Udland

Menneskeheden er én fejlberegning fra nuklear udslettelse, advarer FN

Ifølge FN's generalsekretær har verden været ekstraordinært heldig indtil nu. Men held er ikke en holdbar strategi, understreger han.

Verden står over for en nuklear trussel, som ikke er set større, siden Den Kolde Krig var på sit højeste.

Sådan lød advarslen fra FN's generalsekretær, Antonio Guterres, mandag på en konference for lande, der har tilsluttet sig Traktaten om ikkespredning af atomvåben (NPT), der afholdes i New York.

- I dag er menneskeheden bare én misforståelse, én fejlberegning fra nuklear udslettelse, sagde FN-chefen ifølge The Washington Post.

Med henvisning til spændingerne på Korea-halvøen og i Mellemøsten og senest Ruslands krig mod Ukraine forklarede Guterres, at han er bekymret for, at en krise "med nukleare undertoner" kunne eskalere.

- Vi har været ekstraordinært heldige indtil videre. Men held er ikke en strategi. Det er heller ikke et skjold mod geopolitiske spændinger, der koger over i atomkonflikt, sagde han.

FN-generalsekretæren opfordrede derfor til at arbejde mod en verden, der er fri for atomvåben. Men det ligger ikke lige for.

Ni lande sidder på atomvåben

I dag menes der at være ni atommagter i verden. Det er USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Rusland, Indien, Israel, Pakistan og Nordkorea.

Hertil kommer Iran, som nu hævder teknisk at være i stand til at bygge en atombombe.

De ni lande anslås sammenlagt at være i besiddelse af omkring 13.000 atomsprænghoveder i deres våbenarsenaler, anslår Arms Control Association.

Dette tal er dog kun baseret på offentligt tilgængelig information, og der kan således være endnu flere våben, som landene ikke har anført.

- Vi ved, hvilke lande der har atomvåben, men vi ved ikke nødvendigvis, hvor mange atomvåben de har. For eksempel anerkender Israel ikke offentligt sit program, og antallet af Kinas atomvåben er også et stort debatemne, siger Anne Harrington, forsker i internationale forhold ved Cardiff University, til Live Science.

Siden afslutningen på Den Kolde Krig har både USA og Rusland reduceret deres respektive arsenaler af atomvåben.

I 1967 rådede USA ifølge Homeland Security News Wire over 31.255 atomsprænghoveder, mens tallet i 1989 var 22.217. På tidspunktet omkring Sovjetunionens fald i 1991 havde de omkring 35.000 atomvåben ifølge en rapport fra Harvard Kennedy School.

I en opgørelse fra Arms Control Association tidligere i år oplyser Rusland at have 6257 atomsprænghoveder, mens USA har erkendt at have 5550.

Eksperter siger dog til Live Science, at nedgangen primært dækker over demonteringen af forældede sprænghoveder, men at atommagterne i dag alle enten opgraderer eller øger deres arsenaler.

- Selvom det er svært at vide, hvordan atomarsenaler ændrer sig, vurderer vi, at Kina, Indien, Nordkorea, Pakistan og Storbritannien, samt muligvis Rusland, alle øger antallet af atomvåben i deres militære lagre, siger Matt Korda, projektleder for Nuclear Information Project.

FN-chef vil styrke aftale

NPT-traktaten om nedrustning af atomvåben blev indgået af størstedelen af FN-landene for 52 år siden.

Af de ni anslåede atommagter er Indien, Israel og Pakistan ikke med, og Nordkorea trak sig fra traktaten i 2003.

Landene bag traktaten mødes typisk med fem års mellemrum til konference om traktaten, men det aktuelle møde har været udskudt flere gange på grund af coronapandemien.

Antonio Guterres forklarede i sin tale, at konferencen er en mulighed for at styrke traktaten og sikre, at den tilpasses verden omkring os.

- At eliminere atomvåben er den eneste garanti for, at de aldrig vil blive brugt. Næsten 13.000 atomvåben opbevares nu i arsenaler rundt om i verden. Alt dette er på et tidspunkt, hvor risikoen for spredning vokser, og værnene for at forhindre eskalering svækkes, sagde FN-generalsekretæren.

Rusland vækker bekymring

De fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd – USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig – forpligtede sig i januar til at forhindre yderligere spredning af atomvåben.

Under konferencen genbekræftede amerikanerne, briterne og franskmændene deres forpligtelse i en fælles erklæring, hvor de samtidig langede ud efter Rusland.

Russerne afholdt kort før sin invasion af Ukraine i februar en stor øvelse med sine atomvåbensystemer, og få dage efter invasionen meddelte Rusland, at de havde sat landets nukleare styrker i alarmberedskab.

- Efter Ruslands ubegrundede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine opfordrer vi Rusland til at indstille den uansvarlige og farlige retorik og adfærd om atomvåben og leve op til sine internationale forpligtelser, lyder det ifølge AFP i en udtalelse fra de tre lande.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, insisterer i en udtalelse til deltagerne på konferencen på, at Rusland opfylder traktatens ånd.

- Der kan ikke være nogen vindere i en atomkrig, og den må aldrig blive udkæmpet, skriver Putin.

Splittelsen tager til

Som følge af krigen i Ukraine er der på konferencen i år stort fokus på Rusland, men den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, udtrykte også klar fordømmelse af Nordkoreas og Irans atomprogrammer.

Og det er da heller ikke kun FN's generalsekretær, der er bekymret over situationen i verden.

Sundhedsstyrelsen i Danmark besluttede efter Ruslands krig i Ukraine at øge beholdningen af jodtabletter, der kan være med til at give beskyttelse, hvis man bliver udsat for radioaktiv stråling.

Japans' premierminister, Fumio Kishida, henviste i sin tale til, at de 191 lande, der har tilsluttet sig traktaten, ikke lykkedes med at nå til enighed på en række vigtige punkter ved den seneste konference i 2015.

- Siden da er splittelsen i det internationale samfund kun blevet større. En vej til en verden uden atomvåben er blevet endnu sværere. Men det er under alle omstændigheder ikke en mulighed at give op, sagde japaneren.

Årets NPT-konference afvikles fra 1. til 26. august.