OVERBLIK: Fem store beslutninger ventes på NATO-topmøde
Sverige og Finlands medlemskab, afskrækkelse af Rusland og hjælp til Ukraine er emner på NATO-topmøde.
NATO-landene mødes tirsdag til torsdag i denne uge til topmøde i Madrid.
Her ventes der flere store beslutninger, som ifølge NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, vil påvirke NATO's arbejde de kommende ti år.
Her er et overblik over fem beslutninger, som ventes på topmødet:
Styrket forsvarsprofil:
Stoltenberg forventer, at NATO-landene vil enes om en "markant" styrkelse af afskrækkelsen og forsvaret over for Rusland.
NATO-landene ventes konkret at vedtage at øge alliancens hurtige indsatsstyrke, NRF, fra 40.000 til 300.000 kampklare soldater. NATO har allerede oprettet otte kampgrupper i den østlige del af alliancen fra Østersøen i nord til Sortehavet i syd.
De vil nu blive suppleret med blandt andet kampbrigader, der er afsat til at forsvare bestemte lande i den østlige del af alliancen. Brigaderne vil være i højt beredskab, men vil være opstillet i deres hjemlande som eksempelvis i Tyskland.
Det har fået kritik fra de baltiske lande og Polen, der mener, at langt flere tropper bør udstationeres i deres lande for at stoppe Rusland ved grænsen. Alternativt risikerer de baltiske lande at blive "udslettet", inden Nato kan nå frem, lød det før topmødet fra Estlands premierminister, Kaja Kallas.
Fortsat hjælp til Ukraine og andre NATO-partnere:
NATO har ifølge Stoltenberg ydet en "hidtil uset" hjælp til Ukraines forsvar mod Rusland.
På topmødet skal NATO-lederne mødes med Ukraines præsident Zelenskyj og aftale hjælp på længere sigt. Også NATO-partnere som eksempelvis Georgien og Bosnien vil kunne forvente støtte.
Nyt strategisk koncept for NATO:
NATO-landene skal efter planen blive enige om et nyt strategisk koncept på topmødet i Madrid. Det skal gælde for de kommende ti år og vil blandt andet klarlægge NATO's syn på Rusland.
NATO har tidligere forsøgt at opbygge et strategisk partnerskab med Rusland. Men det anses for at være slut efter annekteringen af Krim og invasionen af Ukraine.
Det strategiske koncept vil også for første gang forholde sig til truslen fra Kina. I den forbindelse lægger Stoltenberg vægt på, at NATO's partnere i Asien og stillehavsområdet for første gang vil deltage i et NATO-topmøde. Det vil sige Australien, Japan, Korea og New Zealand.
Sverige og Finlands medlemskab:
Stoltenberg havde oprindeligt forventet, at de to nordiske lande på topmødet ville kunne tage det næste skridt mod medlemskab.
Men Tyrkiet har rejst indvendinger, fordi man mener, at især Sverige farer for lempeligt over for militante kurdere og Det Kurdiske Arbejderparti (PKK). PPK er både på EU's, USA's og Tyrkiets terrorliste.
Stoltenberg vil ikke længere betegne topmødet som en deadline for, hvornår Sverige og Finland kan få grønt lys. Men Stoltenberg mødes med Tyrkiet, Sverige og Finland i forbindelse med topmødet, og man vil givetvis strække sig langt for at overbevise Tyrkiet.
Byrdefordeling i NATO:
NATO-landene skal også diskutere byrdefordelingen mellem landene.
Her er der i NATO-hovedkvarteret et stort ønske om at få fordoblet det fælles NATO-budget, der er på omkring 18 milliarder kroner om året. Heraf kommer de 280 millioner kroner årligt fra Danmark. Det lyder umiddelbart af mange penge, men i NATO-hovedkvarteret argumenterer man for, at det kun svarer til 0,25 procent af NATO-landenes samlede forsvarsbudgetter.
Ifølge NATO-kilder er de ekstra penge nødvendige for blandt andet at styrke NATO's fælles kommandostruktur i forbindelse med styrkelsen af forsvarsprofilen.