NATO vil have 300.000 soldater klar til indsats i Østeuropa
Udmeldingen før NATO-møde tirsdag viser, at NATO nu betragter Rusland som en direkte trussel.
NATO står foran den største oprustning siden Den Kolde Krig.
Det siger NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, mandag forud for alliancens topmøde i Madrid.
NATO vil forhøje antallet af soldater, som kan mobiliseres til hurtig indsats. Betydeligt.
Det er planen at bringe antallet af de særlige indsatsstyrker op på over 300.000. I dag har NATO omkring 40.000 mand i den multinationale styrke, 'NATO Response Force (NRF)'.
- Vores holdning over for Rusland bliver ændret fra at være en strategisk partner til at være en potentiel trussel, fortæller Jens Stoltenberg.
- Rusland er nu den mest alvorlige og direkte trussel mod vores sikkerhed, slår han fast.
Helt ny strategi
Det er en afgørende ændring, der gør NATO-mødet i Madrid det vigtigste i mange år, siger Kristian Mouritzen, der er international analytiker på Berlingske.
- Nu er Rusland en defineret fjende. Når man definerer en konkret fjende ved navn, så betyder det en total omlægning af NATO’s strategi. Det vil betyde markant flere tropper i de lande, der grænser op til Rusland, så disse lande kan få undsætning meget, meget hurtigt, siger Kristian Mouritzen.
Jens Stoltenberg siger samtidigt, at der skal oprettes våbendepoter på den østlige flanke i Østeuropa, hvor indsatsstyrkerne skal være.
- Vi får en koldkrigssituation, som Kristian Mouritzen udtrykker det.
- Spørgsmålet er, om NATO kan levere så højt et tal som 300.000 soldater. At flytte 300.000 soldater fra A til B med udrustning – det er meget. Men nok det, der er brug for, siger han.
De særlige indsatsstyrker NRF blev oprettet i 2002 og siden forstærket i 2014.
Soldater og materiel leveres af NATO-medlemmerne på skift. Danmark har leveret til NRF siden starten i 2002.