Rusland invaderer Ukraine

Billeder af unge i gallatøj går viralt: - De tog barndommen fra os

Ukrainske studerende, der er gået glip af deres skolebal, har fundet alternative måder at markere det på. Samtidig har de et budskab til verden.

De har længe set frem til deres skolebal, men har i stedet måttet se deres land ligge i ruiner.

Mens mange er flygtet ud af landet, er få studerende blevet. De har læst til eksamen til lyden af sirener og i skjul i beskyttelseskældre, mens angrebene har stået på. Det ubekymrede teenageliv, de havde før krigen, er blevet erstattet af alvor, og næsten alle skolefester er blevet aflyst i invasionens kølvand.

Jeg vil gemme billederne og vise dem til mine børn

17-årige Anastasia Naumenko

En række studerende har dog fundet en anden måde at markere deres skolebal på. I stedet for at holde en stor fest og få taget billeder i professionelle studier, får de nu taget billeder i deres gallatøj - men foran ruinerne fra deres ødelagte skoler.

TV 2 har talt med en fotograf og nogle af de studerende, hvis gallabilleder og -videoer er gået viralt på sociale medier i hele verden.

Fotograferet i Tjernihivs ruiner

Fotografen Stanislav Senyk, der er opvokset i Ivano-Frankivsk i det vestlige Ukraine, har siden begyndelsen af krigen villet dokumentere den gennem sine billeder. Og han fik netop idéen om at tilbyde de afgående studerende et gratis fotoshoot med Tjernihivs ruiner i baggrunden.

- Jeg ville forevige deres historie i et billede. Jeg ville give de studerende nogle positive følelser uden at skulle have noget igen, siger Stanislav Senyk til TV 2.

Han begyndte at lede efter elever på de sociale medier og hørte her fra den 17-årige Olha Babinets. Hun syntes, at det lød som en god idé og ringede øjeblikkeligt til alle sine klassekammerater for at spørge, om de ville være med på billedet.

De var dog kun ni tilbage. Resten var midlertidigt flygtet ud af landet.

Klassekammeraterne besluttede at få taget billeder nær et ødelagt megavarehus, fordi de alle boede i området, og lokationen var et sted, de plejede at hænge ud efter skole. Og selvom de havde vænnet sig til at bo i en by, hvor alt var ødelagt, så var fotograferingen hård for dem. Den mindede dem om, hvad de havde mistet.

- Den 20 februar tog jeg hen til det lokale shoppingcenter for at finde en gave til min kæreste. Nu får jeg taget billeder i ruinerne af det, siger Olha Babinets.

De mødtes tidligt om morgenen for at tage billederne. Senere blev de unikke billeder fra skolefesten delt med tusindvis af mennesker i verden. Det var dog ikke let for dem at få taget billederne:

- Jeg vil ikke have, at folk tror, at vi kom der og var glade for det. Med billederne ville vi vise, at det er sådan det er, at bo i vores by, siger Olha Babinets.

Hun forklarer, at billederne blev taget, så de altid kunne minde dem om konsekvenserne af krigen.

17-årige Anastasia Naumenko havde ikke set sine klassekammerater siden begyndelsen af krigen. Hun tænkte, at fotograferingen var en god måde at møde alle igen. Det lykkedes kun at samle 11 personer i hendes klasse, men hun var stadig meget glad for, at det lykkedes.

Klassen valgte at få taget billederne foran de ødelagte bygninger. Bygningerne kunne falde sammen hvert sekund, men billederne var vigtige, fortæller Anastasia Naumenko.

- Lokationen viser al den vrede og had fra det russiske folk mod ukrainerne. Jeg vil have andre lande til at forstå, at det her er en fuldskala krig. Jeg vil gemme billederne og vise dem til mine børn, siger hun.

Vals i ruiner

I begyndelsen af februar blev skolen Kharkiv Skole nummer 134 i landets næststørste by, Kharkiv, et sted for voldsomme kampe. Det ukrainske militær formåede at befri skolen fra invasionsmagten. Der var dog næsten intet tilbage af skolen, der havde været under kraftig beskydning.

Vores afslutningsfest og barndom blev stjålet fra os af russerne

16-årige Valeria Kobzeva

16-årige Valeria Kobzeva var en af de studerende på skolen. I foråret 2022 skulle både hun og hendes klassekammerater have fejret deres afgangseksamen. Men i stedet tilbød soldaterne, som vandt skolen tilbage, at filme en dokumentar til minde om deres skole.

Valeria Kobzeva fik også sin mor til at tage et billede af hende og hendes veninde i deres gallakjoler, og billederne blev hurtigt spredt på internettet.

Den 16-årige og hendes klassekammerater koreograferede også en dans, som de opførte og filmede foran deres ødelagte skole. Men i stedet for gallakjoler havde eleverne taget hvide skjorter og sorte sørgekjoler på.

- Med videoen ville vi vise, at vi var usårlige, siger Valeria Kobzeva til TV 2.

Efter dansen skiftede Valeria Kobzeva og hendes venner til de gallakjoler, som de havde købt inden krigen. Det var vigtigt for dem at fejre det bare en lille smule.

- Iført de sorte kjoler viste vi, at krigen stadig er her. Bagefter tog vi de smukke kjoler på, så verden kunne se, hvad vi havde før krigen, og hvordan de endte med at blive. Vores afslutningsfest og barndom blev stjålet fra os af russerne.

I juni vil der blive holdt en afgangsceremoni på Valeria Kobzevas skole. Her vil alle lærere og studerende samles - men gennem et videoopkald.

Håbet om at genopbygge landet

En anden studerende, der aldrig nåede at få holdt sin gallafest, er 16-årige Maxym Kuntevesky, der gik på en skole i byen Novgrood-Siversky nær Tjernihiv.

Sammen med sin klasse skulle han egentligt havde taget billeder til deres afgangsalbum i midten af maj. Men samme dag blev skolen angrebet af et russisk missil.

Da de et par dage efter eksplosionen vendte tilbage til deres skole, var der næsten intet tilbage. På mirakuløs vis var netop deres klasse dog forblevet relativt intakt i forhold til resten af skolen.

I ruinerne fandt Maxym Kuntevesky sine efterladte sko og resterne af sit idrætstøj. Alt andet var ødelagt.

Sammen med sine klassekammerater besluttede han, at planerne skulle blive til virkelighed på trods af alt, der var sket. De flyttede fotograferingen til slutningen af juni, og har planer om at gennemføre fotograferingen på trods af, at det ikke bliver på skolen, som de kender den, men derimod i ruinerne af den.

- Vi har hørt rygter om, at borgmesteren ikke tror, at vores skole vil blive genopbygget. Så vi besluttede at få taget billederne og dele dem online for at sende et signal til resten af verden.

Maxym Kuntevesky og hans klassekammerater har dog ikke givet op. De håber, at billederne vil skabe opmærksomhed og få folk til at donere penge nok til at genopbygge deres skole.

I mellemtiden forbereder Maxym Kuntevesky sig på sine eksamener og føler sig som en almindelig teenager for en stund, indtil lyden af sirener igen minder ham om krigen.

Han håber at begynde på universitetet til sommer.