En kinesisk jagerpilot under de omfattende militærøvelser ved Taiwan i august 2022.
Udland

Forstå konflikten om Taiwan: Planlægger Kina en invasion?

Spændingerne mellem Kina og Taiwan tager til, mens USA går diplomatisk balancegang. Få svar på de vigtigste spørgsmål om konflikten her.

Konfliktens kerne

Hvad handler konflikten om?

Taiwan er en ø lidt mindre end Danmark, der ligger 160 kilometer fra den kinesiske kyst. Øen har i praksis været en selvstændig nation siden 1949, og siden 1996 har Taiwan haft et demokratisk styre med en folkevalgt præsident.

I Kina mener den kommunistiske regering imidlertid, at Taiwan er en udbryderprovins, som retmæssigt er en del af Kina.

Den folkevalgte regering i Taiwan vil ikke overgive øen til Kina, og Kinas præsident, Xi Jinping, har ved flere lejligheder sagt, at Taiwan bør "genforenes" med hovedlandet, og han vil ikke udelukke brug af magt.

Hvorfor siger styret i Kina, at Taiwan er kinesisk?

Ifølge det kommunistiske styre i Beijing hører Taiwan under Kina på grund af øens historie.

Øen hørte under Kina fra 1683 til 1895, hvor den blev erobret af Japan. Efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig i 1945 blev øen kinesisk igen.

Der udbrød borgerkrig, og i 1949 blev den nationalistiske Chiang Kai-shek fordrevet til øen af Kinas kommunister. Kommunisterne havde ikke styrke til at erobre Taiwan i 1949, og dermed kunne nationalisterne oprette deres egen stat.

Kinas kommunistiske styre har aldrig anerkendt styret på øen, og magthaverne i Beijing har siden 1949 haft den holdning, at Taiwan er en del af Kina.

Hvorfor siger Taiwans regering, at øen er en suveræn stat?

Ifølge den folkevalgte regering i Taipei er Taiwan en suveræn stat på grund af øens historie.

Taiwan blev erobret af Kina i 1683 og blev først en fuldgyldig provins i det kinesiske kejserrige i 1887 efter talrige mislykkede oprør. Otte år senere kom øen på japanske hænder, og dermed blev Taiwans befolkning ikke hørt, da den første kinesiske republik blev skabt i 1911.

Befolkningen blev heller ikke hørt i 1949, da kommunistlederen Mao Zedong grundlagde Folkerepublikken Kina, fordi øen dengang var base for Mao Zedongs modstandere.

Så ifølge Taiwans nuværende regering har øens befolkning ikke haft nogen som helst indflydelse på styreformen eller forfatningen i det Kina, som nu presser på for en "genforening".

Hvad er Taiwans internationale status?

Taiwan bruger navnet Republikken Kina om sig selv, og at anerkende øen Taiwan som en selvstændig nation medfører som udgangspunkt en kraftig reaktion fra det kommunistiske Kina.

Ingen lande i verden har indtil nu haft formelle diplomatiske forbindelser til Taiwan og Kina samtidigt, og øen er ikke medlem af store internationale organisationer som FN og WHO.

Selvom Taiwan i praksis eksisterer som et selvstændigt land, er der kun 14 af verdens nationer, der formelt anerkender Taiwan og har diplomatiske forbindelser med styret i Taipei.

Det er primært mindre lande i Afrika, Latinamerika og Stillehavsregionen, der har stærke økonomiske bånd til Taiwan.

Planlægger Kina en invasion?

Kinas præsident, Xi Jinping, har flere gange sagt, at en "genforening" med Taiwan "skal udføres", og han har ikke udelukket brug af magt for at opnå sit mål.

Xi Jinping har en politisk vision, der kaldes den kinesiske drøm. Ifølge visionen skal Kina have genoprettet sin status som en af verdens absolutte stormagter inden 2049, og i Taiwan er der frygt for, at Kina vil have erobret øen inden da.

I løbet af august 2022 har Kina gennemført store militærøvelser ud for Taiwan, hvor de kinesiske soldater har øvet sig i at gennemføre en landgangsoperation.

I forbindelse med øvelserne har Taiwans udenrigsminister, Joseph Wu, sagt, at regeringen ser øvelserne som en forberedelse af en invasion.

USA's forsvarsministerium, Pentagon, har dog meddelt, at amerikanerne ikke forventer en kinesisk invasion i løbet af de næste to år.

Kinas krav

Hvad er Kinas krav til Taiwan?

