Kina advarer USA mod at ”lege med ilden” i 2 timer og 17 minutter lang samtale
Med en ny portion militær selvtillid kan Kina for første gang matche USA i nærområdet, og det gør kun det anspændte forhold endnu værre.
I to timer og 17 minutter havde den amerikanske præsident, Joe Biden, sin kinesiske præsidentkollega Xi Jinping i røret torsdag.
Undervejs benyttede Biden lejligheden til at slå fast over for Kina, at USA's syn på Taiwan er uændret, mens Jinping advarede amerikanerne om ikke at "lege med ilden", når det kommer til den omtalte østat.
I stedet skal USA følge "princippet om ét Kina", sagde Xi Jinping og understregede endnu engang, at Kina er imod uafhængighed til Taiwan – og at udlandet desuden blander sig i sagen.
- De, der leger med ilden, vil kun blive brændt, lød det fra den kinesiske statsleder til Joe Biden.
Et historisk lavpunkt
Allerede på forhånd havde Det Hvide Hus erklæret, at opkaldet var et spørgsmål om at "holde kommunikationslinjerne til præsident Xi åbne" af ren og skær nødvendighed:
- Der er en hulens masse i det bilaterale forhold mellem USA og Kina, som de her to ledere skal tale om, lød det forud for samtalen fra Pentagon-talsmand John Kirby.
Og der er også rigeligt med symptomer på, at forholdet mellem USA og Kina mildest talt er anspændt i øjeblikket.
Faktisk har relationen nået "et historisk lavpunkt", fortæller Camilla Tenna Nørup Sørensen, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet med særligt fokus på Kina, til TV 2.
- Hele forholdet mellem de to stormagter er præget af markant stigende spændinger. Og det gør det hele værre, at Kina nu for alvor kan begynde at udfordre USA både diplomatisk, politisk og for første gang også militært, siger hun.
Kina har fået mere selvtillid
Intet forhold mellem to nationer er så væsentligt for hele den internationale scene som forholdet mellem USA og Kina.
Af samme årsag er den ulmende konflikt mellem de to lande også blevet den "linse" og det "bagtæppe", som både amerikanerne og kineserne ser alt igennem, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.
- Kina og USA har konstant et blik på hinanden. I alt, hvad der sker på den internationale scene, vurderer de to lande deres modsvar ud fra, hvordan det påvirker deres indbyrdes relation. Det gælder økonomi, krigen i Ukraine, alt.
Siden midten af 1990'erne har Kina prioriteret landets militær benhårdt, og det betyder, at kineserne nu er blevet i stand til at matche det amerikanske militær i nærområdet.
De er helt lavpraktisk kommet tættere på hinanden i farvandet i Det Sydkinesiske Hav.
- Kinas militær er blevet markant stærkere, og det er klart, at det har givet kineserne en portion selvtillid. Kinas flåde er blevet stærkere, og det samme er luftvåbenet. Og det siger sig selv, at enhver stormagt ikke er interesseret i at have en anden stormagt liggende tæt på, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.
USA har i en årrække været talstærkt tilstede med sin flåde i farvandet omkring Taiwan-strædet, og ifølge amerikanerne er det kinesiske militær inden for de seneste fem år "blevet mere aggressive" i området.
Ifølge tal fra den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies er det kinesiske forsvarsbudget da også femdoblet over de to seneste årtier, og kineserne er nu den stærkeste militære magt i hele Indo-Stillehavsområdet.
Onsdag godkendte Senatet en aftale, som skal gøre USA mere konkurrencedygtig over for Kina på produktion af blandt andet mikrochips. En aftale, som kineserne kun ser som endnu et symptom på, at relationen mellem de to lande er "dårlig", mener Camilla Tenna Nørup Sørensen.
Positive tegn
For nylig blev stemningen mellem de to lande endnu dårligere, da amerikanske medier kunne skrive, at lederen af Repræsentanternes Hus, den Kinakritiske Nancy Pelosi, planlægger at besøge Taiwan til august.
Et besøg, som Kina svarede lynhurtigt tilbage på, da de lovede en "resolut og voldsom" reaktion på et eventuelt besøg. Besøget vil nemlig underminere Kinas suverænitet og territoriale integritet, lød advarslen.
Joe Biden gav efterfølgende udtryk for, at Nancy Pelosis besøg ifølge det amerikanske forsvarsministerium nok heller "ikke var en god idé lige nu".
Derfor forventer Camilla Tenna Nørup Sørensen også, at Xi Jinping under telefonsamtalen med Biden har forsøgt at presse præsidenten til at standse besøget, der ifølge lektoren er en "kæmpestor kattepine" for Biden.
Desuden tror Camilla Tenna Nørup Sørensen, at Xi Jinping har bedt Biden love, at USA's mangeårige politik om, at der kun findes ét Kina, ikke er på vej nogen steder.
- Forholdet vil formentlig blive ved med at være skidt efter denne her samtale, men alligevel er det et positivt tegn, at de har den. For konflikten vil blive ved med at være et bagtæppe for hele verden i de kommende år, siger hun og fortsætter:
- Med samtalen i dag har vi set tegn på, at begge ledere i det mindste vil anerkende, at det er sådan, det bliver.
Under årene med tidligere præsident Barack Obama i spidsen holdt Kina og USA faste møder i forsøget på at opnå en stabil relation. Det format forsvandt med den forrige præsident Donald Trump.
Skulle det lykkes Biden at genindføre det faste mødeformat med kineserne, ville det ifølge Camilla Tenna Nørup Sørensen være en stor sejr for de to lande.
Til november bliver et G20-topmøde afholdt på Bali. Her er der en forventning om, at de to statsledere skal mødes fysisk og tale stridighederne igennem.