Danske soldater øver sig på Tredje Verdenskrig: - Hvis det først går løs, så er det rigtig slemt
NATO vil syvdoble antallet af soldater, der kan mobiliseres til militær indsats i Østeuropa.
En lille times kørsel udenfor Letlands hovedstad, Riga, ligger Camp Niflheim – opkaldt efter tågeverdenen i den nordiske mytologi.
Omringet af skov og med sandet jord, strøet med flis, bor 750 danske soldater i tolvmandstelte på små gader med navne som ”Stikkerstræde” og ”Jomfru Ane Gade”.
Der er rækker af festival-toiletter og udendørs vægttræning og lange rækker af pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer, der venter på at blive rullet ud til den næste øvelse.
En deling er i gang med at udskifte bælterne på et panserkøretøj. Andre pudser løbet på et maskingevær med en kæmpemæssig piberenser. Der kører dansk rapmusik på en soundboks.
Stemningen er afslappet. Men bagved lurer et scenarie, som de færreste tør tænke til ende.
- Det er jo noget helt andet end at kæmpe mod oprørere, som vi har gjort i Afghanistan og andre steder. Her træner vi til Tredje Verdenskrig. Vi ved jo, at hvis det først går løs her, så er det rigtig slemt, lyder det fra Mathias, som har ansvar for logistik.
På en af infanterikampvognene, der er til service, sidder Nikolaj:
- Det er noget, der ligger i baghovedet hele tiden. Og det er det, vi træner til. Hvis helvede først bryder løs her, så kan det være begyndelsen på en ny verdenskrig, siger Nikolaj.
Han og Mathias fremgår kun med fornavn af sikkerhedsmæssige hensyn. Deres fulde navne er redaktionen bekendt.
Mere alvorligt end nogensinde før
Et par timers kørsel derfra er deres kolleger i gang med øvelse i bykamp i nogle forladte bygninger i et skovområde 50 kilometer fra grænsen til Rusland.
For 30 år siden var det en sovjetisk raketbase. Nu er det øvelsesområde for NATO-soldater.
- Potentielt set så er truslen, at vi ender i en regulær krig. Det er ikke det, vi håber på eller regner med. Men med det vi har set i Ukraine, så er truslen, at vi ender i regulær krig, og det skal vi kunne træne til, siger Jakob, der er kompagnichef i Letland.
Han ser til, mens hans kampsoldater øver indtrængning i en bygning, der er overtaget af fjenden.
Det brager med løs krudt og røggranater. Indimellem er der time out, og de taktiske træk bliver evalueret.
- Vores primære opgave er at afskrække russerne fra overhovedet at overveje et angreb på de baltiske lande. Men hvis det sker, så skal vi være den forreste styrke, som forsvarer landet, indtil NATO kan indsætte forstærkning.
Tænker du også over, at hvis I får brug for det her, så kan det være en Tredje Verdenskrig?
- Ja, selvfølgelig gør jeg det. Efter det, der er sket i Ukraine, så tager man sit job mere alvorligt end nogensinde gør. Og vores job er at forsvare Letland og de andre baltiske lande, hvis Tredje Verdenskrig bryder ud herovre.
Styrker som snubletråd
I fredags blev det besluttet at forlænge den danske kampbataljon til Letland.
De er en del af NATOs samlede styrke på over 7000 soldater i de baltiske lande. Alene i Letland er der soldater fra 13 andre NATO-lande repræsenteret. Ideen er ikke, at de i sig selv kan nedkæmpe en russisk invasion. De bliver beskrevet som en slags snubletråd, der i tilfælde af et angreb kan holde fjenden tilbage og derefter udløse en samlet reaktion fra NATO, som i givet fald vil rykke ind med langt flere tropper.
Den situation har der i de baltiske lande været frygt for, lige siden Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014 og især siden invasionen i Ukraine i februar i år.
Derfor appellerer de baltiske lande på det forestående NATO-topmøde i Madrid kraftigt til, at der bliver sendt flere soldater til de baltiske lande.
- Vi forventer en stærk beslutning fra NATO-topmødet i forhold til den østlige flanke. Vi har set, at Rusland har øget sin aggression. Derfor skal forsvaret også øges, siger den estiske premierminister, Kaja Kallas, til TV 2.
Trusselbillede kan ændre sig hurtigt
Ganske vist er situationen lige nu, at krigen i Ukraine har drænet Rusland for militære ressourcer. Derfor forventer de danske soldater ikke et russisk lynangreb på de baltiske lande lige nu, siger Peter Els, der er chef for de 220 danske soldater i Estland.
- Når det gælder de russiske styrker, der var på den anden side af grænsen her i vores område, så er der måske 10-20 procent tilbage af dem. Resten er blevet sendt til Ukraine. Men trusselsbilledet kan hurtigt ændre sig, og derfor træner de danske soldater i både Estland og Letland sammen med deres NATO-kolleger til en storkrig mod Rusland, uddyber han.
- Hvis russerne vælger at angribe, så er vores rolle i første omgang at forsinke en invasion. Det vil sige, at vi kan holde fjenden tilbage i et stykke tid, indtil NATO kommer os til undsætning. Og her er det en kæmpe fordel, at vi er så mange nationer til stede fra NATO.
NATO vil syvdoble styrker
Mandag blev ønsket fra blandt andre Kaja Kallas hørt af NATO, da generalsekretær Jens Stoltenberg meddelte, at alliancen vil forhøje antallet af enheder, som kan mobiliseres til hurtig indsats.
Det er planen at bringe antallet af de særlige indsatsstyrker op på over 300.000. I dag har NATO omkring 40.000 mand i den multinationale styrke, NRF.
Jens Stoltenberg siger samtidig, at der skal oprettes våbendepoter på den østlige flanke i Østeuropa, hvor indsatsstyrkerne skal være.
Han begrunder oprustningen med, at Rusland har ændret status fra at være en strategisk partner til en potentiel trussel.