Det kommunistiske styre i Beijing ønsker, at Taiwan indlemmes i Kina efter en model, der kaldes "et land, to systemer".

Modellen er kendt fra Hongkong, der blev overdraget fra Storbritannien til Kina i 1997, og som i sin tid fik selvstyre og egen forfatning.

I de seneste år har borgerne i Hongkong oplevet øget kinesisk indblanding, og der har været demonstrationer mod modellen.

Kinas præsident Xi sagde i 2021, at han ikke vil udelukke brug af magt, hvis regeringen i Taiwan fortsat nægter en fredelig tilslutning til Kina.

Ønsker folk i Taiwan at blive en del af Kina?

Ifølge en meningsmåling, som Chengchi-universitetet i Taiwan foretog i juli 2022, ønsker 1,3 procent af Taiwans befolkning at blive indlemmet i Kina snarest muligt. Andre 5,2 procent svarede, at de ønsker at blive en del af Kina på et tidspunkt ude i fremtiden.

De resterende 93,5 procent af de adspurgte ønskede enten at bevare status quo eller at kæmpe for yderligere uafhængighed af Kina.

Chengchi-universitetet foretager lignende meningsmålinger hvert halve år, hvor tilslutningen til de enkelte svar plejer at variere med nogle få procentpoint.

Hvorfor anerkender USA ikke Taiwan?

Officielt anerkender USA ikke Taiwan som en selvstændig stat. De to lande har ikke officielle diplomatiske forbindelser, og USA's officielle holdning er, at Taiwan og Kina tilhører en og samme nation.

Indtil 1977 anerkendte USA Taiwan som nation, men for at tækkes Kina under Den Kolde Krig valgte amerikanerne at oprette formelle bånd til styret i Beijing i stedet. 

Taiwans beliggenhed var dog stadig strategisk vigtig for amerikanernes udenrigspolitik, og USA bevarede uformelle bånd til regeringen i Taipei.

Øen indgår sammen med Japan, Sydkorea og Filippinerne i en kæde af venligtsindede nationer, der er med til at inddæmme Kina mod øst, og historisk set har USA garanteret for Taiwans sikkerhed og solgt våben til regeringen.

Konfliktens udvikling

Hvad fik konflikten til at blusse op denne gang?

I begyndelsen af august 2022 besøgte den fremtrædende amerikanske politiker Nancy Pelosi Taiwan.

Pelosi er formand for Repræsentanternes Hus i USA og er den mest magtfulde amerikanske politiker, der har besøgt øen siden 1997.

Hun var ikke inviteret af styret i Beijing, der anser Taiwan for at være et internt kinesisk anliggende. Så selvom Nancy Pelosi blot var på besøg og ikke havde mandat til at indgå politiske aftaler, tog kineserne hendes visit ilde op. 

Myndighederne i Kina kaldte besøget "en grov provokation" og varslede øjeblikkeligt store militærøvelser som svar på den 82-årige politikers visit.

Øvelserne foregik i nogle tilfælde inde på de områder, som regeringen i Taipei anser for Taiwans territorium.

Hvad er der sket tidligere, når konflikten er blusset op?

Konflikten mellem Kina og Taiwan er brudt ud i lys lue flere gange, hvorefter den er døet hen igen.

I 1950'erne blev der kæmpet om en øgruppen Kinmen-øerne bare ti kilometer fra Kinas kyst, og med amerikansk støtte lykkedes det styret i Taiwan at beholde øgruppen.

Da USA's daværende præsident, Dwight D. Eisenhower, besøgte Taiwan i 1960, svarede kineserne igen ved at bombardere Kinmen-øerne med over 30.000 granater og dræbe 6 mennesker.

I 1970'erne og 80'erne var der relativt roligt, men i 1995 blussede konflikten for alvor op igen, da USA gav indrejsetilladelse til Taiwans præsident.

Det fik kineserne til at gennemføre store militærøvelser, mens USA sendte en stor flådestyrke til området som en magtdemonstration.

Da den amerikanske politiker Newt Gingrich – der havde samme position som Nancy Pelosi har nu – besøgte Taiwan i 1997, blev han kun mødt med dæmpede protester fra Kina.

Hvordan begyndte konflikten?

Konflikten om Taiwan begyndte i 1949, da de kommunistiske styrker under ledelse af Mao Zedong vandt Den Kinesiske Borgerkrig og fortrængte de nationalistiske kinesere til Taiwan.

Nationalisternes leder, Chiang Kai-shek, gjorde øen til et militærdiktatur og håbede at kunne generobre Kina derfra. 

