Rusland invaderer Ukraine

Amnesty anklager Ukraine for at bringe civile i fare

Selvom Rusland er den angribende part i krigen, skal Ukraine respektere krigens love, mener Amnesty.

Ukrainske styrker anklages nu af Amnesty International for at have overtrådt krigens internationale love ved at udsætte den ukrainske civilbefolkning for fare under den russiske invasion af Ukraine.

- De har udsat deres egen befolkning for stor fare. De har opereret fra lejligheder, som så senere er blevet bombarderet. Det er helt, helt forkert, siger Malene Haakansson, pressechef i Amnestys danske afdeling.

Og det er blot en af anklagerne mod de ukrainske tropper i en omfattende rapport, som Amnesty International blandt andet har afleveret til det ukrainske forsvarsministerium.

- De har sågar opereret fra hospitaler, og det er totalt no-go. Det er områder, der er fredede i krig, fordi de sårede skal have mulighed for hjælp, siger Malene Haakansson.

Angreb i 19 byer og landsbyer

Efterforskerne fra Amnesty har fra april til juli i år undersøgt russiske angreb i regionerne Kharkiv, Donbas og Mykolajiv for at udarbejde rapporten.

- Organisationen inspicerede stederne, hvor angrebene fandt sted, interviewede overlevende og vidner. Vi gennemførte fjernmålinger og analyser af våbensystemer, skriver Amnesty blandt andet i en pressemeddelelse.

Efterforskningen gav ifølge organisationen beviser for, at ukrainske styrker udførte angreb fra beboede områder og baser i civile bygninger i 19 byer og landsbyer i regionen.

Ifølge pressemeddelelsen fra Amnesty International har den taktik kostet civile liv og ødelagt civil infrastruktur ved de russiske angreb på byerne i de tre regioner.

- Vi har dokumenteret et mønster, hvor de ukrainske styrker udsætter civile for risici og overtræder internationale love, når de arbejder i tæt befolkede områder.

- At være i en defensiv position fritager ikke Ukraine fra at respektere international, humanitær lovgivning, siger Agnes Callamard, generalsekretær i Amnesty International, ifølge pressemeddelelsen.

Krigens love beskrevet i konvention

Reglerne om beskyttelse af civile i krigstid er formuleret i FN's fjerde Geneve-konvention, som blev vedtaget i 1949.

- Krigens love siger, man så vidt muligt skal undgå at udsatte civile for fare. Derfor skal man operere fra militærbaser, hvor der ikke er civile, siger Malene Haakansson.

- Er krigens love up to date i forhold til situationen i Ukraine?

- Helt sikkert. Krigens love (Geneve-konventionen, red.) er jo lavet for at beskytte civilbefolkningen. Hvis man har en krig, er det militær mod militær. Vi er på de civiles side, siger Malene Haakansson.

Hun siger også, at Amnesty Internationals dokumentation viser, at de ukrainske styrker også har opereret fra masser af skoler i området.

- Skolerne har godt nok været forladte, og så må man gerne operere derfra. Men når de befinder sig i tæt befolkede områder, skal man gøre alt der står i ens magt for at beskytte civilbefolkningen, og det har de ikke gjort. Man skulle have advaret folk og evakueret dem, siger Malene Haakansson.

Fokus på Rusland

Amnesty International har tidligere flere gange haft fokus på mulige russiske krigsforbrydelser under krigen i Ukraine.

- Det er afgørende, at alle de ansvarlige, hele vejen op i kommandokæden, bliver retsforfulgt. Det mønster af forbrydelser, som vi har dokumenteret, inkluderer både ulovlige angreb og forsætlige drab på civile, sagde Agnes Callamard i maj i år på baggrund af en rapport om russiske angreb i Kyiv.

Ifølge rapporten begik russerne blandt andet ulovlige angreb på boligblokke og henrettede civile.

I juni betegnede Amnesty et russisk bombeangreb på et teater i Mariupol som en "klar krigsforbrydelse".