Ekspert anklager Amnesty for "fundamental mangel på forståelse for krigens vilkår"
Amnesty-rapport møder kritik fra flere sider og beskyldes for i værste fald at sætte civilbefolkningen i Ukraine yderligere i fare.
Amnesty International anklager i en ny rapport ukrainske styrker for at bryde krigens love og bringe civile i fare, når de forsvarer sig mod den russiske invasion.
Men rapporten er stærkt problematisk, lyder kritikken fra Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.
På Twitter beskylder han Amnesty International for at udvise en "fundamental mangel på forståelse for krigens vilkår".
- Det er, som om de mangler en fundamental forståelse for, hvad er det for et forsvar, som ukrainerne er nødt til at lave. Det, de skriver, virker en smule virkelighedsfjernt, uddyber han over for TV 2.
Analytikerens kritik går dels på, at menneskerettighedsorganisationen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at det er den forsvarende part i krigen, der bliver kritiseret.
Dels frygter han, at rapporten i den nuværende fase af krigen kan være med til at legitimere Ruslands angreb på civile mål.
- Derfor svækker rapporten i yderste konsekvens sikkerheden for de civile, som Amnesty gerne vil beskytte. Skadevirkningen er gigantisk, siger Jacob Kaarsbo.
Krigens regler
Amnesty International beskylder de ukrainske styrker for brud på folkeretten ved at have opereret ud fra beboede områder og civile bygninger som skoler og hospitaler. Områder, som er beskyttede fra krig, understreger organisationen.
Ifølge Amnesty International har det i flere tilfælde kostet liv, når de russiske styrker laver modangreb.
- Vi har dokumenteret et mønster, hvor de ukrainske styrker udsætter civile for risici og overtræder internationale love, når de arbejder i tæt befolkede områder. At være i en defensiv position fritager ikke Ukraine fra at respektere international humanitær lovgivning, siger Agnes Callamard, generalsekretær i Amnesty International, i en pressemeddelelse.
Men der er i de internationale konventioner ikke nogen overordnet regel mod at operere inden for civil infrastruktur, fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet med speciale i folkeret.
Det afgørende er, at man ikke bevidst anvender de civile som skjolde mod fjendens angreb, og at de militære styrker i så vid udstrækning som muligt undgår at sætte civilbefolkningen i fare – for eksempel ved at få dem evakueret.
- Så jeg kan godt følge Amnesty et stykke hen ad vejen, da det ikke er uendeligt, hvor meget man må bruge civil infrastruktur. Men tingene er mere nuanceret, end jeg umiddelbart hører Amnesty udlægge teksten af konventionerne, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl til TV 2.
Han forklarer, at det i en juridisk sammenhæng vil være op til en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der er tale om et brud på folkeretten.
Kritik kaldes helt skæv
Hvad angår beskyttelsen af de civile, er Jacob Kaarsbo af den opfattelse, at ukrainerne har gjort meget for at forsøge at evakuere civile og opfordre til at forlade de områder, hvor kampene foregår.
- Selvfølgelig skal Ukraine også overholde krigens love, og hvis der er noget kritisabelt, skal man forfølge det. Men jeg synes, at rapporten er proportionalitetsforvrængning. Kritikken rammer helt skævt, siger han.
Ifølge Kaarsbo er det ikke til diskussion, at der fortsat befinder sig civile i kampzonerne, men han er bekymret for, at Amnesty International i sin rapport ophøjer enkeltstående eksempler til noget mere generelt.
Han hæfter sig samtidig ved et konkret eksempel, som pressechefen for Amnestys danske afdeling fremhævede i et interview med TV 2. Her forklarede pressechefen, at der er dokumentation for, at de ukrainske styrker har opereret fra skoler, men at skolerne har været forladte, og at man derfor gerne må operere derfra.
Amnesty International kritiserede dog, at skolerne lå i tætbefolkede områder, og at ukrainerne ikke gjorde nok for at få de civile advaret og evakueret fra faren.
- Her mangler der forståelse for krigens præmisser. Folkeretten siger, at der skal tages hensyn til de civile i videst mulige omfang, men jeg synes ikke, at Amnesty sondrer tilstrækkeligt imellem, hvad ukrainerne er presset til at gøre for at forsvare sig. Forventer man, at ukrainerne går ud og taber krigen? For det er nærmest alternativet, siger Jacob Kaarsbo.
Rusland kan udnytte kritik
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har også rettet en hård kritik af Amnesty-rapporten, som han beskylder for at give Ukraine medskyld for hændelserne, selvom Ukraine er offeret for Ruslands aggressioner.
Chefen for Amnesty Internationals ukrainske afdeling har trukket sig i protest mod rapporten, og landets udenrigsminister, Dmytro Kuleba, mener den "fordrejer virkeligheden" og giver et "rygstød til Ruslands indsats for at desinformere".
Rusland har talrige gange under krigen i Ukraine ramt civile mål, men i de fleste tilfælde har de forklaret sig med, at der var tale om militære mål. Eksempelvis da russerne i marts bombede et hospital for fødende og børn.
Det er særligt med det udgangspunkt, at Jacob Kaarsbo er så kritisk over for Amnesty-rapporten.
- Jeg betvivler ikke Amnestys hensigter, men den måde, som de gør det på, er med til at legitimere, at Rusland sender upræcise missiler ind i tætbeboede områder. Rusland vil uden tvivl udnytte den her rapport og sige: "Der kan I bare se, ukrainerne skjuler sig derinde". Så jeg mener, at Amnesty faktisk svækker sin egen sag, og det er hovedrystende, siger han til TV 2.
Amnesty forsvarer rapport
TV 2 har givet Amnesty International mulighed for at kommentere kritikken, men de har ikke ønsket at stille op til interview.
I stedet har de sendt en skriftlig kommentar, hvor organisationen fastholder, at kritikken af de ukrainske styrker er baseret på beviser indsamlet under omfattende undersøgelser i Ukraine. Samtidig henvises til tidligere rapporter fra FN og Humans Rights Watch, der tilsvarende har fundet, at ukrainske styrker opererede i eller nær civile områder.
FN har tidligere sagt, at Ukraine bar en del af skylden for, at omkring 50 civile mistede livet, da russiske styrker bombede et plejehjem i det østlige Ukraine. Få dage før angrebet havde ukrainske soldater nemlig forskanset sig inde i plejehjemmet og dermed i realiteten gjort plejehjemmet og dets beboere og ansatte til et militært angrebsmål, konstaterede FN.
- Når vi finder ukrainske overtrædelser af international humanitær folkeret, som vi gjorde i denne sag, vil vi rapportere om det retfærdigt og præcist. At ignorere krænkelser begået af begge parter i enhver konflikt vil ikke være meningsfuld menneskerettighedsrapportering, skriver Amnesty i sin skriftlige kommentar.
Amnesty International oplyser, at den ukrainske regering i et brev 29. juli blev informeret om resultaterne i undersøgelsen og blev bedt give et svar inden 3. august, men at organisationen intet svar modtog.
De afviser samtidig kritikken af, at den rejste kritik af de ukrainske styrker skulle være med til at legitimere Ruslands angreb.
- Amnesty International erklærede klart i både brevet og vores pressemeddelelse, at den ukrainske militærpraksis, vi har beskrevet, på ingen måde retfærdiggør Ruslands rutinemæssige krænkelser af international humanitær folkeret.
Ifølge FN's seneste opgørelse er mindst 5327 civile bekræftet dræbt og yderligere 7257 såret, siden Rusland indledte sin invasion af Ukraine 24. februar. De reelle tal menes dog at være langt højere.