Biden løber fra valgløfte, når han fredag giver hånden til saudiarabisk kronprins
Joe Bidens rejse til Saudi-Arabien møder stor kritik blandt de amerikanske vælgere, viser undersøgelse foretaget af amerikansk medie.
Hvis man fulgte Joe Biden under valgkampen tilbage i 2018, ville man næppe have troet på, at han ville gå med til at mødes med den omstridte saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman.
Men fredag rejser den amerikanske præsident mod netop Saudi-Arabien for at mødes med ørkenstatens reelle magthaver.
Besøget kommer, fire år efter at Biden kaldte Saudi-Arabien for en ”paria i det internationale samfund”. En kommentar, der faldt i kølvandet på drabet på journalisten Jamal Khashoggi, som Mohammed bin Salman blev beskyldt for at have beordret.
Selv har Joe Biden forsvaret sin rejse ved at sige, at han ”holder fast i de grundlæggende amerikanske værdier”, når han styrker det strategiske partnerskab med ørkenstaten.
Alligevel vækker besøget stor utilfredshed blandt de amerikanske vælgere. For når først Biden trykker ”pariaens” hånd, løber han fra det valgløfte, han afgav i 2018, om at holde kongedømmet ud i strakt arm, fortæller Fannie Agerschou-Madsen, lektor i Mellemøststudier på Københavns Universitet.
Kronen på værket
Lige præcis håndtrykket mellem kronprins Mohammed bin Salman og Joe Biden er der blevet spekuleret meget i fra amerikansk side.
For kommer Biden til at trykke kronprinsens hånd? Og hvilket signal vil det sende til resten af omverdenen, hvis den ellers tidligere kritiske præsident stiller op til billeder med den formodede bagmand bag Khashoggi-mordet?
Siden drabet på den saudiarabiske journalist har Mohammed bin Salman forsøgt at genvinde sin internationale troværdighed, og et håndtryk med USA's præsident vil være kronen på værket, mener Fannie Agerschou-Madsen.
- Det sender både et signal om, at den strategi, Biden valgte under valgkampen, var forkert, og at Salman har trukket det længste strå, siger hun til TV 2.
Mellemøsteksperten tilføjer, at besøget også er et bevis på, at moralske værdier om demokrati og frihedsrettigheder, som særligt Joe Biden har slået sig op på, ikke altid er forenelige med amerikansk realpolitik.
Og hun forudser, at Biden vil få svært ved ikke at følge i fodsporene på Donald Trump, som han ellers tidligere har svoret, at han ikke vil.
Kontrasten til Trump
Da Donald Trump var præsident, var tonen en anden mellem USA og Saudi-Arabien, og kronprins Mohammed bin Salman mødte generelt stor opbakning fra Trump.
Men da Joe Biden kom til, var det med en forventning om en skrappere retorik og strengere krav.
Sådan har det dog ikke nødvendigvis forholdt sig, fortæller Fannie Agerschou-Madsen.
Som eksempel på, at Biden ikke altid har kunnet leve op til sit løfte om at distancere sig fra Trumps udenrigspolitik, nævner hun, at Biden endnu ikke har flyttet den amerikanske ambassade tilbage til Tel Aviv, efter at Trump under store protester flyttede den til Jerusalem.
I starten nægtede Joe Biden også at tale med Mohammed bin Salman og ville udelukkende føre dialog med hans far – Saudi-Arabiens konge, Salman bin Abdulaziz bin Saud. Men begge vil være til stede, når Biden besøger dem i hovedstaden Riyadh fredag.
- Biden har ligesom måttet krybe til korset og indrømme, at hvis der er noget, der skal gennemføres i forhold til Saudi-Arabien, er han nødt til at gå til Salman, fortæller Fannie Agerschou-Madsen.
Mødt af kritiske røster
Hvis og når håndtrykket sker, vil Joe Biden ifølge flere amerikanske eksperter møde kritik fra forskellige sider. Først og fremmest fra den republikanske opposition, der ifølge Reuters hævder, at præsidenten bejler til en tvivlsom allieret for at øge olieproduktionen over indenlandske producenter.
Biden skal dog heller ikke forvente at modtage opbakning fra sine demokratiske partifæller. Flere af dem har nemlig opfordret ham til at udsætte ethvert møde på grund af menneskerettighedsproblemer.
Ifølge præsidenten selv hersker der dog ikke nogen tvivl om, hvad hans holdning til menneskerettigheder er.
- Hør engang, jeg ændrer ikke mit syn på menneskerettigheder, men som præsident for USA er det mit job at bringe fred, og hvis jeg kan gøre det, så er det, hvad jeg vil forsøge at gøre, har han tidligere sagt om rejsen.
USA’s præsident risikerer dog ikke kun at gøre sine medpolitikere vrede. En undersøgelse foretaget af Washington Post viser, at under en fjerdedel af amerikanerne bifalder Bidens rejse til Mellemøsten, der foruden Saudi-Arabien inkluderer Israel.
Fannie Agerschou-Madsen mener dog, at Joe Biden stadig har en chance for at rejse derfra med æren i behold. Men det kræver, at han lander en aftale.
Et oliedilemma
Hovedformålet med Bidens visit er at presse på for at få øget den saudiarabiske olieproduktion.
En vestlig boykot af den russiske olie har nemlig sendt oliepriserne i vejret, og et samarbejde med Saudi-Arabien skal bidrage til at få priserne og inflationen bragt ned igen.
Indtil videre har ørkenstaten dog kun øget olieproduktionen med en begrænset mængde, og det har ikke kun betydning for oliepriserne, men også Bidens muligheder for at blive genvalgt, vurderer Fannie Agerschou-Madsen.
- Det handler også om, at Biden snart skal til midtvejsvalg, og der vil han blive målt på, om han har kunnet løse udfordringen med stigende oliepriser for den normale amerikaner, forklarer hun.
Derudover fortæller lektoren, at USA og Joe Biden ønsker at mægle mellem Israel og de arabiske stater, der blandt andet skal føre til en fuld normalisering mellem Israel og Saudi-Arabien.
Første skridt på vejen mod det blev allerede taget torsdag, hvor Saudi-Arabien meldte ud, at det åbner sit luftrum for alle – også Israel.
Billeder af amerikanske og saudiarabiske ledere, der har vakt forargelse
George W. Bush og kong Abdullah
Et billede af forhenværende præsident George W. Bush, der holder hånd med den aføde saudiarabiske kong Abdullah under en spadseretur på præsidentens Texas-ranch i 2005, fik mange amerikanere til at løfte øjenbrynene i sin tid. Flere var nemlig utilpas ved den arabiske skik med mænd, der holder i hånd.
Barack Obama og kong Abdullah
I 2009 hilste Barack Obama på kong Abdullah med et buk. Bukket skabte furore i Obamas første år som præsident, og republikanerne kørte endda en annonce med billedet, som blev fulgt af teksten: "Skal Amerika bøje sig for en konge?". Senere brugte Donald Trump billedet som et symbol på Barack Obamas svaghed og beskyldte Obama for at "tigge, trygle og bukke".
Donald Trump og Salman bin Abdulaziz bin Saud
I 2017 var det så Donald Trumps tur til at få kritik for sin måde at opføre sig over for den nuværende konge af Saudi-Arabien, Salman bin Abdulaziz bin Saud. For da Trump modtog en civil medalje af kongen, bøjede han sig ned for at tage imod den. Og straks var demokraterne ude med beskyldninger om, at Donald Trump havde gjort det selvsamme, som han havde hånet Obama for at gøre.
