TV 2 har besøgt Vladimir Putins venner i Estland: - Alle her vil være på Ruslands side

Det bliver ikke mere symbolsk end på NATO's yderste grænse i Estlands tredjestørste by, Narva.

Lige over for det lille estiske slot i grænsebyen troner den kæmpemæssig russiske middelalderborg Ivangorod op på det russiske territorie.

Narva-floden skaber den naturlige grænse mellem Estland og Rusland, men selvom vi er på den estiske side og dermed også på NATO's territorie, taler 95 procent af byens borgere russisk, og en del er loyale over for Rusland.

Ikke mindst efter krigen i Ukraine, siger Anatoly, som TV 2 møder, da han bader i Narva-floden. Han arbejder på et stålværk og er en af mange russiske statsborgere, der bor i Estland.

Han ønsker ikke at oplyse sit efternavn af frygt for sin sikkerhed og henviser til den spændte situation mellem etniske russere og estere.

- Putin vil gøre alt for Rusland. Moskva kan blive ramt af raketter på fem minutter. Det er derfor, at han forsøger at bekæmpe nazisterne i Ukraine, siger han og uddyber, at han ikke er i tvivl om, hvem han støtter, hvis Narva en dag bliver angrebet af russiske styrker:

- Så ville jeg helt sikkert holde med russerne. Alle i Narva ville være på Ruslands side.

Det samme siger pensionisten Ljudmila Tolompoiko. Hun kom til Narva for 60 år siden, og hun tilbringer nu de fleste dage i sin kolonihave.

- Jeg beundrer Vladimir Putin. Han er klog, dannet og ikke nogen tyv. Han er et troende menneske, og man kan stole på ham.

Hun mener, at Estland i mange år har diskrimineret det russiske mindretal på over 25 procent. Især i Narva, hvor stort set alle er etniske russere.

- Børn må ikke længere tale russisk i skolen, og vi har sværere ved at få et arbejde i det offentlige.

Er du ikke bange for, at der kan blive krig her?

- Tjoh. Det kommer alt sammen an på den estiske regering. Den er nødt til at udvise mere kløgt og diplomati, hvis den vil undgå en krig.

Borgmester forstår godt, at der er folk, der støtter Putin

Ligesom de øvrige baltiske lande blev Estland en del af Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig.

Dengang blev byen Narva sønderbombet under kampe mellem sovjetiske styrker i krig mod tyske besættelsestropper.

Siden blev russere opfordret til at befolke de baltiske lande, og i dag er en fjerdedel af Estlands befolkning etniske russere. Og mens langt de fleste estere støtter NATO, gælder det samme kun for et mindretal af landets russisktalende befolkning.

I byen Narva taler stort set alle russisk, og det gør det ikke nemt at være byens estiske borgmester.

- At være borgmester her er en vanskelig balancegang. Men det er vigtigt for os, at russerne her føler sig som estiske borgere ligesom alle os andre, siger Katri Raik, som anerkender, at en del støtter Vladimir Putin.

- Vores russere har forskellige opfattelser. Jeg forstår godt, at der er folk her, der har en russisk identitet og støtter Putin.

Derfor valgte hun også at lade et mindesmærke med en sovjetisk kampvogn stå, selvom mange estere krævede det fjernet.

- For mig er det vigtigere at have fred i Narva end at rive et mindesmærke ned. Det er ikke så vigtigt på et tidspunkt, hvor Rusland har invaderet Ukraine.

Senest har regeringen i Estland tvunget prorussiske medier til at lukke, og det er forbudt at skilte med russisk støtte til krigen i Ukraine. Mange er overbeviste om, at hvis ikke de baltiske lande var blevet medlemmer af NATO i 2004, var de for længst løbet over ende af Rusland, som ofte har klaget over diskrimination af de russiske mindretal og brugt det som et af flere argumenter for at invadere Ukraine.

Tidligere på måneden sammenlignede Vladimir Putin sig selv med den russiske zar, Peter den Store, som for 300 år siden indtog store landområder.

- Han erobrede ikke noget, han genvandt, hvad der var Ruslands, sagde Putin i en tale i Sankt Petersborg, hvor han specifikt nævnte zarens sejr over byen Narva og sagde, at ”det tilfalder åbenbart også os at tage tilbage, hvad der er Ruslands, så vi kan styrke landet".

Estlands regering protesterede voldsomt og sætter nu alt ind på at få indsat endnu flere NATO-soldater i forbindelse med topmødet i Madrid.

Dansk oberstløjtnant: Situationen er anspændt

Lige nu er der cirka 2000 NATO-soldater i Estland. Heraf 221 danske soldater med en chef, der også følger situationen med det russiske mindretal.

- Det kan godt være, at nogle af dem synes, at Putin er en festlig fyr, men i bund og grund kan mange af dem også forstå, at sikkerhedssituationen er anspændt lige nu, og at der ikke skal ret meget til, for at det eksploderer her i Estland. Det, tror jeg, de respekterer, siger oberstløjtnant Peter Els.

Til gengæld kan han godt forstå, at esterne generelt frygter Rusland.

- De ser, hvordan russiske styrker jævner byer med jorden i Ukraine og slår mænd og kvinder ihjel. Det vil esterne ikke acceptere her i landet. Derfor vil de have så mange NATO-soldater, at det afskrækker russerne fra at gøre det samme her. Og det, tror jeg, mange russisktalende estere er enige i, siger han.

De danske soldater har base i Tapa i Estland, der ligger cirka 70 kilometer øst for hovedstaden Tallinn. Mens de er i Estland, øver og træner soldaterne med britiske og estiske enheder samt med soldater fra andre NATO-lande.