Rusland invaderer Ukraine

Ukrainske styrker angriber russisk flåde med donerede missiler: - Russerne har ikke noget modsvar

Ukraine skimter muligheden for at bruge Harpoon-missiler til at løfte den russiske flådeblokade. Men det tvivler dansk ekspert på, kommer til at ske.

Ukraine råder over så mange Harpoon-missiler, at "vi kan sænke hele den russiske sortehavsflåde".

Sådan lød påstanden fra lederen af regionalrådet i Odesa, Serhiy Bratchuk, i slutningen af maj, efter at Ukraine havde modtaget en stor håndfuld Harpoon-missiler fra Vesten, inklusiv Danmark.

Fredag lykkedes det så de ukrainske styrker at angribe det første russiske skib med de donerede missiler. Det skriver det britiske forsvarsministerium i dets seneste opdatering om krigen.

Harpoon-missilerne, der kan affyres fra land og række langt ud i Sortehavet med stor præcision, gør det endnu farligere for de russiske skibe at nærme sig Ukraines kyst. Dermed kan de blive et vigtigt taktisk våben i kampen om Sortehavet, fortæller Anders Puck Nielsen, militærforsker ved Forsvarsakademiet ved Center for Maritime Operationer.

- De tvinger russerne til at holde meget stor afstand, ellers bliver de skudt. Det har Ukraine netop demonstreret ved at skyde dette logistikskib i stykker, siger han til TV 2.

Og selvom Rusland fortsat har fordelen i Sortehavet, kan de få svært ved at bevare kontrollen i den nordvestlige del af havet, fortæller han. Det gælder særligt for den ukrainske ø Zmiinyi, også kendt som 'Slangeøen'.

En vigtig strategisk brik

Der er tale om den russiske flådeslæbebåd Spasatel Vasily Bekh, som blev destrueret af to Harpoon-missiler. Det hævder Ukraine.

Skibet var ifølge det ukrainske forsvarsministerium på vej til at levere våben og mandskab til 'Slangeøen'.

Indtil videre er der få beviser på, hvad der præcis skete forud for forliset. Men det ukrainske forsvarsministerium har frigivet optagelser fra en Bayraktar TB2-drone, der angiveligt viser angrebet.

Videoen er også blevet brugt til at give koordinatorer for den pågældende drone, og den placerer angrebet lidt over 30 kilometer øst for 'Slangeøen'.

'Slangeøen' er – på trods af sin lille størrelse – en vigtig strategisk brik i krigen.

Det er en af de få øer, som hører under Ukraine, og efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 blev 'Slangeøen' af tænketanken Atlantic Council beskrevet som "nøglen til Ukraines maritime territoriale krav".

Øen blev dog allerede i krigens indledende faser erobret af russerne, men det betyder også, at Rusland skal levere forsyninger og materiel til de styrker, som befinder sig der. Og det vil de få vanskeligere ved i takt med, at Ukraine får bedre og mere udstyr fra Vesten, vurderer militærforsker Anders Puck Nielsen.

Derudover risikerer Rusland at miste en del skibe.

Dyre tab skal føre til fred

Det er ikke første gang, at et russisk flådefartøj er blevet beskadiget eller ødelagt af Ukraine.

De (russerne, red.) har ikke umiddelbart noget modsvar andet end at prøve at gå efter at ramme ukrainske missiler inde på land

Anders Puck Nielsen, militærforsker ved Forsvarsakademiet

I april i år sænkede Ukraine sortehavsflådens flagskib Moskva med et lokalt produceret Neptun-missil.

Russerne selv sagde dengang, at krigsskibet blev alvorligt beskadiget, efter at ammunition ombord på skibet eksploderede. Men den forklaring har både Ukraine og flere eksperter afvist.

Ifølge Anders Puck Nielsen er der tale om meget dyre tab, hver gang russerne mister et af deres skibe. Og hver gang den russiske præsident, Vladimir Putin, lider et tab, stiger Ukraines håb om en fredsløsning, siger han.

- Det giver en række store udfordringer for den russiske flåde. Den har ikke umiddelbart noget modsvar andet end at prøve at gå efter at ramme ukrainske missiler inde på land.

Men man skal ikke forvente, at krigslykken snart vender i Sortehavet, understreger militærforskeren.

For russerne er stadig militært overlegne, hvad angår de maritime operationer.

- Russerne sidder på Sortehavet

Ukraine har skimtet muligheden for at bruge Harpoon-missilerne til at løfte den russiske flådeblokade. En blokade, der har lammet store dele af Ukraines eksport, skabt stigende fødevarepriser og sultekriser i flere udviklingslande.

Men det, tror Anders Puck Nielsen ikke, kommer til at ske. Han mener, at russerne stadig kan opretholde blokaden på afstand længere ude i havet.

- Russerne sidder på Sortehavet, siger han og tilføjer:

- Men Ukraine har forhindret dem i at bruge området omkring Odesa. De kan ikke bombe Odesa fra havet, og de kan ikke true med at sætte soldater på land.

Det britiske forsvarsministerie går så langt som til at sige, at Ukraines kystforsvarskapacitet stort set har neutraliseret Ruslands evne til at etablere havkontrol og projektere maritime styrker i den nordvestlige del af Sortehavet.

Den resterende del af Ukraines kyst er dog på russiske hænder. Siden krigens begyndelse har Rusland haft kontrol med hele kysten ved Det Azovske Hav. Men hvis Ukraine i fremtiden også får kapacitet til at skyde mod de russiske skibe, der holder til der, mener Anders Puck Nielsen, at de også kan gøre livet surt for Rusland i det område.