Tyrkiet støtter Finland og Sveriges NATO-medlemskab

Tyrkiet kræver en række kurdere udleveret fra Sverige og Finland til retsforfølgelse. Nu har landene indgået en udleveringsaftale.

Tyrkiet støtter Finlands og Sveriges NATO-medlemskab.

Det har NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg netop meddelt på et pressemøde fra NATO's topmøde i Madrid, hvor de tre lande har underskrevet

- Vi har netop afsluttet et konstruktivt møde med Finlands præsident Niinistö, Tyrkiets præsident Erdogan og Sveriges statsminister Andersson, og jeg er glad for at vi har landet en aftale, der baner vejen for svensk og finsk medlemskab af NATO, siger NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg.

Ifølge Jens Stoltenberg er det aldrig gået så stærkt med at få optaget ansøgerlande i forsvarsalliancen:

- Det er en god ting, for vi står over for en svær situation i Europa. Det er også et signal til Putin. Han ønskede mindre NATO - nu får han mere NATO ved sine grænser. Vi viser, at NATO's døre altid står åbne, siger Jens Stoltenberg.

Nu mangler blot en formel godkendelse af Sverige og Finland fra de 30 NATO-lande, der skal ratificere ansøgningen og stadfæste beslutningen.

Det kræver som udgangspunkt parlamentarisk godkendelse i samtlige NATO-lande, men proceduren kan variere fra land til land afhængigt af deres forfatninger.

Lyn-analyse

BĂĄde Sverige, Finland og Tyrkiet er tilfredse med aftalen, og dermed har alle lande bøjet sig mod hinanden, sĂĄ NATO er aftalens store sejrherre. Det er en meget væsentlig udvidelse, hvor vi nu fĂĄr et samlet Norden i NATO, der dermed gør Danmark mindre sĂĄrbare. I forhold til truslen fra Rusland er udvidelsen særlig vigtig for de baltiske lande, der geografisk har været lidt isoleret. Sverige og Finland har begge veludviklede forsvar, der kan bidrage i NATO fra dag et. Imens har Rusland og Vladimir Putin tabt pĂĄ den helt store klinge.

Tyrkiet har fĂĄet sin udleveringsaftale

Jens Stoltenberg tilføjer på pressemødet, at man i forståelsespapiret, som de tre lande har underskrevet, forpligter sig til at bekæmpe terrorisme. Herunder fra det kurdiske arbejderparti PKK, der er på EU's liste over terrororganisationer.

- Ingen (NATO-, red.)allieret har lidt under flere brutale terrorangreb end Tyrkiet - herunder terrorangreb fra PKK, siger Stoltenberg.

Samtidig meddeler NATO-generalsekretæren, at man har underskrevet en udleveringsaftale.

Tyrkiet har hidtil været imod svensk og finsk medlemskab af NATO, da landet har anklaget Finland og især Sverige for at huse militante kurdere, som i årevis har været i væbnet konflikt med den tyrkiske stat.

- Finland og Sverige er selvfølgelig klar til at samarbejde med Tyrkiet om terrormistænkte individer, men det vil være med respekt for konventionerne. Udleveringer er et godt greb, hvis der er mistanke om terroraktiviteter. Men udleveringer vil kun ske med respekt for konventioner og gældende lov, siger Jens Stoltenberg.

Fra svensk og finsk side kan forståelsespapiret dog godt forsvares i de enkelte lande. Det vurderer TV 2s Norden-korrespondent Jesper Zølck.

- Man vil kigge på de tyrkiske udleveringsforespørgsler, men det betyder jo ikke, at man udleverer dem. Det kan godt være, det lyder som om, at man i Sverige og Finland går rigtig langt, men eventuel udlevering vil stadig ske inden for svensk og finsk lov, siger Jesper Zølck.

Kræver mindst 30 personer udleveret

Den tyrkiske regering har krævet mindst 30 personer udleveret fra Sverige og Finland, som Tyrkiet betragter som terrorister.

Det drejer sig om personer, der har forbindelse til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) eller den muslimske lærde Fethullah Gülen.

Gülen og hans tilhængere er under anklage for at have stået bag et fejlslagent kup mod præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016.

Mette Frederiksen: - En fantastisk start

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det "en fantastisk start på et afgørende Nato-møde".

- Stort tillykke til Finland og Sverige, skriver statsministeren pĂĄ Twitter.

I Oslo siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, at det er "en historisk dag".

- Norge bliver tryggere med Sverige og Finland i Nato.

Sverige og Finlands optagelse i Nato vil styrke hele Nordens sikkerhed. Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), efter det tirsdag aften blev offentliggjort, at Tyrkiet nu støtter optagelsen af de to nordiske lande i Nato.

- Det har enorm betydning for Danmark og for danskernes sikkerhed, siger Jeppe Kofod.

Der er i dag 30 medlemslande i NATO: Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.