ANALYSE: Xi Jinping og Vladimir Putin vil udnytte BRIKS-topmøde til at etablere en ny verdensorden som modtræk til USA og dets allierede.

Det er flere år siden, at det såkaldte BRIKS-samarbejde har trukket internationale overskrifter, udover når det er blevet kaldt dysfunktionelt og irrelevant. Men når Kinas leder, Xi Jinping, i de kommende dage er vært for det årlige møde mellem Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, kan det få afgørende betydning for magtbalancen i verden.

Ruslands leder, Vladimir Putin, som står i spidsen for Ruslands invasion af Ukraine, har i flere år været udelukket fra det gode selskab i Vesten. Men lederne fra BRIKS-landene har tilsyneladende ingen problemer med at samarbejde med ham. Mødet foregår virtuelt på grund af pandemien.

Flirter med flere lande

Det samme gælder en række inviterede gæster fra nogle af de lande, som flirter med BRIKS. Det gælder blandt andre Ægypten, Indonesien, Nigeria, De Forenede Arabiske Emirater, Saudi Arabien, Senegal og Thailand, som alle var repræsenteret ved et udenrigsministermøde i BRIKS sidste år.

Oprindeligt var BRIK en fælles betegnelse for de fire lovende vækstøkonomier Brasilien, Rusland, Indien og Kina, som blev født i en rapport fra investeringsbanken Goldman Sachs i 2001. Nogle år senere kom S for Sydafrika med som et bud på en afrikansk tigerøkonomi.

BRIKS leverede blandt andet indspark til Den Internationale Valutafond (IMF) under finanskrisen og etablerede i 2015 en udviklingsbank med hovedkontor i Shanghai. Formålet med banken er at finansiere infrastrukturprojekter i udviklingslande.

Men økonomer og journalister i Europa og USA er i de senere år holdt op med at interessere sig for samarbejdet og opfatter det nærmest som dødt. Både fordi udviklingen i nogle af landene er gået langsommere end ventet, men også fordi Kinas økonomiske tyngde begyndte at overskygge de andre.

Venskab uden grænser

Vestens voksende skepsis mod Kina og Rusland har i de senere år skubbet de to lande i armene på hinanden, selvom de ikke er enige om alt. Deres såkaldte strategiske partnerskab kulminerede i februar, da Xi og Putin mødtes i Beijing i forbindelse med åbningen af vinter-OL og udgav en erklæring om et "grænseløst venskab".

Det skete få uger før Ruslands invasion af Ukraine, og det kunne opfattes som en indirekte kinesisk støtte til Putins krig. Kina fastholder dog retten til at være neutral ligesom Indien, som også er imod sanktionerne mod Rusland. Der er intet, der tyder på, at Kina bevidst modarbejder sanktionerne fra Vesten, men der er skruet kraftigt op for leverancerne af russisk olie.

Samtidig har Kina og Rusland fået en stor fælles interesse i at genoplive og ligefrem udvide BRIKS-samarbejdet til en større alliance, der kan fungere som et modtræk til USA og dets allierede.

Hvis der er en ting, som Rusland og Kina er enige om, er det nemlig, at USA er skyld i mange af verdens problemer. Herunder krigen i Ukraine, som, ifølge stærke stemmer i Rusland og Kina, skyldes, at et amerikanskledet NATO har presset Rusland op mod en mur og tvunget Putin til at reagere for at forsvare Ruslands sikkerhedspolitiske interesser.

Antiamerikansk alliance

Men også når det gælder den anspændte situation omkring Taiwan. Kina opfatter Taiwan som en løsrevet kinesisk provins, der hurtigst muligt skal indlemmes til moderlandet. USA har lovet at hjælpe Taiwan med at forsvare sig selv i tilfælde af en kinesisk invasion, og ifølge den kinesiske regering puster USA til ilden ved at sælge militært isenkram til Taiwan og sende flådefartøjer gennem Taiwan-strædet.

Således skal et stærkere BRIKS-samarbejde ses som et modtræk til USA’s mange alliancer. Heriblandt QUAD-samarbejdet med Japan, Indien og Australien samt AUKUS-samarbejdet, hvor USA samarbejder med Australien og Storbritannien om at udvikle hypersoniske missiler.

Men det er ikke så let, som det lyder, for ifølge nyhedsmediet Bloomberg vil Indien modsætte sig enhver form for antiamerikansk kommunikation, som vil give Kina og Rusland en propagandasejr over USA.

Svær balance for Indien

Indien er fanget i, at landet på den ene side samarbejder med USA som et modsvar til Kinas voksende indflydelse i regionen. Så sent som i sommeren 2020 var der militært sammenstød på grænsen mellem Kina og Indien. På den anden side er Kina Indiens største samhandelspartner, og Rusland er den vigtigste leverandør af våben til Indien.

Indien bliver ofte hyldet som verdens største demokrati, men spørgsmålet er, om landet har mere tilfælles med Kina og Rusland end USA og dets allierede. Menneskerettighedsorganisationer har i flere år gjort opmærksom på en voksende religiøs ekstremisme og hetz mod landets muslimer.

EU og USA bør under alle omstændigheder holde et vågent øje med udviklingen af BRIKS, hvor man samarbejder om alt lige fra rumfart til finansielle systemer, der på sigt vil kunne hjælpe landene med at modstå eventuelle sanktioner fra Vesten. Konturerne af en ny verdensorden er for længst begyndt at tegne sig i horisonten.