelse af Taiwans selvstændighed – hvilket et besøg fra Nancy Pelosi, formanden for Repræsentanternes Hus, ville kunne tolkes som.

Læs mere om det anspændte forhold her. 

Det blev opfattet som en alvorlig provokation i Kina og et brud på politikken om ét Kina, som betyder, at man ikke kan have diplomatiske forbindelser med både Taiwan og Kina.

Og besøget har udløst en regulær krise i Taiwan-strædet.

Kina demonstrerer blokade

Kina havde da også på forhånd advaret om store konsekvenser, hvis besøget blev gennemført, og reagerede med den hidtil største militærøvelse omkring Taiwan.

En langtfra usædvanligt reaktion. I de senere år har Kina sendt jagerfly på vingerne stort set hver eneste dag for at flekse sine muskler.

Efter besøget demonstrerede Kinas flåde, som er verdens største, sin evne og vilje til at blokere indsejling til Taiwan ved i praksis at omringe øen.

Derudover har Kina foreløbigt straffet USA ved at afbryde dialogen mellem USA og Kina på en lang række områder som for eksempel militær og klimaforandringer.

Taiwans historie til diskussion

Taiwan opfatter sig selv som et selvstændigt demokratisk land, men Kina opfatter østaten som en løsrevet kinesisk provins, der hurtigst muligt skal "indlemmes" til fastlandet.

Således starter hvidbogen med en historielektion, der forklarer, hvordan Taiwan siden det 17. århundrede har været under kinesisk kontrol. Men den samme historie kan også bruges til at forklare, hvordan Taiwan aldrig har været en del af Den Kinesiske Folkerepublik, som blev grundlagt af formand Mao i 1949.

Da kommunisterne vandt borgerkrigen i Kina i 1949 flygtede nationalisterne nemlig til Taiwan, hvor de har regeret i flere årtier under navnet Kuomintang.

I første omgang satsede USA på diplomatiske forbindelser med Taiwan, men i løbet af 1970'erne stod det klart, at Kina ville blive en stor og vigtig økonomi, og derfor skiftede USA og de fleste andre lande i verden til at have diplomatiske forbindelser med Kina.

Skarp retorik

Hvidbogen er en opdatering af lignende udgivelser fra 1993 og 2000, men retorikken er blevet skarpere, og Taiwan-spørgsmålet er blevet mere presserende. Ikke mindst fordi genforeningen er en del af Kinas leder, Xi Jinpings, mål om at "genrejse" Kina til tidligere tiders storhed.

Xi Jinping har fået ændret Kinas forfatning, så han kan fortsætte, når hans regeringsperiode på ti år udløber til efteråret.

Derfor har han brug for at udrette noget stort, og mange eksperter forventer, at han bliver manden, som vil forsøge at gennemføre "den historiske mission". Kinas regering har ikke sat årstal på missionen, men har sagt, at det skal ske inden 2049.

Under Xi Jinpings ledelse har den kinesiske regering i de seneste år arbejdet målrettet på at isolere Taiwan ved at lægge pres på virksomheder og lande, der interagerer med Taiwan. For eksempel er mange virksomheder blevet tvunget til at ændre deres landkort på hjemmesiden, så Taiwan bliver oplistet som en del af Kina og ikke et marked for sig selv.

USA har uklar Taiwan-strategi

USA har forpligtet sig til at hjælpe Taiwan med at forsvare sig selv og sælger også våben til Taiwan.

USA's præsident, Joe Biden, har flere gange sagt, at USA vil intervenere militært, hvis Kina invaderer Taiwan. Men hver gang har en talsmand fra Det Hvide Hus korrigeret præsidenten og sagt, at USA vil hjælpe Taiwan med at forsvare sig selv.

Samtidig abonnerer USA på ét Kina-politikken, der går ud på, at man ikke kan have diplomatiske forbindelser med både Taiwan og Kina. Således er der blot 13 lande tilbage i verden, som har valgt at have diplomatiske forbindelser med Taiwan, heriblandt Guatemala, Haiti og Belize.

Taiwans regering har reageret ved at kalde hvidbogen ønsketænkning og foragt for historien.