Jill Biden møder kritik for at sammenligne latinos med tacos

Imens daler Joe Bidens popularitet blandt de latinamerikanske vælgere.

- Vi er ikke tacos.

Meldingen lyder fra de latinamerikanske mediers organisation, NAHJ, som en respons på en uheldig kommentar fra USA's førstedame.

På en konference, der mandag blev afholdt i San Antonio i Texas, forsøgte Jill Biden i en tale til forsamlingen at komplimentere byens latinamerikanske samfund. Det gjorde hun ved at sige, at de er lige så unikke som morgenmadstacos.

- Dette samfunds mangfoldighed, lige så særskilt som Bronx’ bodegas (betegnelse for små dagligvarebutikker red.), så smuk som Miamis blomster og så unik som morgenmadstacos her i San Antonio, er jeres styrke, sagde førstedamen i sin tale.

Falder i meningsmĂĄling

Førstedamens udtalelser har fået organisationen NAHJ tasterne og rette skarp kritik.

Udover at understrege, at latinoer ikke er tacos, skriver organisationen i et opslag på Twitter, at Jill Biden ikke bør ”reducere befolkningsgruppen til stereotyper”, da latinamerikanere favner over en bred vifte af arv, kultur og madtraditioner.

Og kommentaren fra førstedamen falder på et uheldigt tidspunkt for præsidenten.

Ifølge en ny meningsmåling foretaget af det amerikanske udannelsesinstitut Quinnipiac står præsident Biden til at tabe popularitet hos netop latinamerikanerne.

Et stort tab – også for demokraterne, hvor latinamerikanerne udgør en stor stemmeblok.

Hvor Joe Biden sidste år stod til 55 procent i en lignende måling, er det nu kun 26 procent af latinamerikanerne, som er positivt stemte for Joe Bidens præstationer som præsident.

Akavet bejleri

Det er ej heller første gang, at Joe Biden er udfordret på popularitet. Også under valget mod Donald Trump kæmpede Joe Biden med at vinde stemmer hos vælgergruppen, og blev kritiseret for at have overset dem.

Det resulterede blandt andet i en række anderledes bejlerier. For eksempel da han ved et vælgermøde i Florida fra sin telefon afspillede og dansede til det spanske popnummer 'Despacito'. Klippet gik efterfølgende viralt.

I marts 2021 forsøgte Jill Biden også at bejle til en række spansktalende landbrugsansatte. Ved en tale i byen Delano i Californien forsøgte hun at sige "sí se puede," (Ja, vi kan).

Her var det eftersigende udtalen, den var gal med, hvilket hurtigt gav anledning til memes pĂĄ sociale medier.