Rusland invaderer Ukraine

Krigen i Ukraine kan ende i Korea-scenarie, siger tidligere NATO-kommandør

Ifølge amerikansk admiral kan krigen slutte om fire-seks måneder med en Korea-løsning. Dansk ekspert forventer fastfrossen konflikt.

Efter næsten fem måneders kampe er krigen i Ukraine nu koncentreret om frontlinjen i den østlige del af landet.

Her gør Ruslands styrker små fremskridt, men ukrainerne yder fortsat god modstand uden dog at være i stand til at generobre tabt terræn.

NATO's tidligere militære øverstkommanderende, admiral James Stavridis, forudser derfor, at krigen mellem de to nabolande kan ende i et scenarie, som vi kender det fra Korea-halvøen.

Det siger han i et interview med den amerikanske radiokanal WABC.

- Jeg ser det som på vej mod en afslutning som i Koreakrigen, hvilket vil sige en våbenhvile, en demilitariseret zone mellem de to sider, vedvarende fjendskab. En slags fastfrossen konflikt, siger han.

Den amerikanske admiral vurderer, at det kan ske allerede om fire til seks måneder fra nu.

- Ingen af parterne kan opretholde det meget ud over det, siger han.

Stadig i krig

Koreakrigen blev udkæmpet mellem Nord- og Sydkorea mellem 1950 og 1953 med det daværende Sovjetunionen på nordens side, mens USA støttede Sydkorea.

Konflikten sluttede med en våbenhvile i juli 1953, som førte til oprettelsen af en fire kilometer bred grænse med en demilitariseret zone.

Men der blev efterfølgende aldrig indgået en formel fredsaftale, og de to lande er nu, knap 70 år senere, teknisk set stadig i krig.

Når Stavridis ser et lignende scenarie for sig mellem Ukraine og Rusland, begrunder han det med, at det er "ekstremt tydeligt", at krigen har taget hårdt på begge sider, og at ingen af landene derfor virker i stand til at vinde krigen.

- Ukrainerne yder en meget stærk modstand. Putins planer har vist sig ikke at være særligt effektive. Han har kun vundet meget lidt territorium, i forhold til hvad han begyndte konflikten med, siger amerikaneren.

Efterretningschef forudså Korea-scenarie

Det er ikke første gang, at krigen i Ukraine bliver sammenlignet med Koreakrigen.

Allerede i slutningen af marts hævdede Ukraines militære efterretningschef, Kyrylo Budanov, at Rusland nu overvejede et "Korea-scenarie".

På det tidspunkt havde Rusland måttet droppe sin offensiv mod hovedstaden Kyiv for i stedet at koncentrere sig om at vinde kontrol over områder i det sydlige og østlige Ukraine.

Ifølge Budanov var der grund til at tro, at Vladimir Putin ville forsøge at indføre en skillelinje mellem de besatte regioner og resten af Ukraine.

- Det er et forsøg på at skabe et Nord- og Sydkorea i Ukraine. Han er trods alt ikke i en position, hvor han kan opsluge hele landet, lød det fra ukraineren.

Fastfrossen konflikt

Det britiske forsvarsministerium skriver tirsdag i den seneste opdatering af efterretningsoplysninger om krigen, at tempoet i russernes operationer og fremmarch sandsynligvis vil være stadigt mere aftagende.

Udviklingen har de seneste måneder fået flere eksperter til at fremhæve sandsynligheden for et scenarie med en langvarig, fastfrossen konflikt.

Det er ifølge Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, også det mest sandsynlige scenarie lige nu.

Men modsat James Stavridis tør han ikke lægge sig fast på tidshorisonten, og han tror ikke, at det bliver med en opdeling helt som mellem Nord- og Sydkorea.

- I Korea blev der lavet en aftale med international indblanding, men jeg tror ikke rigtig på, at der kommer en sådan international overinstans og får parterne til at enes her i Ukraine. Det bliver en fastlåsning af konflikten uden en fredsaftale, siger han.

En ny skillelinje

I stedet ser Claus Mathiesen det som mest realistisk, at der kan komme en form for "skillelinje" som den kontaktlinje, der blev aftalt i Minskaftalerne fra 2014 og 2015.

Aftalerne skulle sikre en våbenhvile og afslutte krigen mellem Ukraine og udbryderrepublikkerne i Donbas-regionen. Blandt andet skulle begge parter trække alle tunge våben væk fra kontaktlinjen for at skabe en sikkerhedszone.

Men aftalen blev aldrig fuldt implementeret, og kampene fortsatte.

- En ny skillelinje vil nok få karakter som en de facto-grænse mere end en juridisk, for Ukraine vil ikke afstå store dele af sit territorium. Og så vil vi nok lejlighedsvis se parterne udfordre den her grænse i større og mindre grad, siger Claus Mathiesen.

Rusland har planlagt at holde folkeafstemninger i de russiskkontrollerede regioner i september om at blive en del af Rusland.

Ifølge Claus Mathiesen vil områderne på den russiske side af skillelinjen dog ikke internationalt blive anerkendt, men i stedet få en status som Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014.

- Men jeg vil gerne understrege, at det her ikke er det eneste mulige scenarie. Det er det mest sandsynlige, som tingene ser ud lige nu, siger han.