Tidligere russisk officer til TV 2: Vi stopper først, når hele Ukraine er befriet
Rusland har total ildoverlegenhed i det østlige Ukraine, og vestlige våbenleverancer påvirker ikke den russiske fremrykning, lyder det.
Konstantin Sivkov er tidligere officer og vicepræsident for Ruslands akademi for raket- og artillerividenskab. Og så er han hyppig gæst i diverse programmer på russisk stats-tv.
Sidst, TV 2 talte med ham, var i april. Her forsvarede han nødvendigheden af den militære specialoperation, som vi vest for Donetsk kalder krig.
Dengang var han overbevist om, at de russiske styrker om en til to måneder ville stå på grænsen til Polen.
Men her, to måneder senere, er der hårde kampe i Østukraine, og selvom russerne rykker frem, sker det langsomt og med store menneskelige og materielle omkostninger. Og styrkerne er stadig langt fra grænsen til NATO's østlige flanke.
- Det var min vurdering dengang. Strategien har imidlertid ændret sig. Nu foregår fremrykningen langsomt og forsigtigt, fordi vi passer på ikke at ramme civile og kun går efter militære mål. Når Donbas er befriet, kan vi fortsætte fremrykningen videre vestpå, siger den russiske militæranalytiker til TV 2.
Befrielse eller besættelse
Historierne om ukrainske borgere, som under russiske bombardementer er flygtet fra hus og hjem, er utallige. De fleste opholder sig nu i Polen og andre EU-lande, mens kampene foregår.
Når russerne ser tv, får de fortalt, at de russiske styrker, med hjælp fra de to militser i Donetsk og Luhansk, befrier ukrainerne. Den fortælling bakker Konstantin Sivkov op om.
Jeg har talt med mange ukrainske flygtninge i Ukraine, som ikke ser Rusland som en befrier, men besætter. Folk, som har set deres hjem blive jævnet med jorden.
- Sådan nogle holdninger er der. Men du er udenlandsk journalist og kan ikke vide, om de mennesker her udtaler sig frit eller under trusler fra den ukrainske sikkerhedstjeneste, siger Konstantin Sivkov.
Det er folk, som jeg har mødt ansigt til ansigt – det er børn, mødre, bedstemødre.
- Enten er det folk, som har forbindelser til det nazistiske regime – dem er der en del af…
Det er børn…?
- Ja, vi så jo også børn i det fascistiske Tyskland, som var klar til at kæmpe. Børn, som var med i Hitlerjugend. De (ukrainerne, red.) er blevet hjernevasket de sidste 30 år. Vi afnazificerede Tyskland. Nu afnazificerer vi Ukraine, lyder svaret fra Konstantin Sivkov.
Det russiske mål
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har adskillige gange talt om afnazificering og demilitarisering af Ukraine som det strategiske mål.
Til gengæld har det været mere uklart, hvad det helt konkret indebærer. Men Konstantin Sivkov har et bud:
- Målet er nået, når Ukraine kapitulerer. Når det ukrainske militær er totalt nedkæmpet. Og når der i stedet for det nazistiske Ukraine bliver dannet en ny stat.
En stat under russisk kontrol?
- Der vil selvfølgelig være påvirkning fra russisk side. Det er klart. Vi er ét folk. Vi er udelelige.
Hvis du mener, at Ukraine selv skal bestemme sin fremtid, hvad laver russiske soldater så i Ukraine?
- Det samme som Sovjetunionen og de allierede under Anden Verdenskrig. Vi befrier Ukraine for nazister, siger Konstantin Sivkov,
Men Tyskland angreb jo både Sovjet og de vestlige lande…
- Ja, men efter at vi havde anerkendt Luhansk og Donetsk og dannet en forsvarsalliance med dem, så angreb Ukraine dem, lyder ræsonnementet.
Rusland anerkendte folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk som selvstændige 21. februar. Tre dage senere invaderede russerne Ukraine fra nord og øst.
Vesten kan ikke levere
NATO-landene med USA i spidsen har leveret våben til Ukraine for milliarder af dollars. Men vurderingen fra Konstantin Sivkov er, at man skal øge det militære bidrag markant, hvis det skal have nogen som helst indvirkning på kampene på jorden.
- Det er uden tvivl kvalitetsvåben, som bliver leveret. Men der skal mindst ti gange så meget til, hvis det skal have en seriøs indflydelse på kamphandlingerne. At øge sit militære bidrag så markant er ikke noget, Vesten er i stand til, lyder vurderingen fra Sivkov.
Torsdag mødtes Volodomyr Zelenskyj med den tyske kansler Olaf Scholz. Tyskland er blevet kritiseret for fodslæbende våbenleverancer, men kansleren bedyrede på gårsdagens møde, at man vil levere tre rakesystemer i slutningen af juli.
Krigen i Ukraine har varet i 113 dage.