Det kunne han ikke, selvom han fik støtte fra USA. På den anden side af Taiwan-strædet havde kommunisterne heller ikke styrke nok til at fortrænge nationalisterne fra Taiwan. Dermed forblev øen på nationalisternes hænder, indtil de indførte demokrati i 1990'erne.

Alliancer

Hvem støtter Kina?

Kina indgår ikke direkte i nogen militæralliancer, men landets politik over for Taiwan ser ud til at have støtte fra en række nationer.

Kinas kraftige reaktion på den amerikanske politiker Nancy Pelosis besøg i Taiwan, fik flere lande til at udsende erklæringer om, at de bakker op om Kinas politik over for Taiwan.

Det drejer sig blandt andet om Rusland, Iran, Pakistan, Sri Lanka, Laos, Cambodia, Malaysia, Venezuela, Vietnam og Nordkorea.

Hvem støtter Taiwan?

Taiwan indgår ikke i nogen formelle militæralliancer, men USA's præsident, Joe Biden, har sagt, at USA vil hjælpe Taiwan militært, hvis Kina angriber.

Den magtfulde gruppe af lande, der kaldes G7, der består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA, udsendte i august 2022 en støtterklæring til Taiwan sammen med landene i EU.

Hverken G7 eller EU kom dog med konkrete løfter om militær støtte til Taiwan.

Vil USA gå i krig for Taiwan?

USA's præsident, Joe Biden, har lovet Taiwan militær hjælp, hvis Kina invaderer øen.

Under en pressekonference i Tokyo 24. maj 2022 blev Joe Biden spurgt, om USA vil involvere sig militært, hvis Kina invaderer Taiwan.

- Ja. Det er, hvad vi har forpligtet os til, svarede præsidenten.

Da USA's præsident er øverstbefalende for landets militær, vil det være op til Joe Biden, om han vil holde løftet, hvis Kina invaderer.

Militær styrke

Hvor stort er Kinas militær?

Kinas militær består i 2022 af lidt over 2 millioner soldater og 500.000 i reserve ifølge den seneste opgørelse fra International Institute for Strategic Studies.

Derudover råder kineserne over cirka 1200 kampfly, 5400 kampvogne, 281 kamphelikoptere, 59 ubåde og 86 større krigsskibe – heriblandt 3 hangarskibe.

Samtidig har Kina sit eget arsenal af atomvåben. Ifølge Federation of American Scientists, der holder regnskab med verdens kernevåben, råder kineserne over cirka 350 sprænghoveder.

Hvor stort er Taiwans militær?

Taiwans militær består af cirka 170.000 soldater og en reserve på næsten 1,7 millioner ifølge den seneste opgørelse fra International Institute for Strategic Studies.

Øens luftvåben består af 288 kampfly samt 91 kamphelikoptere.

Antallet af kampvogne er på 1110, mens Taiwans flåde består af 26 krigsskibe og fire ubåde.

Taiwan har desuden et veludbygget missilforsvar og råder over en lang række stærkt befæstede positioner i det bjergrige landskab, der alle er bygget til at imødegå en kinesisk invasion.

Hvad råder USA over?

USA er det land i verden, som bruger flest penge på militæret.

Det amerikanske militærbudget var på 801 milliarder dollars i 2021, mens Kinas anslåede militærbudget til sammenligning var på 293 milliarder dollars.

USA er også det land i verden, der råder over mest militært isenkram, samt verdens næststørste arsenal af atomvåben – kun Rusland har flere.

I det amerikanske arsenal er der 5428 atomsprænghoveder, 11 hangarskibe, næsten 2000 kampfly og 1000 kamphelikoptere, ifølge International Institute for Strategic Studies.

Den amerikanske base, der er nærmest Taiwan, befinder sig på den japanske ø Okinawa 600 kilometer væk.

Truslen om en invasion

Hvordan vil en kinesisk invasion foregå?

En kinesisk invasion vil formentlig blive indledt med luftangreb mod Taiwans politiske ledelse og militære infrastruktur, vurderer eksperter hos U.S. Naval War College

Det stræde, der adskiller Taiwan fra fastlandet, er 130 kilometer bredt, og hvis Kina vil erobre øen, er store mængder soldater og militært isenkram nødt til at krydse havet.

Vejret i området er præget af monsunen, og ifølge U.S. Naval War College er vejrforholdene kun gunstige for en så stor militæroperation to gange om året, nemlig i maj-juli eller i oktober.

Taiwan er omgivet af flere mindre øer, der er udstyret med radarsystemer og missilforsvar, og en invasionsflåde skal passere disse for at nå frem til hovedøen.

