Strid om omstridt ø er slut – imens er et dansk opgør med Rusland først lige begyndt
Jeppe Kofod kalder aftalen om at dele Hans Ø for et godt eksempel for alle andre grænsestridigheder.
Tirsdag er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i Canada for at underskrive en aftale, der skal afslutte den mest tilbagelænede grænsestrid i hele det arktiske område.
Striden om den lille golde klippeknold Hans Ø i strædet mellem Grønland og Canada.
En grænsestrid, der er blevet ført med spiritusflasker, flag og godt humør – men som ikke desto mindre har været 50 år om at blive afsluttet.
Både Danmark og Canada har gjort krav på øen. Det er nu løst ganske pragmatisk ved, at de to lande får halvdelen hver.
For den danske udenrigsminister står den indgåede aftale som et symbol på, hvordan to civiliserede og venligtsindede lande kan løse en grænsestrid.
- Der er jo andre krav fra forskellige arktiske kyststater i forhold til grænser. Og det er det vigtige ved aftalen mellem Kongeriget Danmark og Canada: at vise, at vi kan løse det her på en fredelig måde, baseret på international lov og ret, siger Jeppe Kofod til TV 2.
Et af de arktiske grænsespørgsmål, som udenrigsministeren hentyder til, er af en helt anderledes størrelse. Det handler nemlig om de enorme havområder omkring Nordpolen, hvor både Rusland, Danmark og Canada gør krav gældende på store områder – krav, der nogle steder overlapper hinanden.
Her står man over for et langvarigt forhandlingsforløb, der kommer til at tage mange årtier, før man kan håbe på en aftale.
Ikke mindst fordi forholdet til en af de andre parter, nemlig Rusland, måske vil være vanskeligt i mange år frem i tiden.
- Aftalen om Hans Ø er symbolsk vigtig, fordi den har haft international opmærksomhed på grund af de sjove historier. Det er en historie om at følge spillets regler og nå resultater ad den vej. Det kunne næppe ske, hvis Rusland havde været med, siger Marc Jacobsen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der forsker i dansk udenrigspolitik og diplomati med særligt fokus på det arktiske område.
Mange års forhandlinger
Grænsedragningen på havbunden omkring Nordpolen er en lang proces, der kun lige er begyndt. Alle tre lande foretager grundige videnskabelige undersøgelser til havs, der skal underbygge deres krav.
Landenes argumenter skal så granskes af FN’s Havretskommission. Danmark og Rusland forventes at gøre krav på nogle af de samme områder, og Havretskommissionens behandling kan nemt ende med, at den anerkender begge landes krav på samme havområder.
- Hvis flere lande har fået ret i deres krav til det samme område, så er det op til landene selv at forhandle det på plads bagefter. I den nuværende situation er det svært at se, at man kan blive enige, siger Marc Jacobsen.
I denne proces har Rusland sikret sig et forspring, fordi russerne var hurtigst til at indlevere deres krav til FN.
Det betyder, at Rusland nu står øverst på ventelisten til at få sine krav vurderet, mens Danmark til gengæld står nummer 76 på den samme liste.
Og det kan ende med at blive et problem, siger en anden af eksperterne på DIIS, Ulrik Pram Gad.
Han forsker i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på Grønland og Arktis.
- Russerne kan måske få svar på, om deres krav er veldokumenterede, ti år før Danmark får svar. Der er nogle, der er nervøse for, at de så vil begynde at opføre sig, som om de har fået ret. Der er Hans Ø et eksempel på, at vi skal opføre os efter reglerne, siger Ulrik Pram Gad.
Et sted at tale sammen
Landene omkring Arktis har traditionelt forsøgt at holde forhandlingerne omkring arktiske spørgsmål isoleret fra storpolitiske stridigheder, som landene måtte have.
Men den holdning er blevet alvorligt udfordret af krigen i Ukraine.
For eksempel er samarbejdsorganisationen Arktisk Råd blokeret, fordi alle vestlige medlemslande har trukket sig, så Rusland nu står som eneste medlem.
- Alle har været glade for, at der har været et sted, hvor vi legitimt kunne tale med russerne på højt niveau. Lige nu er det svært at finde steder, hvor vi kan finde ud af behandle russerne som en normal verdensmagt. Det bliver spændende at se, hvordan vi får løst op for det, så vi kan finde nye måder at snakke med hinanden på, siger Ulrik Pram Gad.