Rusland invaderer Ukraine

Stor uenighed om nødplan for gasforbrug i EU

Flere EU-lande truer med at nedstemme et forslag fra EU-Kommissionen om at reducere gasforbruget i Europa. De mener, at det rammer skævt.

Siden EU indførte omfattende sanktioner mod Rusland for at have startet krig i Ukraine, har Rusland som modsvar standset eller reduceret gasforsyningen til 12 EU-lande.

Nu frygter EU-Kommissionen, at det blot er et spørgsmål om tid, før russerne lukker definitivt for gashanen.

Derfor skal EU's energiministre tirsdag mødes i Bruxelles, hvor de skal diskutere et forslag fra EU-Kommissionen om at reducere det europæiske gasforbrug med 15 procent fra august til april næste år.

Men allerede forud for mødet er forslaget blevet afvist af en række EU-lande – herunder Spanien, Portugal og Grækenland, og det har skabt stor diskussion blandt medlemslandene.

Kritik af forslag

EU-landenes gasreduktion vil i første omgang være frivillig, men forslaget har alligevel mødt hård modstand fra flere EU-lande, som mener, at det rammer skævt og går alt for vidt.

- Portugal er komplet imod EU-Kommissionens forslag, da det ikke tager højde for forskellene mellem landene, sagde den portugisiske energiminister, João Galamba, i sidste uge.

Han mener, at forslaget er "uforholdsmæssigt og uholdbart", da det vil medføre strømafbrydelser for at kunne spare på energien.

João Galamba bakkes op af landets miljøminister, Duarte Cordeiro, som påpeger, at Portugal slet ikke er afhængig af russisk gas, og at landets gasnetværk ikke er forbundet med resten af Europa.

- At skære ned på gassen i Portugal vil ikke umiddelbart gøre gas tilgængelig for noget andet land, siger han.

Foruden gasreduktionen på 15 procent er det især forslaget om at indføre en særlig nødretstilstand i EU, der har mødt modstand. Det vil nemlig give EU-Kommissionen magt til at pålægge unionens medlemslande obligatoriske reduktioner af deres gasforbrug i tilfælde af, at Rusland lukker helt for gassen til Europa.

Mandag meddelte det statslige russiske energiselskab, Gazprom, at det fra onsdag vil reducere gasforsyningen til Tyskland via gasrørledningen Nord Stream 1 til 20 procent af den maksimale kapacitet. Årsagen er ifølge selskabet vedligeholdelse af en gasturbine, men det har den tyske regering afvist.

Dermed er spørgsmålet om et muligt fuldt stop for den russiske gaseksport blevet højaktuelt på tirsdagens energiministermøde i Bruxelles.

Tysk solidaritet

Forud for mødet har en række andre europæiske ministre udtrykt begejstring for EU-Kommissionens planer, heriblandt den tyske vicekansler, Robert Habeck, der mener, at alle EU-lande bør bidrage til den fælles spareindsats, så de europæiske gaslagre kan blive fyldt op inden vinter.

Habeck har samtidig langet direkte ud efter dem, der ikke er villige til at støtte op om forslaget.

- Vi er nødt til at spare energi i Europa og frem for alt gas. Og det betyder også, at lande, der ikke er direkte berørt af gasreduktioner fra Rusland, bør hjælpe andre lande. Ellers vil der ikke være nogen europæisk solidaritet, sagde han torsdag.

Tyskland er Europas største økonomi og det land i EU, der er mest afhængig af de russiske gasleverancer. Derfor har den tyske regering og industri længe hævdet, at et stop for russisk gas vil have negative konsekvenser for økonomien og forsyningskæderne i hele EU.

Det argument giver man dog ikke meget for i visse dele af Sydeuropa, hvor netop den tyske henvisning til solidaritet vækker dårlige minder.

For her har man stadig ikke glemt Tysklands rolle under gældskrisen i 2010-2015, hvor blandt andet Grækenland krævede økonomisk solidaritet fra Tyskland for at komme ud af gældspinen – men i stedet blev påkrævet at indføre omfattede økonomiske besparelser og sat under finansielt tilsyn.

- Lad os sige, at vi reducerer gasforbruget med 15 procent – det betyder ikke, at mere gas vil gå til Tyskland. Det betyder ikke, at der er tomme rørledninger, der kan fyldes, sagde den græske energiminister, Kostas Skrekas, torsdag til lokale medier.

- Lige nu er Grækenland forberedt, vi har den nødvendige infrastruktur, der kan sikre forsyninger selv i det mest ugunstige scenarie, hvor vi ikke får mere gas.

Skrekas mener derfor ikke, at en fælles europæisk løsning er vejen frem. I stedet forslår Grækenland et EU-prisloft for engrosgaspriser og fælles gasindkøb for at bidrage til at reducere de skyhøje energiomkostninger og gøre EU fri af russisk energi.

Danmark er forberedt

Foruden Portugal, Spanien og Grækenland er også Cypern, Polen og Ungarn imod EU-Kommissionens forslag om bindende gasforbrugsreduktioner.

For at forslaget kan blive godkendt, kræver det et kvalificeret flertal blandt EU’s medlemslande. Det vil sige, at 15 lande, der repræsenterer 65 procent af EU’s befolkning, skal stemme for.

Danmark, Holland og Luxembourg støtter sammen med Tyskland op om forslaget. De resterende EU-lande har endnu ikke taget stilling, skriver Politico.

Den danske opbakning skyldes ifølge energiminister Dan Jørgensen (S), at Danmark allerede har reduceret gasforbruget betragteligt og er godt forberedt på en mulig russisk lukning for gashanen:

- Det her er ikke noget, som den almindelige dansker vil mærke fra den ene dag til den anden. Vi har været i gang ganske længe i Danmark med at forberede os på denne situation, sagde han i sidste uge.

Nedstemmes forslaget på mødet i Bruxelles tirsdag, bliver EU-Kommissionen sendt tilbage til tegnebrættet i et forsøg på at formulere en ny gasspareplan inden vintersæsonen.