Når en eventuel invasionshær er nået i land, kan Taiwans militær forsvare sig i et bjergrigt terræn, mens Kina vil være tvunget til at sejle forsyninger til invasionshæren over det 130 kilometer brede stræde.

Hvordan kan USA hjælpe Taiwan?

USA har officielt ingen soldater udstationeret i Taiwan, men råder over et stort antal missiler, fly og droner, der kan sættes ind i tilfælde af en invasion.

De nærmeste amerikanske militærbaser ligger på øen Okinawa 600 kilometer væk, på Filippinerne 800 kilometer væk og i Japan 1200 kilometer væk.

Amerikanske hangarskibe kan komme nærmere Taiwan, men de vil være sårbare, hvis styret i Beijing beslutter sig for et overraskelsesangreb.

Samtidig har USA også stor økonomisk magt og vil formentlig gå sammen med sine allierede og indføre sanktioner mod Kina.

Hvilke konsekvenser kan en invasion få for Kina?

En kinesisk invasion af Taiwan vil formentlig kaste landet ud i en væbnet konflikt med USA, da præsident Joe Biden har lovet at hjælpe Taiwan militært i tilfælde af et kinesisk angreb.

Derudover risikerer Kina at blive ramt af økonomiske sanktioner fra Vesten i stil med dem, som Rusland oplever efter invasionen af Ukraine.

Da en stor del af verdens varer produceres i Kina, kan det potentielt få store økonomiske konsekvenser.

Ifølge Christopher A. Wray, der er chef for USA's forbundspoliti, FBI, var der i sommeren 2022 tegn på, at Kina er i gang med organisere sin økonomi, så den er mere modstandsdygtig over for internationale sanktioner.

Konsekvenser for Danmark

Kan Danmark blive trukket ind i en krig?

Danmark anerkender officielt ikke Taiwan som en selvstændig stat og har ingen militære aftaler med områdets regering.

Taiwan er heller ikke med i forsvarsalliancen NATO, så Danmark er ikke forpligtet til at komme Taiwan til undsætning i tilfælde af et kinesisk angreb.

Danmarks medlemskab af NATO gør imidlertid, at vi er forpligtet til at komme USA til hjælp, hvis amerikanerne bliver udsat for et kinesisk angreb.

USA's baser på Okinawa og amerikanske hangarskibe omkring Taiwan kan komme til at spille en strategisk rolle i forbindelse med en eventuel kinesisk invasion, og det er teoretisk muligt, at de vil blive angrebet af Kina forud for en landgangsoperation.

Et sådant angreb kan få USA til at bede sine allierede i NATO, heriblandt Danmark, om at gå ind i krigen.

Hvordan vil en invasion ramme dansk erhvervsliv?

En invasion af Taiwan og efterfølgende sanktioner vil formentlig ramme dansk erhversliv hårdt.

Kina udgjorde ifølge Danmarks Statistik vores femtestørste eksportmarked i 2021, og virksomheder som Mærsk, Lego, Novo Nordisk, Carlsberg og Danfoss er til stede i landet.

Mange danske virksomheder er afhængige af underleverancer fra Kina, og landet er kun overgået af Sverige og Tyskland, når man ser på, hvilke lande Danmark importerer mest fra.

Taiwan er et noget mindre marked for dansk erhvervsliv, men den danske vindmølleindustri er massivt til stede på øen og vil formentlg lide økonomiske tab.

Desuden er Taiwan verdens største producent af mikrochips, hvilket kan få betydning for de computere, telefoner og andre elektroniske arbejdsredskaber, som mange danskere benytter.

Hvilke konsekvenser kan en invasion få for danskerne?

I 2021 blev næsten en tredjedel af samtlige varer i verden produceret i Kina, og i tilfælde af krig og sanktioner må det formodes, at mange varer enten bliver forsinkede, ikke kan leveres eller bliver omfattet af sanktioner.

En invasion vil formentlig også påvirke verdensøkonomien i endnu højere grad end Ruslands invasion af Ukraine, og ifølge erhvervsmediet Bloomberg vil vi formentlig blive ramt af en støre økonomisk krise.

Desuden er Taiwan verdens største producent af de computerchips, der sidder i telefoner, computere, spillekonsoller, ure, biler og mange andre ting.

I alt 65 procent af verdens computerchips bliver produceret i Taiwan, og i tilfælde af krig vil produktionen formentlig blive forstyrret, ophøre eller blive erobret af kineserne.