Udland

Analyse: Israels regering falder, og Netanyahu vejrer morgenluft

Israels regering er faldet, og landet er på vej ud i sit femte parlamentsvalg på 3,5 år. I kulissen står Netanyahu og venter på sin chance.

Tirsdag meddelte Israels premierminister, Naftali Bennet, at han ville anmode landets parlament om at opløse sig selv. Og knap en time efter lagde den tidligere premierminister Benyamin Netanyahu en video ud på de sociale medier.

Han var begejstret. For nu lå vejen endelig åben for, at han igen kunne vende tilbage til magten.

- Mine venner og jeg vil danne en ny regering, proklamerede han.

I første runde så hans begejstring dog måske en smule forhastet ud.

Anklaget for korruption, svindel og mandatsvig

For parlamentet skal først i løbet af den kommende uge behandle lovforslaget om at opløse landets parlament, Knesset.

Lovforslaget skal desuden igennem tre behandlinger, inden det bliver lov. Så et nyt valg kan – blandt andet på grund af en række jødiske helligdage – først afholdes i slutningen af oktober eller begyndelsen af november.

Desuden er der forlydender om, at den afgående regering lige inden ”tæppefald” vil forsøge at få en lov igennem om, at politikere, der står anklaget for forbrydelser, ikke kan blive premierministre.

Det vil naturligvis ramme Netanyahu, som netop nu ved israelske domstole står anklaget for tre forskellige tilfælde at korruption, svindel og mandatsvig.

Justitsminister Gideon Sa’ar har meddelt, at han vil fremlægge et lovforslag om, at en person kun kan bestride premierministerposten i maksimalt 8 år. Netanyahu har allerede siddet på posten i 15 år.

I stedet rygtes det nu, at Netanyahu vil forsøge at samle flertal for at danne en ny regering med ham i spidsen uden at skulle trække landet igennem endnu et valg.

Er Netanyahu den næste premierminister?

Bliver der valg, vil det være det femte på bare 3,5 år.

Den første meningsmåling, der er blevet offentliggjort i Israel siden Bennetts meddelelse om, at regeringen træder tilbage, viser, at Israel er delt næsten lige over på midten mellem højre og venstrefløjen.

Ifølge meningsmålingen vil den højrenationalistiske fløj kunne opnå 59 mandater ud af Knessets 120. Altså tæt på, men alligevel lige under halvdelen.

Desuden har flere prominente højrefløjspolitikere meddelt, at de under ingen omstændigheder vil i regering med Benyamin Netanyahu. Blandt andet Avigdor Lieberman, der er den nuværende finansminister og formand for partiet Yisrael Beiteinu, samt justitsminister Gideon Sa’ar, som er leder af partiet Tikva Hadasha. Begge partier på højrefløjen, hvis medlemmer man må formode så heller ikke vil gå sammen med Netanyahu.

Så Netanyahu er, når det kommer til stykket, givetvis mere end bare et par mandater fra at kunne danne Israels næste regering.

I følge samme måling ville centrumvenstrefløjen opnå 55 mandater, hvis der var valg nu.

Problemet for Netanyahus modstandere på centrumvenstrefløjen er, at mange af politikerne på højrefløjen kan ”købes” med gode løfter om ministerposter, finansiel støtte til deres yndlingssager, gennemførelse af love, som vil favorisere deres støtter og tilhængere.

Det er et sørgeligt gennemprøvet system, som Netanyahu igennem årene har vist sig som en sand ekspert i at bruge.

Tættere på end nogensinde før

Historien og de verserende straffesager imod ham viser, at Netanyahu er villig til snart sagt hvad som helst for at blive ved magten eller få den tilbage.

Under alle omstændigheder betyder den israelske regeringskrise, at Benyamin Netanyahu er tættere på at genvinde premierministerposten, end han har været, siden han mistede den for præcist et år siden.

