Udland

Rusland på "meget vigtig" charmeoffensiv i Afrika

Rusland er i gang med at skabe en fortælling i Afrika, hvor Vesten er skurken i fødevarekrisen, siger ekspert.

Det er Vestens skyld, ikke Ruslands.

Sådan lyder budskabet fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, der i øjeblikket er i gang med en omfattende rundrejse på det afrikanske kontinent.

Rejsen kommer midt i den globale fødevarekrise som følge af Ruslands invasion af Ukraine og blokering af Ukraines adgang til Sortehavet – og dermed eksporten af korn.

En eksport, som særligt mange afrikanske lande er afhængige af.

I nord, syd, vest og øst

Sergej Lavrov begyndte sin stribe af besøg i Kairo i weekenden, hvor han talte ved et topmøde for Den Arabiske Liga.

Egypten er med sine 100 millioner store befolkning verdens største importør af hvede og dybt afhængige af ukrainsk og russisk hvede. Den store mangel på hvede har fået den egyptiske regering til at indføre et prisloft på brød efter en stigning på 25 procent i kølvandet på krigen.

Siden har besøget indtil videre bragt den russiske udenrigsminister til Republikken Congo i det østlige Afrika og Uganda i det centrale, mens udenrigsministeren onsdag lander i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, på Afrikas Horn i øst.

Etiopien har i kombination med den verserende fødevarekrise været ramt af historisk tørke, hvilket har accelereret en allerede meget usikker fødevaresituation.

Allerede inden turen gav Lavrov Vesten skylden for fødevarekrisen i et brev sendt til afrikanske aviser, og på rundturen i Afrika har ministeren opfordret de afrikanske lande til at stå sammen mod Vesten, der ifølge Lavrov udnytter krigen i Ukraine til at styrke sin egen position på verdensscenen.

- Det handler ikke om Ukraine. Det handler om verdensordenens fremtid. Vores vestlige venner er holdt op med at bruge ordet "folkeretten". De siger, at alle skal støtte regler, der bygger på verdensordenen. Og reglerne bliver skrevet, så de passer til den konkrete situation, som Vesten ønsker at løse til sin egen fordel, lød det fra Lavrov under sit besøg i Uganda.

"Meget vigtigt" for Rusland

Lavrov har op til besøgene rost flere afrikanske lande for ikke at indføre sanktioner mod Rusland trods krigen i Ukraine.

Og Rusland vil gerne skabe en fortælling om, at det er vestlige sanktioner, der lige nu påvirker fødevarekrisen på det afrikanske kontinent. Det siger Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa.

- Det er meget vigtigt for Rusland at pleje de her relationer både økonomisk og politisk. Russerne har et meget mindre marked nu, og når vi taler om fødevarekrisen, er det også et forsøg på at sige: "Vi har masser af korn og gødning, vi kan hjælpe jer, og det er Vesten, der gør det svært for os", siger Jacob Kaarsbo.

I en opdatering fra det britiske forsvarsministerium onsdag formiddag lyder det også, at den russiske rundrejse i Afrika højst sandsynligt vil blive brugt til at bebrejde Vesten for den igangværende fødevarekrise.

Samme ministerium skriver i forlængelse, at Rusland siden 2014 har forsøgt at øge dets indflydelse på tværs af Afrika gennem det militære sikkerhedsfirma Wagner, der har forbindelser til det russiske militær. Wagner er blandt andet blevet brugt af regeringen i Den Centralafrikanske Republik som hjælp i kampen mod oprørsgrupper.

Vil påvirke FN-stemmer

Ifølge Reuters vil Lavrov bruge besøget i Etiopien til at mødes med en række ambassadører fra medlemslande af Den Afrikanske Union, som har hovedsæde i Addis Ababa.

Ifølge Jacob Kaarsbo skal timingen for Sergej Lavrovs besøg også læses ind i den kommende generalforsamling i FN, der finder sted i begyndelsen af september.

Rusland har gennem sine afrikanske allierede og samarbejdspartnere tidligere haft held med at få adskillige afrikanske lande til at stemme sammen med Rusland i FN-regi. Blandt andet i forbindelse med annekteringen af Krim i 2014 og senest efter invasionen i februar.

Her stemte FN's generalforsamling om en resolution, der fordømte Rusland for dets "aggression" og krævede en tilbagetrækning fra Ukraine, og 17 afrikanske nationer undlod at stemme - næsten halvdelen af alle lande, der undlod at stemme, mens ét land en stemte imod. Et flertal af afrikanske lande støttede dog resolutionen, som blev vedtaget med 141 mod 5.

Blandt de lande, der afstod fra at stemme, var blandt andet Republikken Congo og Uganda, mens Etiopiens FN-ambassadør forlod rummet.