Udland

Tysk industri frygter, at russerne lukker for gassen

I værste fald kan det blive nødvendigt at rationere gassen for at sikre, at samfundskritiske institutioner såsom sygehuse aldrig skal ende uden strøm.

Priserne på el stiger. Det samme gør bekymringen i den del af tysk industri, som er afhængig af russisk naturgas.

Bekymringen skyldes, at Rusland har begrænset tilførslen af naturgas til Tyskland betragteligt over de seneste måneder, og hvis Vladimir Putin lukker og slukker helt for gassen, er der ikke langt til en reel energikrise hos vores naboland i syd.

Lykke Friis er direktør i Tænketanken Europa, og hun mener, at bekymringen i tysk sværindustri langt fra er grebet ud af den blå luft.

- De har noget at være nervøse for, og det kan man også høre hos Robert Habeck, den tyske klima- og miljøminister i disse dage, siger Lykke Friis til TV 2.

Kritisk for både folk og erhvervsliv

Lykke Friis betegner truslen om et russisk stop for eksport af den naturgas, som udgør en tredjedel af Tysklands samlede forbrug som et "mareridt", hvis det skulle blive en realitet.

- Problemet er, at man ikke har fået fyldt lagrene op, og derfor er situationen kritisk, både for erhvervslivet og for befolkningen, siger Lykke Friis.

Det amerikanske erhvervs- og finansmedie Bloomberg har talt med en af sværvægterne i tysk industri, og her er der dybe panderynker at spore.

- Ja, vi er meget bekymrede. Det ville være naivt og blåøjet ikke at være bekymret, siger Christian Kullmann, administrerende direktør for kemikaliefabrikanten Evonik Industries, til det amerikanske erhvervsmedie.

Lunken svømmepøl

Mandag bliver gasledningen Nord Stream 1 lukket på grund af vedligeholdelse i 10 dage.

Forbrugerne har allerede fået det at mærke på den hårde - eller rettere sagt kolde - måde.

I München har myndighederne sænket temperaturerne i flere offentlige svømmepøle for at spare på energien. I Köln dæmper man lyset i lygtepælene, og Hamborg planlægger at regulere, hvornår varmt vand er tilgængeligt.

Tyskerne er blevet taget på sengen og har ikke formået at imødegå en energimangel forårsaget af et Rusland på krigsstien og de medfølgende konsekvenser.

- Det er paradoksalt, at i et land som normalt er kendt for orden, har man simpelthen ikke kunnet forestille sig, at Putin ville lukke for gassen. Og derfor har man bragt sig i denne situation, siger Lykke Friis.

Nødplan siden marts

Tyskland har været i fase 1 af sin nødplan siden slutningen af marts. Det betyder, at den daglige forsyning er blevet overvåget tæt. Derudover har man haft fokus på at fylde gaslagrene op.

Landet har en målsætning om at fylde dets gaslagre 90 procent til november, og for øjeblikket mangler man cirka 30 procent for at nå det mål.

Tyskland har i lyset af den penible situation vedtaget, at flere af landets kulkraftværker, der de seneste år er lukket på stribe, kan åbne igen.

Det er sket med bred politisk opbakning, selv fra De Grønne, fordi alternativerne er for få.

Økonomisk konfrontation med Rusland

Frygten for den enorme økonomiske slagside, det ville medføre, hvis Ruslands præsident Vladimir Putin vælger at slukke helt for gassen, vejer lige nu tungere end den grønne omstilling.

Klimaminister Robert Habeck har opfordret alle tyskere til at spare på gassen. Nationen må stå sammen om at få fyldt lagrene frem mod vinteren, mener han.

- Vi er i en økonomisk konfrontation med Rusland, siger han.

Situationen i Tyskland har fået Energistyrelsen i Danmark til at erklære såkaldt early warning, der fungerer som et signal til aktørerne på gasmarkedet om at forberede sig på mangel.

Det er det laveste af tre forskellige beredskabsniveauer.