Netanyahus højrenationalistiske vælgere er utroligt loyale over for deres leder. Mistanken om kriminelle handlinger og en sand overflod af utroligt negative og kritiske historier i medierne om Netanyahu, hans tid ved magten og hans luksusliv på statens regning har ikke fået dem til at vakle.

Netanyahu og hans tilhængere deler holdninger om, at politiet, domstolene og hele retssystemet er pakket med venstreekstremister, som misbruger deres magt til at få ham ned med nakken. Det samme er medierne ifølge deres opfattelse. På den måde er der mange ligheder og paralleller mellem Netanyahu og USA’s tidligere præsident Donald Trump.

- Når vi først har brækket alle venstrefløjens knogler, skal vi nok vise dem, at vi er bedre til at styre dette land, siger David Amsalem, der er en af Netanyahus partifæller i parlamentet.

Den israelske journalist Ben Caspit, som har skrevet en biografi om Netanyahu, citeres i The New York Times for, at ”Israels demokrati vil være i virkelig stor fare”, hvis Netanyahu kommer tilbage til magten.

- Det eneste, han er interesseret i, er at få stoppet retssagerne imod ham, siger han.

Tidligere studievært er midlertidig premierminister

I perioden op til det kommende valg vil udenrigsminister Yair Lapid, som også er formand for koalitionens største parti, fungere som midlertidig premierminister.

Yair Lapid er tidligere journalist og populær studievært for et politisk talkshow på israelsk tv. Politisk befinder han sig hen over midten i israelsk politik og siger, at han ønsker en genoptagelse af fredsforhandlingerne med palæstinenserne.

Det har der dog ikke været nogle tilløb til i den forgangne regeringsperiode. Formentlig på grund af at afgående premierminister Naftali Bennett åbent og energisk støtter bosættelserne i de besatte områder. Bennett har dog ladet forstå, at han måske nu helt vil trække sig ud af israelsk politik.

Det er i virkeligheden lidt af et mirakel, at den israelske regering, der nu opgiver at regere Israel, har kunnet fungere i et helt år.

Regeringen har – næsten naturstridigt – bestået af otte ret forskellige partier fra den alleryderste højrefløj til langt ud på venstrefløjen.

Regeringen har også inkluderet et arabisk-islamistisk parti. Det er første gang, at det overhovedet er sket i israelsk historie. En sådan bred regering har i vid udstrækning bare flyttet de politiske skænderier fra parlamentssalen ind i regeringslokalerne, og det har ikke højnet regeringens effektivitet.

Netanyahu vejrer morgenluft

Regeringen har ikke været enig med sig selv om ret meget – kun at man ville af med Benyamin Netanyahu som Israels regeringschef. Hvis det kunne opnås, var alle partier, uanset hvor modstridende deres interesser ellers var, villige til at sluge nogle ganske store og uspiselige kameler.

Det mål – at slippe af med Netanyahu – har regeringen opnået… næsten, for han sidder stadigvæk i kulissen som leder af oppositionen, og nu vejrer han morgenluft.

Efter et år på udskiftningsbænken er det muligt, at Netanyahu kan vende tilbage til premierministerposten. Hvis han vinder det kommende valg, vil en af hans første handlinger sikkert være at fortsætte med det forehavende, han blev afbrudt midt i, da han tabte posten sidste gang, nemlig at få gennemtrumfet en lov, som betyder, at en siddende premierminister ikke han stilles for retten.

Benyamin Netanyahu vil nemlig ikke bare gå over i historiebøgerne som den længst regerende israelske premierminister nogensinde. Han vil også blive husket som den første israelske regeringschef, der har stået anklaget for alvorlige forbrydelser, mens han var regerende premierminister.

Alt det lader sig naturligvis kun gøre, hvis det ikke lykkes den nuværende regering at få vedtaget en lov om, at forbryderanklagede ikke på samme tid også kan fungere som Israels premierminister.