Rusland invaderer Ukraine

Nyt våbensystem giver Ukraine medvind i syd: Havde vi bare haft de våben i februar

Det er især det mobile missilsystem HIMARS fra USA, som russerne nu får at mærke på slagmarken.

I Ukraine er krigslykken i syd vendt.

De seneste uger er det lykkedes den ukrainske hær at trænge de russiske tropper tilbage i den sydlige del af landet.

I sin tale til nationen søndag aften, sagde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj:

- I dag kan vi se, hvor langt vi er kommet med vores sejr. Vi nærmer os. I første omgang kan vi nu tale om Kherson-regionen, hvor invasionsstyrken har forsøgt at få fodfæste.

Byen Kherson var et af de første mål, da Rusland indledte sin invasion af Ukraine 24. februar. Russiske tropper fra halvøen Krim nåede hurtigt til Kherson, og allerede 27. februar havde de russiske soldater omringet byen. 3. marts erkendte Ukraine, at byen var faldet.

Mindst 300 ukrainske soldater og civile mistede livet under angrebet på Kherson, og siden er det kun lykkedes nogle få af indbyggerne at flygte fra byen.

Havde vi haft den slags våben i februar, kunne situationen have været radikal anderledes

Yevhen Grynko, flygtning fra Kherson

En af dem er Yevhen Grynko, som sammen med sin familie nu bor til leje i byen Odesa, der ligger godt 350 kilometer vest for Kherson, og som fortsat er på ukrainske hænder.

TV 2-korrespondent Claus Borg Reinholdt har besøgt Yevhen Grynko i lejligheden, som Yevhen Grynko understreger, er midlertidig, for han regner med, de i løbet af nogle uger eller en måned kan vende tilbage til et befriet Kherson, hvor Yevhen Grynko havde virksomhed med 100 ansatte.

Og Yevhen Grynko er ikke i tvivl om, at de nye våben fra vesten gør en forskel.

- Vi kæmpede med gamle våben fra sovjettiden. Hvis vi havde haft den slags våben i februar, havde situationen have været anderledes, fortæller Yevhen Grynko til TV 2.

Yevhen Grynko er dagligt i kontakt med venner og familie i Kherson, og de fortæller, at de også kan mærke at ukrainerne har fået nye våben. Indbyggerne håber ikke bare på at blive befriet, de venter på snart at blive befriet. Selvom de oplever flere og flere missiler ramme mål i og omkring Kherson, fortæller de til Yevhen Grynko, at det gør dem glade, fordi de ved, at det er de ukrainske styrkers værk.

Kan nu ramme russiske mål på lang afstand og med stor præcision

Det er især det amerikanske missilsystem HIMARS, der gør det muligt for den ukrainske hær at trænge de russiske styrker tilbage i syd.

HIMARS er en mobil affyringsenhed, der kan rumme op til seks missiler ad gangen. Det er hurtigt at lade dem igen, det kræver færre soldater at betjene, og de kan hurtigt køre væk, inden fjenden opdager, hvorfra der er blevet affyret.

HIMARS er udstyret med GPS-styrede missiler med en rækkevidde på op til 85 kilometer. Det betyder, at de ukrainske styrker nu kan ramme russiske mål på lang afstand og med stor præcision, så man undgår at ramme civile i de besatte områder.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Ria, har 12 HIMARS-missiler ramt og beskadiget en vigtig bro over floden Dnipro i udkanten af Kherson.

Samtidig lyder det mandag fra det ukrainske forsvarsministerium, at HIMARS-missiler har ramt og ødelagt 50 russiske ammunitionsdepoter, siden HIMARS blev taget i brug i begyndelsen af juli.

Sætter Rusland i et dilemma

Ukraines fremmarch og brug af de nye våben i den sydlige del af landet, sætter ifølge det britiske forsvarsministerium Rusland i et dilemma.

Rusland har de seneste uger vundet terræn i den østlige del af Ukraine, og de har nu kontrol over størstedelen af de to republikker Luhansk og Donetsk. Men spørgsmålet er, om Rusland har ressourcer nok til både at vinde frem i øst og samtidig forsvare de besatte områder i syd.

I Rusland er de ikke i tvivl. Nyhedsbureauet RIA skriver i dag, at indbyggerne i Kherson-regionen og naboregionen Zaporizhzhia allerede til september vil få mulighed for ved en folkeafstemning at afgøre om de vil tilhøre Rusland.

I Odesa tror Yevhen Grynko ikke på, at det kommer til at ske, for inden da vil byen igen være på ukrainske hænder.

- Jeg tror fuldt og fast på, at det bliver i august eller i begyndelsen af september, siger han til TV 2.