Rusland invaderer Ukraine

NATO vil sende flere våben til Ukraine - en type våben topper Zelenskyjs ønskeliste

Ifølge international analytiker bevæger NATO sig på en knivsæg, når man sender langtrækkende våbensystemer til Ukraine.

En lang række forsvarschefer og ministre er onsdag samlet i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles for diskutere, hvordan man kan sende endnu flere våben til Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var klar i mælet, da han tirsdag blev interviewet af en række danske medier. Ukraine har brug for nye, avancerede våbensystemer, der kan ramme mål på lange afstande.

- Mange af de steder, hvor vores tropper er placeret, er afstanden til de russiske tropper mere end 100-140 kilometer. Vi har et stort land i forhold til areal, det største i Europa. Så for at forkorte denne afstand har vi brug for tilstrækkelige våben, sagde præsidenten.

Inden dagens møde sagde NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, at han forventer enighed om nye omfattende våbenleverancer til ukrainerne.

- Allierede og partnere har allerede givet Ukraine milliarder af dollars i form af militært udstyr, såvel som økonomisk og humanitær hjælp. Jeg forventer, at NATO-allierede ved topmødet vil enes om en omfattende støttepakke til Ukraine, sagde Stoltenberg.

Ukraine har behov for mindst ti gange så mange våben, som landet har nu, hvis de skal kunne avancere mod Rusland. Sådan lød det tirsdag fra præsident Zelenskyjs rådgiver, Ihor Zhovka, da han medvirkede i programmet Lippert på TV 2 NEWS.

Langtrækkende missilsystemer på vej

Og Ukraine har et stort behov for Vestens våben, hvis landets militær skal have en chance mod den overlegne russiske militærmaskine. Det siger senioranalytiker Jacob Kaarsbo fra Tænketanken Europa til TV 2.

- Det, de har allermest brug for, er langtrækkende raketsystemer. Det giver dem længere rækkevidde end russerne, og det vil tage en stor del af den beskydning, de har været under i snart seks uger i Donbas, væk. Så kan ukrainerne stå på distancen og ramme de russiske støttepunkter, siger Jacob Kaarsbo.

Hvorfor får de så ikke det?

- Der er noget på vej. Så vidt jeg kan forstå, er ukrainerne ved at være uddannet på de amerikanske HIMARS-systemer. Dem skal de til at indfase i løbet af de næste par uger. De har fået fire fra USA og tre fra Storbritannien, men der skal mere til. Så jeg tror, at de håber meget på, at der kommer mere på NATO-mødet i dag af den slags, siger Jacob Kaarsbo.

Missilsystemet HIMARS kan ramme mål på op til 80 kilometer med præcisionsstyrede missiler. Det er våben, som ukrainerne længe har efterspurgt for at kunne slå de russiske styrker tilbage i kampen om det østlige Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har advaret Vesten mod at sende HIMARS-systemerne til Ukraine. Sker det alligevel, ”vil vi angribe nye mål”, har Putin sagt i et interview med russisk stats-tv.

Bevæger sig på en knivsæg

Ifølge international analytiker Kristian Mouritzen bevæger NATO sig på en knivsæg, når man sender langtrækkende våbensystemer til Ukraine.

- Det er det, der hele tiden har været diskussionen. Hvor langtrækkende våben har man lyst til at give ukrainerne, og hvor stor en risiko har man lyst til at løbe for at involvere NATO mere og mere i krigen? Det er der, den står lige nu, siger Kristian Mouritzen til TV 2.

- Vi har efterhånden et stort problem i NATO, hvor vi er ved at tømme lagrene for både ammunition og materiel. Nogle NATO-lande har reduceret deres lagre med 25 procent, og nu går diskussionen på, at det ikke nytter at tømme vores egne beredskabslagre for at give ukrainerne våben.

Samtidig med dagens møde i NATO har Biden-administrationen annonceret, at USA vil give yderligere 650 millioner dollars, svarende til over 4,6 milliarder danske kroner, i finansiering til våben og udstyr til Ukraine. Det rapporterer Bloomberg og AFP.

Ifølge medierne vil hjælpen for første gang indeholde omfattende køretøjsmonterede Harpoon-missiler, der kan bruges mod skibe.