Rusland invaderer Ukraine

Zelenskyj får besøg fra de EU-lande, hvor opbakningen er mindst

Et flertal i de fire besøgende lande ønsker en afslutning af krigen nu - også selvom det skulle koste Ukraine indrømmelser.

Torsdag er en række af Europas vigtigste ledere på besøg hos den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, den tyske kansler, Olaf Scholz, den italienske premierminister, Mario Draghi, og Rumæniens præsident, Klaus Johannis, vil alle bruge dagen til at vise deres opbakning til den ukrainske præsident.

Men opbakningen til Ukraine kan ikke tages 100 procent for givet, viser en stor europæiske meningsmåling, der netop er offentliggjort af European Council on Foreign Relations (ECFR).

De har spurgt 8000 europæere i 10 europæiske lande om deres støtte til Ukraine – og det overordnede svar er, at støtten til Ukraine er meget stor.

Men undersøgelsen viser samtidig, at der er betydelige forskelle fra land til land.

Opsigtsvækkende nok viser undersøgelsen, at netop de fire besøgende lande – Italien, Tyskland, Frankrig og Rumænien – er der, hvor opbakningen kan tolkes som mindst.

"Hvem bærer hovedansvaret?"

På spørgsmålet om, hvem der bærer hovedansvaret for krigen, svarer en majoritet i alle lande, at det gør Rusland.

Men der er bemærkelsesværdige forskelle:

Mens folk i lande som Polen og Storbritannien næsten udelukkende lægger ansvaret hos Rusland, er befolkningerne i de fire besøgende lande faktisk dem, der er mest tilbøjelige til at lægge hovedansvaret andre steder:

Flest i Italien, hvor 27 procent svarer, at hovedansvaret enten ligger hos Ukraine, EU eller USA.

Det samme svarer 21 procent af rumænerne, 20 procent af tyskerne og 18 procent af franskmændene.

Forhindring for fred

Tendensen går igen, når folk bliver bedt om at svare på, ”hvilket land der udgør den største forhindring for fred mellem Rusland og Ukraine”.

Lande som Finland, Sverige, Storbritannien og Polen svarer klart, at Rusland er den største forhindring.

Men igen er Italien, Rumænien, Frankrig og Tyskland de fire lande i undersøgelsen, hvor svarene varierer mest.

Befolkningen i Italien er nærmest delt midt over.

39 procent svarer, at Rusland er den største forhindring for fred, mens 35 procent svarer, at det er Ukraine, EU eller USA. Resten svarer enten ”ved ikke” eller ”ingen af dem”.

Fred eller retfærdighed

Samlet set placerer 35 procent af europæerne sig på det, som ECFR kalder ”fredsfløjen”. Det er dem, der ønsker krigen afsluttet snarest muligt – også selvom det betyder, at Ukraine må give indrømmelser til Rusland.

22 procent placerer sig på ”retfærdighedsfløjen”. Det er dem, der mener, at det vigtigste er, at Rusland ”straffes” og indkasserer et klart nederlag i krigen.

Det efterlader en stor restgruppe, der enten har sympati for begge synspunkter eller svarer ”ved ikke”.

Undersøgelsen viser, at de fire lande, der torsdag er på besøg i Kiyv, er de lande i undersøgelsen, hvor den største del af befolkningen ønsker en fredsaftale nu.

I Italien placerer 52 procent af de adspurgte sig som tilhængere af ”fredsfløjen". Kun 16 procent betegner sig selv som hørende til på ”retfærdighedsfløjen”, der vil se Rusland straffet hårdt for at have startet krigen.

De tilsvarende tal for Tyskland er 49 mod 19 procent, for Frankrig 41 mod 20 procent og for Rumænien 42 mod 23 procent.

Fredsforhandlinger

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har flere gange afvist tanken om, at Ukraine vil være klar til at give indrømmelser til Rusland – for eksempel ved at acceptere at Ukraine mister territorium for at få krigen afsluttet hurtigt.

Men så sent som onsdag sagde en af dagens højtstående gæster, den franske præsident, Emmanuel Macron, at det kan blive nødvendigt:

- Den ukrainske præsident bliver nødt til at forhandle med Rusland. Sådan er realiteterne, sagde han.

Ifølge ECFR venter der nu de europæiske lande en stor opgave med at holde sammen på ”fredsfløjen” og ”retfærdighedsfløjen” i Europa.

- Regeringerne bliver nødt til at finde et nyt sprog, der kan bygge bro over kløften mellem de voksende fløje, for at styrke den europæiske enhed og undgå polarisering mellem lande og internt i hvert enkelt land. Det centrale bliver, at man kan få våbenleverancer og sanktioner fremstillet som en del af en defensiv krig, kommenterer ECFR’s chefer, direktør Mark Leonard og formand Ivan Krastev.