Udland

Nervekrig om tyrkiske krav til Sverige og Finland før NATO-topmøde

Den svenske statsminister siger, at Sverige har strakt sig langt. Det vigtigste er, at Erdogan ender med at ligne en sejrherre, siger dansk ekspert.

Der er kun nogle timer til, at NATO-topmødet indledes tirsdag aften i Madrid.

Men der er stadig ikke fundet en løsning på topmødets mest kildne spørgsmål: at NATO-medlemmet Tyrkiet ikke vil godkende Sveriges og Finlands ansøgninger om NATO-medlemskab.

Det er først og fremmest Sverige, som Tyrkiet har forbehold over for. Efter tyrkernes mening beskytter Sverige nemlig personer og organisationer, som Tyrkiet betragter som terrorister.

Det har de seneste dage ført til intensivt diplomati mellem NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, den svenske statsminister Magdalena Andersson og den tyrkiske præsident Recep Erdogan.

Men hidtil uden held.

Hykleri

Den svenske statsminister sagde ganske vist mandag, at hun troede på en løsning:

- Det er mit stærke håb, at dialogen kan afsluttes med succes inden for den allernærmeste fremtid, allerhelst allerede under topmødet, sagde Magdalena Andersson efter et møde med generalsekretær Jens Stoltenberg.

- Svensk NATO-medlemsskab vil være til gavn for alle

Den tyrkiske præsident afviste til gengæld, at han var klar til et kompromis, skriver nyhedsbureauet Reuters:

- I morgen tager vi til NATO-topmøde i Spanien og gør, hvad der er nødvendigt for Tyrkiets rettigheder og interesser. Vi vil især adressere hykleriet angående terrororganisationer som for eksempel PKK, YPG og Gülen-bevægelsen ansigt til ansigt med vores partnere og fremvise information og billeder, sagde Recep Erdogan mandag.

- Vi vil gøre det klart, at man ikke kan forvente nogen anden holdning fra Tyrkiet, medmindre dette billede ændres, forsikrede han tyrkiske medier.

"De er på arbejde"

Ifølge en dansk ekspert i NATO-forhold står både forsvarsalliancen, Sverige og Finland over for en stor og presserende opgave med at få overbevist Tyrkiet om at acceptere de to nordiske lande som nye medlemmer.

NATO har nemlig et princip om enstemmighed, når det gælder optagelse af nye medlemmer, så Tyrkiet vil være i sin gode ret til at nedlægge veto mod en udvidelse.

- Der arbejdes altid efter konsensus i NATO. Der er ingen tvivl om, at Jens Stoltenberg og både Finland og Sverige er på arbejde her, siger Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i Atlantsammenslutningen.

- På den ene side vil vi meget gerne have dem med, fordi det vil gøre hele den nordøstlige flanke stærk. På den anden side har Tyrkiet nogle oprigtige bekymringer over, om vi andre i NATO støtter noget, som de har bekymringer over, nemlig terrorister i Tyrkiet, forklarer han.

Kurdere og Gülen-tilhængere

Tyrkiet har formuleret vidtgående krav til, hvordan Sverige og Finland skal skride ind over for folk, som Tyrkiet betragter som terrorister.

Det er først og fremmest medlemmer af det kurdiske Arbejderparti PKK, der er stemplet som en terrorbevægelse i Europa, og tilhængere af Gülen-bevægelsen, som Erdogans regering mener stod bag det mislykkede statskup i Tyrkiet i 2016.

Tyrkerne kræver, at ”terrorstemplede” enkeltpersoner kan udleveres til Tyrkiet, og at gruppernes aktiviteter i Sverige og Finland forbydes.

Det gælder for eksempel deres ret til at drive medier, have foreninger og arrangere demonstrationer.

Samtidigt skal landene love at dele efterretningsoplysninger om disse personer og grupper med Tyrkiet.

Endelig skal Sverige ophæve et forbud mod at eksportere våben til Tyrkiet.

"Ingen sikker havn"

Den svenske statsminister, Magdalena Andersson, understregede mandag, at Sverige allerede har strakt sig langt for at komme Tyrkiet i møde.

- Sverige er ikke og vil aldrig blive en ”sikker havn” for terrorister. Som nære allierede vil vi støtte fuldstændigt op bag NATO anti-terrorisme politik og vil tage aktiv del i disse aktiviteter, sagde hun.

Hun pointerede, at Sverige ligesom resten af EU betragtede PKK som en terrororganisation, og at en ny og strammere terrorlovgivning træder i kraft i Sverige allerede 1. juli.

Med hensyn til udlevering af personer, som Tyrkiet betragter som ”terrorister”, var hun mere forsigtig.

- Disse sager vil blive behandlet hurtigt og omhyggeligt af vores retssystem i henhold til de europæiske konventioner om udlevering, sagde hun.

Baggrunden er blandt andet, at den svenske Højesteret tidligere har betegnet medlemmer af Gülen-bevægelsen som ”en særlig udsat gruppe”, der ikke kan udleveres til Tyrkiet, skriver avisen Expressen.

Og at de tyrkiske udleveringskrav tidligere også har omfattet personer, der er svenske statsborgere.

Til gengæld har Sverige rykket sig med hensyn til våbeneksport til Tyrkiet.

Den statslige myndighed ISP, der fører kontrol med, hvilke lande Sverige eksporterer våben til, har meddelt, at man vil genoverveje sin politik ”af hensyn til de nye omstændigheder”, skriver Expressen.

"Bytte-bytte-købmand"

Ifølge Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen er det den slags indrømmelser, der i sidste ende kan få præsident Recep Erdogan til at lukke Sverige og Finland ind i NATO.

- Vi ved det fra forhandlingerne, dengang Anders Fogh Rasmussen gerne ville være NATO generalsekretær, hvordan man i de sidste øjeblikke fik forhandlet nogle ting på plads med Tyrkiet. Det var sådan en bytte-bytte-købmand, hvor vi i Danmark endte med at se nærmere på tv-stationen ROJ, forklarer han.

ROJ TV var en kurdisk tv-station, der sendte fra Danmark, og som efter Tyrkiets mening blev finansieret af PKK.

- Det kunne godt være, at det er sådan noget, der kommer til at ske her. At NATO og Sverige og Finland kigger nærmere på: Kan man gøre nogle ting? Kan man give Tyrkiet noget, så Erdogan, der er presset i meningsmålingerne på den hjemlige front, kan stille sig op som en stor mand og som en sejrherre, siger Lars Bangert Struwe.