Svensk statsminister i modvind - kritikere frygter ny slap kurs over for Tyrkiet
Den svenske regering vender sig væk fra sager, den har kæmpet for i årevis, på grund af et NATO-medlemskab, lyder kritikken.
Kritikken bredte sig med det samme på den svenske venstrefløj, da Tyrkiet og Sverige 28. juni mødte hinanden i en NATO-aftale.
- Det gik hurtigt med at sælge os til Erdogan, skrev Vänsterpartiet-politikeren Ulla Andersson dengang i et tweet, mens andre kaldte det for "pinlig tilpasning" af den tyrkiske præsidents, Recep Tayyip Erdogan, ønsker.
Svenskerne gik med NATO-aftalen fra at være fredsbevarende og neutrale til at bukke under for et totalitært regime – et knæfald, der ville gå hårdt ud over det kurdiske mindretal i Tyrkiet, lød kritikken fra den svenske opposition.
Nu puster et radiointerview mellem den svenske statsminister og Sveriges Radio nyt liv i dén bekymring.
I interviewet tøver den svenske statsminister, Magdalena Andersson, nemlig med at svare på, hvorvidt den kurdiske leder af partiet HDP, Selahattin Demirtas, bør løslades fra sin fængsling i Tyrkiet for "terrorpropaganda".
Magdalena Andersson mener "ikke, at hun er tilstrækkeligt bekendt med sagen":
- Men vi kommer som NATO-medlemmer, præcis som andre NATO-medlemmer, til at forsætte med at være en stærk stemme for demokrati, frihed, pressefrihed og organisationsfrihed i verden, sagde statsministeren tirsdag.
Ny slap kurs over for tyrkerne
I årevis har Sverige ellers ydet støtte til kurdiske mindretal i flere lande, herunder Tyrkiet.
Især statsministerens partikollegaer hos Socialdemokraterna har forsøgt at få den kurdiske HDP-leder løsladt af hensyn til menneskerettigheder.
Set fra dele af den svenske venstrefløjs perspektiv er der derfor ingen tvivl om, at Magdalena Anderssons nye udtalelser i radioen er et udtryk for, at Sverige efter sit nylige NATO-medlemskab har fået ny og slap kurs over for tyrkerne og præsident Erdogan.
I hvert fald hvis man spørger Håkan Svenneling, udenrigsordfører i Vänsterpartiet.
- Jeg synes, at det er meget foruroligende, at man i dag tager endnu et skridt væk fra de ting, man har stået for, for et svensk NATO-medlemsskab og for at formilde det tyrkiske regime, siger han til Gøteborgs-Posten.
I forståelsespapiret fra NATO-mødet 28. juni, underskrevet af Finland, Sverige og Tyrkiet, forpligter svenskerne sig til at bekæmpe terrorisme, herunder fra det militante kurdiske arbejderparti PKK, der er på EU's liste over terrororganisationer.
Et tyrkisk søsterparti
Selahattin Demirtas repræsenterer HDP, det andet største oppositionsparti til præsident Erdogans AK-parti. I løbet af de seneste år har Erdogans regering arresteret tusindvis af HDP-medlemmer og anklaget dem for at have forbindelser til netop PKK.
I Sverige betegnes HDP som både Socialdemokraternas og Vänsterpartiets søsterparti i Tyrkiet. Magdalena Anderssons egen udenrigsminister, Ann Linde, krævede sågar af tyrkerne så sent som i år, at de lod Demirtas gå.
- Vi er dybt bekymrede over de forlydende masseanholdelser i Tyrkiet, herunder af valgte politikere og partimedlemmer af HDP, skrev udenrigsministeren på Twitter i februar.
Men det tøver Magdalena Andersson altså nu med at gentage over for den svenske presse.
Hun understreger dog i radiointerviewet, at regeringen ikke har tænkt sig at ændre ved sin udenrigspolitiske linje.
Men at statsministeren skulle være for dårligt bekendt med HDP-sagen til at tage stilling, lyder underligt i Vänsterpartiets ører.
- Det her er en af de mest berømte anholdelser af flere end fem tusinde politiske fanger i Tyrkiet. Europarådet har rejst kritik, og Ann Linde har sagt det her i Riksdagen (det svenske parlament, red.), hvilket gør det helt tydeligt, at det er regeringens politik på området, siger Håkan Svenneling.
Sverige blev – sammen med Finland – officielt inviteret med i NATO i slutningen af juni. På nuværende tidspunkt har 23 af i alt 30 NATO-lande bekræftet de to landes medlemskab. Tyrkiet er ikke et af dem. Dog har tyrkerne på forhånd bakket op om de to landes ansøgninger.