Rusland invaderer Ukraine

Global fødevarekrise er et mål for Rusland, siger russisk chefredaktør

Vesten har tidligere beskyldt Rusland for at udnytte truslen om massesult som våben.

Truslen om en global fødevarekrise kan i sidste ende tvinge Vesten til at ophæve sine sanktioner mod Rusland.

Det mener i hvert fald Margarita Simonjan, chefredaktør for det statskontrollerede russiske medie RT.

Udtalelsen faldt i forbindelse med dette års udgave af Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum, hvor Simonjan fra scenen fortalte, at hun har hørt adskillige personer i Moskva sige, at "alt vores håb ligger i hungersnød".

- Det skal forstås sådan her: Det betyder, at hungersnøden vil begynde nu, og de vil ophæve sanktionerne og blive venner med os, fordi de vil indse, at det er nødvendigt, forklarede Margarita Simonjan ifølge Forbes.

Rusland har siden begyndelsen af krigen i Ukraine blokeret for eksporten af 20 millioner ton korn fra nabolandet.

Det har fået FN til at advare om, at dele af kloden kan blive ramt af en fødevarekrise – ikke mindst Afrika, som ifølge FN står over for den værste humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig, fordi de afgørende forsyninger af hvede og andre fødevarer fra Ukraine nu ikke længere kan nå frem.

Vestlige lande og Ukraine har beskyldt Rusland for at gøre sult i verden til et våben i krigen i Ukraine, og ifølge Margarita Simonjan er det altså netop en bevidst strategi.

Rusland straffet

Vesten har ad flere omgange indført omfattende sanktioner mod Rusland som reaktion på russernes invasion, der blev indledt 24. februar.

USA har forbudt import af russisk olie og gas, Storbritannien udfaser al import af russisk olie inden årets udgang, og EU vil udfase al import af russisk kul samt russisk olie leveret via skibe. Derudover har Tyskland bremset godkendelsen af gasledningen Nord Stream 2.

De omfattende sanktioner har også ramt prominente enkeltpersoner, virksomheder og banker, mens store internationale virksomheder på stribe har trukket sig helt ud af Rusland som protest mod krigen i Ukraine.

I alt er 1158 personer og 98 institutioner i Rusland aktuelt omfattet af EU's indefrysning af aktiver og rejseforbud.

En af personerne på listen er netop chefredaktøren for RT, Margarita Simonjan, da hun ifølge EU er en central figur i den russiske propaganda. Mediet RT er derudover et af fem russiske medier, der er blevet forbudt i EU.

Putin vil have sanktioner løftet

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har meldt sig klar til at drøfte, hvordan Ukraine kan genoptage eksporten af hvede og andre fødevarer fra havne i Sortehavet.

Men allerede dengang antydede regeringen i Kreml, at det ville afhænge af Vestens vilje til at ophæve de økonomiske sanktioner:

- Putin har forklaret de reelle årsager til problemerne med fødevareforsyning, som er resultatet af de vestlige landes fejlagtige økonomiske og finansielle politikker, såvel som de antirussiske sanktioner, som blev pålagt af dem, lød det i en erklæring fra Kreml.

Foruden at blokere for hvedeeksporten er Rusland også blevet anklaget for at stjæle hvede fra Ukraine for selv at sælge den videre.

Stigende fødevarepriser og sult

Tidligere blev tonsvis af hvede, majs, byg, solsikkeolie og andre fødevarer udskibet fra de ukrainske havne i Sortehavet, først og fremmest havnen i Odesa.

Men den russiske blokade af havnene har lukket helt for trafikken, hvilket har ført til stigende fødevarepriser globalt – herunder i Danmark.

Ukrainsk landmand må opgive at høste sine marker - for han har ikke plads til mere korn.

I de hårdest ramte dele af verden er konflikter og klimaforandringer i forvejen skyld i, at millioner af mennesker sulter.

Ifølge FN’s Fødevareprogram (WFP) befinder over 800.000 mennesker sig allerede i det, der defineres som "hungersnødslignende tilstande". De fleste af dem befinder sig i de østafrikanske lande Etiopien, Somalia og Sydsudan.

I hele den region er landbruget, og dermed befolkningens mulighederne for at brødføde sig selv, alvorligt truet af den værste tørke i 40 år.