Rusland invaderer Ukraine

I dag kan det første skib med korn forlade Ukraine - men russerne har også en interesse i ikke at lade det ske

To korrespondenter tvivler på, om aftalen mellem Rusland og Ukraine bliver overholdt, for russerne har en pistol rettet mod forhandlingssituationen.

Det første skib med korn kan meget vel forlade en ukrainsk havn mandag. Det siger en talsperson for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge Reuters.

Den første sending skulle efter planen sendes afsted klokken 7.30 dansk tid, oplyste Tyrkiet ifølge nyhedsbureauet AFP tidligt mandag morgen.

Siden lød meldingen fra Ukraine, at skibet skulle sejle klokken 8.15 dansk tid. Der er dog fortsat ingen meldinger om, at skibet har forladt havnen.

På grund af Ruslands invasion har skibene i de ukrainske havne stået stille.

Men for ti dage siden underskrev Ukraine og Rusland en aftale om eksport af ukrainsk korn. Ukraine er storeksportør af korn, og stilstanden i havnene har fået fødevarepriser over hele verdenen til at stige.

Situationen ændrer sig hele tiden

Der er tale om 17 skibe, der er fuldt lastet og - ifølge ukrainerne - har været det siden Rusland indledte invasionen 24. februar, fortæller TV 2s korrespondent Benjamin Kürstein.

De ukrainske lagre er i øjeblikket fyldt med op mod 20 millioner tons korn, der ikke kan eksporteres som følge af Ruslands militære kontrol med Sortehavet.

Knap 600.000 ton korn er ombord på de 17 skibe, og håbet er, at flere skibe vil følge trop.

Men det kan vi ikke være sikre på, ifølge Benjamin Kürstein.

- Som alt andet i denne her krig, forandrer situation sig hele tiden. I første omgang skal vi have blikket stift rettet mod, om der overhovedet kommer skibe afsted, siger han.

Der er nemlig tale om en stor operation, hvor mange ting skal gå op i en højere enhed. Samtidig har Ukraine og Rusland ingen tillid til hinanden.

Russerne har en pistol rettet mod forhandlingssituationen

Russernes interesser er mangesidede i sagen, vurderer udenrigskommentator for Kristeligt Dagblad, Jens Worning overfor TV 2.

På den ene siden giver kornaftalen Rusland flest frihedsgrader i forhold til andre aktører, men samtidig er spørgsmålet, om landet vil hjælpe med at implementere aftalen.

For landet har to modstridende interesser i sagen.

- Krigen i Ukraine er en udmattelseskrig for Rusland - også i forhold til kornet. Men russerne skal også tilgodese partnere i Afrika, hvor udenrigsminister Sergej Lavrov for nylig har været på charmeoffensiv, siger Jens Worning.

Desuden er der Bosporusstrædet, hvor Tyrkiet i øjeblikket blokerer for, at russerne kan komme ind med nye kampskibe. Her kan kornaftalen være et forhandlingstip til at få mere ud af tyrkerne i Bosporusstrædet, siger udenrigskommentatoren.

- Det helt centrale bliver dog, om kornsiloerne bliver tømt. Ellers er der ikke plads til dette års høst. Så russerne har en pistol rettet mod forhandlingssituationen, siger Jens Worning.

Succes kan styrke Tyrkiet

Tyrkiet har været mægler i FN-aftalen mellem Rusland og Ukraine, der handler om at lade ukrainske skibe eksportere de store mængder korn, som landet ligger inde med.

Sammen med FN hjælper Tyrkiet de to lande med at sikre, at parterne overholder den fælles aftale om at genoptage korneksporten. Skibene har længe været lastet og skal nu sætte kurs mod Asien, Afrika og Mellemøsten.

Hvis det i dag lykkes de 17 skibe at forlade Ukraine, står Tyrkiet i en stærk forhandlingsposition i forhold til at kunne mægle yderligere i konflikten, ifølge Jens Worning.

Hidtil har neutrale lande, såsom Sverige og Finland, traditionelt kunnet mægle i denne type konflikter, men de to lande træder nu ind i NATO.

- Vi er i den aparte situation, at Erdogan er det bedste håb om en mægler på kort sigt i forhold til en eller anden form for fredsslutning, siger Jens Worning.

Flere angreb på havnebyer

22. juli underskrev Rusland og Ukraine kornaftalen under overværelse af den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, og FN's generalsekretær, António Guterres. Men knap var blækket tørt, før russerne angreb et af de vigtigste knudepunkter.

Under et døgn efter aftalens indgåelse ramte to missiler havnebyen Odesa - byen, hvor 20 millioner ton korn er fastlåst i siloer.

Få dage senere meldte borgmesteren i havnebyen Mykolajiv om et massivt angreb på havneinfrastruktur i området.

Rusland har forsvaret angrebet på Odesa med forklaringen, at missilerne ramte militære mål, men den påstand har det britiske forsvarsministerium efterfølgende skudt ned.