Udland

NATO-aftalen er en sejr for Tyrkiet, men landet får det næppe, som det ønsker

Aftalen er historisk, mener TV 2-korrespondent, men man skal ikke være sikker på, at Sverige og Finland giver køb på det store.

Efter måneders fastfrosne forhandlinger mellem Tyrkiet og øvrige NATO-lande blev der tirsdag nået til enighed om en historisk beslutning.

Tyrkiet har nu sluppet bremsen for, at Sverige og Finland kan fortsætte bestræbelserne på at blive optaget som medlemmer af forsvarsalliancen.

Landet havde en række krav, og flere af dem virkede nærmest umulige at indfri. Med den nye aftale tegner det til, at de formentlig heller ikke bliver det. Ikke i praksis.

Skal udtrykke støtte til Tyrkiet

Tyrkiet har længe set med stor skepsis på, at særligt Sverige ifølge den tyrkiske regering har et alt for venligsindet syn på grupperne PKK og YPG, som er en torn i øjet på Tyrkiet.

Tyrkiet har direkte anklaget Sverige for at huse medlemmer af PKK, som Tyrkiet vil have udleveret.

Landets kæphest i forhold til Finland handler om, at finnerne har restriktioner mod at sælge våben til Tyrkiet, som landet ønsker bort.

I gårsdagens aftale lyder det, at Sverige og Finland skal udtrykke deres fulde støtte til Tyrkiet for trusler mod landets sikkerhed, og at de skal ophøre med at støtte organisationer som YPG.

PKK, YPG og PYD

PKK - Kurdistans arbejderparti

PYD - det Demokratiske unionsparti i Rojava også kendt som Syrisk Kurdistan

YPG - den bevæbnede fraktion af PYD

- Spørgsmålet er, om de har givet køb på så frygtelig meget. Det er et emne, man kan diskutere, siger Jesper Zølck, TV 2s nordiske korrespondent, som er dykket ned i aftaleteksten:

- Når man kigger på det memorandum, som de tre lande har underskrevet, er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at Sverige eller Finland skal ind og ændre noget lovgivning for at imødekomme Tyrkiet her, siger han.

Udleveringer rykker næppe tættere på

Ifølge Jesper Zølck har Tyrkiet i dets hidtidige modvilje mod at optage de nordiske lande i NATO “skubbet” til emner som ytringsfrihed, pressefrihed og forsamlingsfrihed. Men med aftalen ser landene ikke ud til at give køb på de friheder.

Så er der udleveringerne. Ifølge svenske medier gemmer der sig stadig væsentlige spørgsmål. Den tyrkiske regering har krævet mindst 30 personer udleveret fra Sverige og Finland, som Tyrkiet betragter som terrorister.

Det drejer sig om personer, der har forbindelse til PKK og den muslimske lærde Fethullah Gülen.

I aftalen kan man dog ikke udlede, at udleveringerne til Tyrkiet er rykket tættere på, mener Jesper Zølck.

- I forhold til udleveringer, som Tyrkiet har krævet fra svensk side, står der i aftalen, at Sverige og Finland vil adressere dem. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man kommer til at udlevere folk, som man ikke vil udlevere, siger han.

"Fantastisk nyhed!"

Både den finske præsident og den svenske statsminister har sagt, at man ikke kommer til at ændre lovgivningen i forhold til spørgsmålet. Og Sveriges justitsminister, Morgan Johansson, udtaler, at det er vigtigt, at Højesteret og migrationsdomstolen afgør lovligheden af udvisninger.

- Det kan sikkert se godt ud på papiret, det kan udlægges som en sejr i Tyrkiet, men det behøver ikke at komme til at ændre så meget, siger Jesper Zølck.

Landene står altså til at gennemgå samme proces, som de ellers ville gøre under andre omstændigheder.

- Der er ikke nogen, der vil blive udleveret til Tyrkiet, medmindre de også var blevet udleveret for en måned siden, siger han.

Det er imidlertid for tidligt at spå om smult vande for de nordiske landes indtræden i alliancen. Meget kan endnu nå at ændre sig, og det er ikke utænkeligt, at Tyrkiet kommer i tanke om nye krav, som de vil have indfriet.

I Danmark anser regeringen dog aftalen som et vigtigt skridt på vejen til svensk og finsk NATO-medlemskab.

- Fantastisk nyhed! Fantastisk start på et afgørende NATO-topmøde. Norden bliver samlet i NATO. Stort tillykke til Finland og Sverige, udtaler statsminister Mette Frederiksen i en kort meddelelse via ministeriet på Twitter.