Udland

Rusland genåbner gasleverancer til Europa

Den europæiske energisituation er i øjeblikket tilspidset. Og det tester EUs sammenhold på en "historisk måde", siger ekspert.

Der er torsdag morgen genåbnet for gasrørledningen Nord Stream 1.

Det betyder, at det statslige russiske gasselskab Gazprom igen leverer gas til Tyskland via ledningen efter ti dages vedligehold.

Det siger en talsmand for Nord Stream AG, der står for driften af gasledning, til det tyske nyhedsbureau dpa.

Dermed kan Europa ånde lettet op.

Talsmanden oplyser, at det vil tage noget tid, før gasforsyningen er oppe på det normale niveau. Gasleverancen vil være på samme niveau, som før der blev lukket for hanerne på grund af vedligehold.

Indtil krigens udbrud stod Rusland for omkring 40 procent af EU-landenes gasforbrug.

Tyskland er blandt de europæiske lande, der er mest afhængige af den russiske gas. Men også flere andre europæiske lande, for eksempel Italien, er storforbrugere af gas, der kommer til Europa via Nord Stream 1.

Europæisk sammenhold testet

Chefanalytiker i Tænketanken Europa, Anders Christian Overvad, fortæller, at den europæiske energisituation i øjeblikket er "tilspidset".

Skal vi i Danmark sende gas til Tyskland, hvis vi også selv mangler den?

Anders Christian Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa

Der er lang tid til næste vinter, og gaslagerne er ikke fyldt i en sådan grad, at Europa kan klare sig uden den russiske gas. Hver gang Rusland reducerer gasleverancerne, skal Europa derfor indføre yderligere tiltag for at klare sig.

- Vi er begyndt at hente rigtig meget gas fra resten af verden, men det kan simpelthen ikke gøre op for al den gas, vi får fra Rusland, siger Anders Christian Overvad.

Han tilføjer, at det europæiske sammenhold lige nu bliver "testet på en historisk måde".

De europæiske landes afhængighed af gassen fra Rusland er meget forskellige, og derfor vil det være afgørende, at Europa samarbejder om at fordele energikilden, hvor der er mest behov for den, så hospitaler eksempelvis ikke kommer til at fryse.

- Det er ikke nemt. Det er noget, vi aftaler, mens vi stadig er gode venner, og mens vi stadig har gas. Når situationen spidser til, bliver det her en prøvelse for EU-landende. For skal vi i Danmark sende gas til Tyskland, hvis vi også selv mangler den? Spørger Anders Christian Overvad.

EUs nødplan

Nord Stream 1s turbiner har været til reparation i Canada siden 11. juli. Gasrørledningen bliver årligt vedligeholdt, og pausen har derfor ikke i sig selv noget med krigen i Ukraine at gøre.

Alligevel havde EU på forhånd forberedt sig på, at Rusland ville udnytte pausen til at lukke for gasforsyning til Europa.

Derfor præsenterede EU også en stor nødplan onsdag i Bruxelles.

I EU-Kommissionens forslag "Save gas for a safe winter" lød det, at alle EU-lande bør sænke deres gasforbrug med 15 procent i perioden 1. august til 23. marts 2023.

Planen indeholder derudover et forslag om at indføre en særlig nødretstilstand kaldet "Union Alert", der i særlige tilfælde vil give EU-Kommissionen retten til at pålægge medlemslandene obligatoriske reduktioner deres gasforbrug.

Selvom Gazprom altså ikke har lukket for gassen, mener flere eksperter, at en nødplan stadig er nødvendig.

I juni blev gasforsyningen via ledningen reduceret til 40 procent af det normale niveau. Rusland forklarede dengang, at årsagen var mangel på komponenter. En forklaring, der ikke nødvendigvis er blevet købt i Europa.

- Inden længe kan der være opstået en ny "situation". Så kan russerne måske ikke pumpe lige pludselig, eller også er der sket en eksplosion, der ødelægger produktionen. Det her er en trussel, som jeg tror, de vil blive ved med at hamre med, og nødplanen er derfor et vigtigt signal om, at EU står sammen, sagde Hans Henrik Lindboe, energianalytiker i Ea Energianalyse, onsdag til TV 2.