Udland

Nu afgøres Ukraines skæbne i EU

For at blive medlem skal Ukraine ifølge EU-formand Ursula von der Leyen gennemføre en række reformer.

De kommende dage afgøres Ukraines fremtidige skæbne i EU.

Det sker, når EU's 27 regeringschefer og EU-toppen på et todages topmøde i Bruxelles skal tage stilling til Ukraines ønske om at blive kandidat til at blive optaget i unionen.

Selvom Ukraine er i krig med Rusland, ser landet ud til at få tildelt kandidatstatus, efter at en række EU-ledere sidste uge anbefalede at stemme ja.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte ligeledes sidste uge, at også kommissionen støtter en kandidatstatus til det krigshærgede land.

En lang rejse mod EU

For at blive medlem af unionen skal Ukraine ifølge EU-formand von der Leyen gennemføre en række reformer, der blandt andet skal sikre, at Ukraine gør op med den korruption, der historisk har plaget landet.

EU-Kommissionen har lavet en rapport om Ukraine, der viser, at landet skal forbedre sig betydeligt på i alt otte områder, inden at et endeligt medlemskab kan komme i betragtning. Det fortæller TV 2s korrespondent i Bruxelles Olav Christensen.

- Her er korruption et af de allervigtigste områder. Korruption i Ukraine er især udbredt inden for politi, retsvæsen og i erhvervslivet. Der er nogle meget velhavende forretningsfolk, kendt som oligarker, som får nogle særlige fordele inden for erhvervslivet, og blandt andet det skal Ukraine gøre op med, fortæller Olav Christensen.

Oligarker i magteliten

Ukraine ligger ifølge en opgørelse fra organisationen Transparency International på en 122. plads over 180 lande, som organisationen rangerer i forhold til graden af korruption.

Ukraine ligger på niveau med lande som Rusland og Egypten i den tunge ende af skalaen. Til sammenligning ligger Danmark på en delt førsteplads med Finland og New Zealand som de mindst korrupte lande i verden.

Siden Ukraine genvandt sin selvstændighed efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, har landets magtelite været præget af oligarker, som i de kaotiske tider efter sammenbruddet har sat sig på store dele af landets værdier.

Så sent som sidste år gennemførte Ukraine en ny lovgivning, der skal dæmme op for korruptionen og stække rigmændenes indflydelse på samfundet.

Kniber med menneskerettighederne

Ud over korruption har Ukraine også store udfordringer med at overholde menneskerettighederne.

Ifølge Amnesty Internationals seneste rapport er der blandt andet problemer med tortur, magtmisbrug, vold mod kvinder, vold mod homoseksuelle og en manglende vilje til at efterforske angreb på journalister og menneskerettighedsforkæmpere.

Også FN har påpeget, at Ukraine har udfordringer på menneskerettighedsområdet.

Siden Ukraine underskrev en omfattende frihandelsaftale med EU for otte år siden, har landet arbejdet på at tilpasse sig EU’s samlede love og standarder.

Over 60 procent af den ukrainske lovgivning lever ifølge den ukrainske regering allerede op til EU’s standarder, men der er stadig et godt stykke vej til, at landet opfylder alle kravene fra unionen.

Danmark støtter kandidatur

En række EU-lande, heriblandt Danmark, har tidligere været skeptisk over for allerede nu at tildele Ukraine status som kandidatland.

Det skyldes, at Ukraine er meget langt fra at opfylde de såkaldte Københavner-kriterier, der blandt andet betyder, at et EU-land skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat og menneskerettigheder.

Tirsdag understregede statsminister Mette Frederiksen (S) dog, at Danmark støtter Ukraines status som kandidatland. Det skete i en tale til det ukrainske parlament.

- Vejen til EU-medlemskab kan være lang og krævende. Der er krav, der skal opfyldes. Det kan vi ikke ændre på. Men vi vil støtte jer hele vejen, lød det fra statsministeren, der tilføjede:

- I hører til i Europa. Og Europa tilhører jer.

Ud over Ukraine har Nordmakedonien, Montenegro, Albanien, Serbien og Tyrkiet alle status som kandidater til at blive medlemmer af EU. Derudover har Kosovo og Bosnien-Hercegovina status som ”mulige kandidater”.