Rusland invaderer Ukraine

Ruslands økonomi er "katastrofalt" lammet, siger nyt studie

De stigende energipriser er på ingen måde nok til at holde hånden under den russiske økonomi, der er ramt af importsanktioner.

Da Rusland invaderede Ukraine, gik store dele af det internationale samfund sammen om at indføre sanktioner mod russerne – sanktioner, der tilsyneladende mistede deres effekt, fordi energipriserne samtidig steg enormt.

Det var i hvert fald historien i både juni og juli, men et nyt studie fra Yale University siger, at den antagelse er helt forkert. Den russiske økonomi er meget, meget hårdt ramt.

- Det er tydeligt i vores analyse, at de mange virksomheder, der trækker sig fra landet, og sanktionerne katastrofalt har lammet den russiske økonomi. Ser man fremad, er der, så længe de allierede lande står sammen om sanktionerne, ingen vej ud af økonomisk glemsel for Rusland, konkluderer rapporten.

Siden invasionen begyndte i februar, har forskerne bag registreret flere end 1000 virksomheder, der frivilligt har mindsket eller stoppet deres forretninger i Rusland. Indtægtstabet fra disse virksomheder og deres investeringer i landet anslås til at være mere end 600 milliarder dollars, og på få måneder er årtiers integration i verdensmarkedet blevet annulleret.

- Det er ikke overraskende, at vi allerede ser det nu. Da man afskar dem muligheden for at importere varer, gjorde man det til en lukket økonomi, siger cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen til TV 2.

Europa, Kina, Rusland og gas

I takt med at Europa importerer mindre og mindre gas, er kineserne begyndt at importere mere, men det har lange udsigter, før Rusland har infrastrukturen på plads til at sende lignede mængder gas mod Asien og Kina, forklarer cheføkonomen.

- Reelt har Rusland mere brug for Europa, end vi har for dem. De mangler i høj grad gasledninger mod øst, og dermed har de ikke mulighed for at flytte større mængder gas andre steder hen end til Europa, siger Søren Kristensen.

Sidste år eksporterede Rusland kun en tiendedel af den gas, de eksporterede til Europa, til Kina. Det skete primært gennem deres gasledning fra Sibirien. Den kostede 45 milliarder dollars at bygge og blev betalt af kineserne.

Fremtidige gasledninger skal ifølge forskningsprojektet finansieres af Rusland selv og den statsejede virksomhed Gazprom, der i forvejen er hårdt ramt økonomisk som følge af krigen i Ukraine.

Og de økonomiske problemer bliver kun større af, at Kina køber gas og olie til en stærkt nedsat pris.

- Rusland ligger i den høje ende, når det kommer til produktionsomkostninger sammenlignet med andre lande, og derfor vil prisnedslaget kunne mærkes klart i Rusland, står der i rapporten.

Reservedele og fyringer

Sanktionerne betyder, at russerne ikke længere kan importere de reservedele, som de skal bruge i deres industri. Og selvom Ruslands præsident, Vladimir Putin, siden 2014 har forsøgt at gøre landet mere selvforsynende, er de på ingen måder i mål, skriver forskerne.

- På trods af Putins vrangforestillinger om selvforsyning og importsubstitution er russisk indenlandsk produktion gået fuldstændig i stå uden kapacitet til at erstatte tabte virksomheder, produkter og talenter. Udhulingen af ​​Ruslands indenlandske innovations- og produktionsbase har ført til skyhøje priser og forbrugerangst, konkluderer forskerne i Yale-rapporten.

Derfor er flere russiske virksomheder også nødt til at ”kannibalisere” og genbruge dele. Noget, der ikke mindst er kommet til udtryk i Ukraine, hvor rapporter beskriver, at ukrainerne har fundet chips fra vaskemaskiner og køleskabe i militært udstyr. Men det ses også hos flyselskabet Aeroflot, der må lade 40 procent af deres flåde blive på jorden, fordi de skal bruges til at servicere de øvrige fly.

- De mangler allerede en række reservedele, blandt andet til hospitaler, som man købte i udlandet, siger Søren Kristensen fra Sydbank.

Og på sigt kan manglen på reservedele også betyde, at virksomheder må dreje nøglen om.

- Det kommer ikke til at ske med det samme, men der er blevet lukket for adgangen til mange varer, og det kan betyde, at virksomheder ikke kan producere deres varer, og det kan igen betyde, at de må lukke og fyre deres medarbejdere, siger cheføkonomen.

Eksport, import og ingen hjælp at hente

Det vrimler ikke med gode venner til Rusland blandt de store økonomier i verden, og ikke engang i Kina, der ellers er begyndt at importere mere olie, er der hjælp at hente, når det kommer til manglen på varer.

Fra starten af 2022 til april er deres eksport til Rusland således faldet med 50 procent – fra otte milliarder dollars til under fire.

- Det er lidt overraskende, og det tyder på, at den bagdør, russerne måske håbede, at de havde, alligevel ikke er så åben, siger Søren Kristensen.

Udfordringen kan ifølge Yale-forskerne skyldes, at kinesiske virksomheder vægter deres forhold til det amerikanske og europæiske marked højere og ikke vil risikere at komme på tværs af de internationale sanktioner.