Krigen i Ukraine

NATO sender klart signal til Rusland: Ønsker fred, men er klar til krig

Forsvarsalliancen skal på sit topmøde i Madrid fastlægge sin overordnede strategi og politiske vision for de kommende ti år.

NATO skal definere en ny strategi for sit fremtidige militære ambitionsniveau, når forsvarsalliancen tirsdag aften indleder sit topmøde i Madrid.

Derfor ventes mødet i den spanske hovedstad med spænding og ses som et af de vigtigste for NATO i en årrække.

NATO skal nytænke sig selv, og det nye koncept kan bedst sammenlignes med en virksomhedsstrategi.

Det vurderer Kristian Søby Kristensen, som er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- NATO skal fastlægge sin politiske vision, som vil sætte den overordnede ramme for alliancens arbejde de kommende ti år, siger han til TV 2.

Rusland italesat som fjende

Seniorforskeren forklarer, at det samlede dokument vil være helt afgørende for NATO's arbejde, da kun den oprindelige traktat fra 1949 vil være et vigtigere papir for organisationen.

Den nye strategi vil blandt andet omhandle, hvordan NATO ser sikkerhedssituationen i verden, og hvordan denne skal se ud i fremtiden.

Emnet blev højaktuelt mandag, hvor NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde, at NATO ser Rusland som "den mest alvorlige og direkte trussel mod vores sikkerhed".

Kristian Mouritzen, der er international analytiker på Berlingske, hæfter sig ved, at Rusland nu er klart er italesat som en defineret fjende, og det betyder en total omlægning af NATO’s strategi.

NATO vil derfor opruste sin såkaldte reaktionsstyrke betydeligt, og indsatsstyrken skal i fremtiden øges fra 40.000 til 300.000 mand.

Den forøgede forsvarsstyrke udgør ifølge Jens Stoltenberg den mest gennemgribende forandring af NATO's forsvars- og afskrækkelsesstyrke siden Den Kolde Krig.

NATO prøver at sige til Rusland: Vi kan godt forsvare os, lad nu være med at gå videre

Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen

NATO er klar krig

Lars Bangert Struwe er generalsekretær i Atlantsammenslutningen og skal mødes med Jens Stoltenberg onsdag.

Han forklarer, at topmødet især kommer til at handle om oprustningen af forsvarsalliancens reaktionsstyrke og en styrket forsvarsprofil for NATO.

- Tanken er, at det skal være styrker, som med få dages varsel kan sendes til NATO's østlige flanke. Der, hvor man risikerer, at Rusland angriber, siger Lars Bangert Struwe til TV 2.

NATO's beslutning kan virke konfliktoptrappende i en ellers i forvejen tilspidset situation mellem Rusland og Vesten. Men generalsekretæren mener, at der er en mening med galskaben.

For NATO er i hans optik nødt til at sende et meget klart signal til Rusland, efter at landet invaderede Ukraine 24. februar. Ifølge Lars Bangert Struwe ligger det ikke umiddelbart i kortene, at Rusland vil stoppe sin fremmarch i Ukraine, da Vladimir Putin fremstår som en leder med en voldsom krigsretorik.

De mange nye NATO-soldater skal derfor virke afskrækkende over for Putin, så konflikten ikke yderligere forøges fra russisk side.

- NATO demonstrerer, at man ønsker fred, men samtidig viser alliancen, at man er klar til krig, hvis russerne vil det anderledes, siger Lars Bangert Struwe.

Kan tirre Putin

Siden 2014 har forsvarsalliancen forsøgt at lave en reaktionsstyrke, men den har vist sig at være utilstrækkelig, da Rusland på det seneste har vist sig i stand til at kunne flytte 150.000 mand meget hurtigt.

- NATO prøver at sige til Rusland: Vi kan godt forsvare os, lad nu være med at gå videre, siger Lars Bangert Struwe.

Han medgiver, at oprustningen af NATO-soldater muligvis kan have den modsatte effekt og tirre Rusland. Men da Vladimir Putin tidligere har udtalt, at han vil genskabe den russiske stormagt, så bør NATO vise, at det bliver alt for dyrt for Rusland at gennemføre den drøm.

Foruden NATO's nye militærstrategi er topmødets andet store emne Sverige og Finlands mulige optagelse i forsvarsalliancen. Her har Tyrkiet med præsident Recep Erdogan i spidsen indtil videre været stærk modstander af, at de to nordiske lande skal være en del af NATO.

Statsminister Mette Frederiksen (S) deltager sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Morten Bødskov (S) på topmødet i Madrid.

Topmødet skal efter planen slutte torsdag 30. juni.