Udland

Mystisk hul i Estonia-vrag er større end først antaget

Nye fund har skabt spekulationer om årsagen til skibsulykke. Hul i "Estonia" er større, end man først troede.

I starten af måneden blev endnu en ekspedition indledt ved skibsvraget ”Estonia” og ulykken, der betegnes som en af de værste maritime katastrofer i det 20. århundrede.

Nu har undersøgelserne vist, at et hul i vraget er større end først antaget, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Hullet blev opdaget i forbindelse med optagelserne til en dokumentar om ulykken. Det har ført til nye spekulationer om årsagen til, at skibet i 1994 forliste mellem Sverige og Estland.

852 personer omkom ved ulykken, herunder fem danskere.

Hullet var først vurderet til at være cirka 22 meter langt, men har vist sig at være mindst 40 meter langt og seks meter bredt, oplyser den estiske havarikommission.

Formålet med ekspeditionen er at skabe et interaktivt, tredimensionelt billede af vraget. Med i ekspeditionen er det danske dykkerfirma JD-Contractor. Den ledes af den svenske havarikommission (SHK).

Tale om en tragedie

"Estonia" sank tidligt om morgenen 28. september 1994. Kun 137 personer overlevede ulykken. Den svenske Riksdag nåede i 1998 frem til, at skibet ikke skulle hæves. Med den beslutning sikrede man de dødes gravfred på bunden af Østersøen.

Efter tragedien slog en havarikommission fast, at en løsreven bovport var årsagen til, at færgen sank.

Da det var høj sø, flød der vand ind på bildækket. Det gjorde skibet ustabilt i en grad, så det endte med at kæntre og synke.

Sank på under en time

Det har dog været et mysterium for mange, hvordan skibet kunne synke på under en time.

Dokumentaren fra 2020 belyser ifølge Politiken, at et skib på størrelse med "Estonia" aldrig før er gået til bunds så hurtigt. Den peger samtidig på, at det store hul kan være forårsaget af en udefrakommende kraft.

Overlevende og pårørende til ofrene for ulykken har i årtier kæmpet for, at omstændighederne omkring ulykken skulle undersøges grundigere.