Ukrainsk korn kan få verdenspriserne til at falde igen
Nogle lande er stærkt afhængige af at købe korn i Ukraine og Rusland. De håber, at en ny aftale kan sende masser af billigere korn ud på markedet.
Der ligger omkring 25 millioner tons korn på lager i Ukraine.
Det har hobet sig op, siden krigen begyndte og russiske krigsskibe blokerede eksporten fra de ukrainske havne ved Sortehavet.
Det ukrainske korn er savnet i resten af verden, hvor priserne er steget eller der er opstået mangel på visse fødevarer.
Verdensbanken anslår, at verdens fødevarepriser i gennemsnit vil stige 20 procent i løbet af i år.
FN’s fødevareprogram WFP er storindkøber af hvede, som organisationen uddeler som fødevarehjælp. Organisationen, der i normale år køber omkring halvdelen af sin hvede i Ukraine, vurderer, at man nu betaler over 50 procent mere for hveden, end man gjorde for et år siden.
Men nu lysner det muligvis, når Rusland, Ukraine og FN efter planen samles i Tyrkiet for at skrive under på en aftale om at genoptage eksporten af korn fra de ukrainske havne.
Det er imidlertid stadig for tidligt at tale om, hvad det vil betyde for fødevarepriserne. Det kommer an på, hvor meget korn der rent faktisk kan komme ud fra Ukraine.
- Fem millioner ekstra tons vil ikke have den store betydning, men hvis der kommer fuld gang i eksporten, så betyder det en hel del, og så begynder det at kunne presse priserne ned, siger Leif Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Industri Fødevarer.
To af de største producenter
Ukraine er en betydelig aktør på det globale fødevaremarked, der sidder på afgørende andele af verdenshandlen på en række fødevarer. Det er majs (13 procent af verdenshandlen), raps (10 procent), byg (11 procent), hvede (9 procent) og solsikkeolie og -frø (36 procent).
Krigens anden part, Rusland, spiller en lige så stor rolle på verdens fødevaremarked. De tilsvarende russiske tal er majs (1 procent), raps (6 procent), byg (12 procent), hvede (18 procent) og solsikkeolie og -frø (17 procent). Den russiske eksport er dog ikke forstyrret af krigen i samme grad som den ukrainske.
Betydningen af de to landes samlede fødevareproduktion sættes i relief af, at det USA-baserede Food Policy Research Institute har beregnet, at de tilsammen står for 12 procent af alle de kalorier, der handles i hele verden.
Det er da også derfor, at FN har lagt så stor vægt på at få genoptaget den ukrainske eksport, at det er generalsekretær Antonio Guterres i egen person, der er rejst til Tyrkiet for at være medunderskriver på aftalen.
- Den skal sikre fuld global adgang til ukrainske fødevarer, siger han ifølge New York Times.
Gang i eksporten
Leif Nielsen fra Dansk Industri Fødevarer siger, at det nu er vigtigt, at eksporten kommer hurtigt i gang:
- Det er meget vigtigt, at det går relativt stærkt med at få flyttet den mængde korn ud. Samlet set vil det lægge et pres på prisen i nedadgående retning, når udbuddet stiger på verdensmarkedet, siger han.
Og der er også en rent praktisk grund til, at det skal gå stærkt.
- Det er et kæmpe problem, at det ikke er kommet ud. Alene af den grund at der ikke er plads til den nye høst, som er på vej til at blive høstet i de her uger. Så det er meget vigtigt, siger Leif Nielsen.
Egyptiske fladbrød
For Danmark spiller den ukrainske fødevareeksport ikke den store rolle.
Ifølge Danmarks Statistik importerede Danmark kornprodukter for mindre end ti millioner kroner fra Ukraine sidste år.
Men for andre lande er importen af helt anderledes betydning.
Egypten er for eksempel verdens største hvedeimportør og fik tidligere 80 procent af sin hvede fra Ukraine og Rusland.
Hveden bruges til de traditionelle baladi-fladbrød, der er så vigtige i den egyptiske husholdning, at brødpriserne bliver understøttet med solide subsidier fra den egyptiske stat.
Ifølge Washington Post nyder mere end 70 millioner ud af Egyptens 102 millioner indbyggere godt af disse statslige tilskud til køb af brød.
David Laborde fra Food Policy Research Institute siger til avisen, at den store udgift betyder, at de stigende hvedepriser giver anledning til alvorlig bekymring i landet.
- Det handler om regeringens udgifter til at fastholde de sociale programmer (med støtte til brødpriserne, red.) og om at undgå nogen form for politisk uro, siger han.