Efter et år med Taliban ved magten står kriserne i kø

Afghanistan står over for en af verdens største humanitære kriser.

I næsten et år har 90 procent af befolkningen ikke fået nok mad. Tørke og den økonomiske situation i landet betyder ifølge FN’s Verdensfødevareprogram (WFP), at 22,8 millioner afghanere – mere end halvdelen af befolkningen – risikerer at sulte.

FN's Udviklingsprogram (UNDP) har anslået, at 97 procent af afghanerne i dag lever under den af Verdensbanken definerede fattigdomsgrænse på knap 14 kroner om dagen.

Det seneste år har der været historier om sultende afghanere, som i desperation har solgt deres nyre eller børn for at få råd til mad.

Hertil kommer, at der efter Talibans overtagelse er sket en svækkelse af adgangen til basale ydelser som lægehjælp. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har omkring 18,1 millioner afghanere akut brug for sundhedsydelser, herunder mere end 3 millioner børn under 5 år.

Da Afghanistan i juni blev ramt af det kraftigste jordskælv i to årtier, blev Taliban-samfundets mangler inden for læge- og nødhjælp udstillet, og talibanerne måtte bede omverdenen om hjælp.

- Taliban virker mere interesseret i at begrænse afghanske kvinders og pigers menneskerettigheder end i at forhindre sult. Hvis de søger legitimitet i deres lederskab, er de nødt til at genoverveje deres prioriteter, sagde John Sifton fra Humans Rights Watch tidligere i august.

Selvom Taliban ved sin magtovertagelse varslede nye tider sammenlignet med det brutale styre i 90'erne, har det første år under "det nye" Taliban på mange måder mindet om det gamle.

FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, har udtrykt bekymring over menneskerettighedskrænkelser og overgreb mod civile. Det omfatter vilkårlige anholdelser, tortur og udenretslige drab.

Derudover fastslår FN, at trods Taliban-styrets gentagne tilsagn om at respektere menneskerettighederne er det civile rum hastigt og drastisk blevet indskrænket siden talibanernes tilbagevenden til Kabul.

- Begrænsninger på menings- og ytringsfrihed, retten til fredelige forsamlinger og på retten til at deltage i offentlige anliggender har alle haft en isnende effekt, siger Bachelet.

Ifølge The Guardian er der flere regioner i Afghanistan, som i dag er hærget af vold og overgreb, nedslagtning af civile, natlige ransagninger og tyveri.

Den gruppe, der tydeligst har kunnet mærke forskellen på tiden før og efter Taliban, er landets piger og kvinder.

Der er indført forbud for kvinder mod at rejse alene, ordrer om at tildække sig til fra top til tå, og piger over 6. klassetrin må ikke længere komme i skole.

Taliban har lovet, at pigerne på sigt vil komme tilbage i skole, når det korrekte islamiske læringsmiljø er på plads. Det er dog endnu ikke blevet tydeliggjort, hvad det betyder.

Ifølge den amerikanske tænketank Middle East Institute er antallet af kvinder i job faldende, mens der er registreret et stigende antal meldinger om tvangsægteskaber og ægteskaber for mindreårige piger.

Flere har påpeget, at kvinderne skridt for skridt er ved at blive slettet fra gadebilledet, og til The Guardian har kilder beskrevet, at de har set piger blive tæsket for at have for stramme bukser på, at grine for højt eller sågar at smile.

- Lad mig være helt klar og tydelig: Det, som vi er vidne til i dag i Afghanistan, er en institutionaliseret, systematisk undertrykkelse af kvinder, siger FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet.

Allerede inden Talibans tilbagevenden til magten led Afghanistans økonomi som følge af alvorlig tørke, coronapandemien og faldende opbakning til den forrige regering.

Men efter omverdenens afbrudte økonomiske støtte til landet, internationale sanktioner og indefrysning af Afghanistans udenlandske reserver er situationen gået fra slem til katastrofal.

Banksektoren er kollapset, og ifølge Verdensbanken er Afghanistans økonomi skrumpet med op mod 30 procent siden august 2021. Fattigdommen er stigende, og det meste af den afghanske befolkning har ikke råd til mad og andre fornødenheder.

- Uanset Talibans status eller troværdighed hos udenlandske regeringer driver internationale økonomiske restriktioner stadig landets katastrofe og skader det afghanske folk, siger John Sifton fra Humans Rights Watch.

En ny analyse fra United States Institute of Peace konkluderer ligeledes, at befolkningen overordnet set er meget dårligere stillet i dag, men at det i høj grad skyldes Vestens afskårne støtte og i mindre grad Talibans økonomihåndtering.

- Taliban er mere direkte impliceret, når det kommer til forringelsen af de sociale ydelser, det relaterede tab af beskæftigelse for rigtig mange kvinder og den politiske ustabilitet på visse områder såsom valuta og banker, skriver William Byrd, ph.d. og Afghanistan-ekspert, i analysen.

Han konkluderer, at Talibans restriktioner for pigers uddannelse og kvinders arbejde vil få "katastrofale økonomiske konsekvenser på længere sigt".

En FN-rapport konkluderede i sidste måned, at terrorbevægelsen al-Qaeda havde fået fodfæste og igen var i fremgang som følge af den politiske stabilitet, der var skabt i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse.

Ifølge rapporten var al-Qaeda nu bedre stillet i forhold til at sprede propaganda og rekruttere medlemmer, end før de vestlige tropper trak sig ud af landet.

Da USA for to uger siden gennemførte et angreb og dræbte al-Qaedas leder, Ayman al-Zawahiri, befandt han sig i centrum af Kabul, men Taliban-styret har efterfølgende nægtet at have haft viden om terrorlederens opholdssted.

Sideløbende er terrorbevægelsen Islamisk Stat, der bekæmper Taliban, fortsat med at udføre periodiske terrorangreb rundt om i Afghanistan. Blandt andet et blodigt angreb i april på en moske under fredagsbønnen, hvor 33 blev dræbt. De seneste uger er Kabul flere dage blevet ramt af bombeangreb, som IS har taget skylden for.

Samtidig har IS-krigere gennemført missilangreb ind i Tadsjikistan og Usbekistan i et forsøg på at underminere Talibans påståede kontrol over de afghanske grænser.

Ifølge en analyse fra Middle East Institute har Pakistan desuden kritiseret Taliban for, at det pakistanske Taliban har kunnet gennemføre angreb fra Afghanistan. Som konsekvens har det pakistanske militær gennemført luftangreb i de afghanske grænseprovinser.